Løn under uddannelse for lokomotivførere: Fortolkning af Jernbaneoverenskomsten

Sagen omhandler en faglig voldgiftstvist mellem Brancheorganisationen for Luftfart og Jernbane (Dansk jernbaneforbund) og DI Overenskomst I (for DSB SOV og Arriva Tog A/S) vedrørende aflønning af lokomotivførere under uddannelse (elever) i henhold til Jernbaneoverenskomsten.

Sagens Baggrund og Hovedspørgsmål

Tvisten drejede sig om, hvorvidt nyansatte lokomotivførere under uddannelse skulle aflønnes med den fulde grundløn, bestående af basisløn og centralt forhandlet kvalifikationstillæg, samt produktionstillæg, som fastsat i Jernbaneoverenskomstens § 6, stk. 2, jf. Bilag 1 i særbestemmelserne, og § 2 i særbestemmelserne. Klager krævede fuld aflønning og efterbetaling, mens indklagede påstod frifindelse med den begrundelse, at elever ikke bidrager til produktionen på samme måde som færdiguddannede og derfor ikke skulle modtage de fulde tillæg.

Parternes Argumenter

• Klager (Dansk Jernbaneforbund) anførte:

  • Jernbaneoverenskomsten har kun ét lønniveau, og begreber som "under uddannelse" eller "elev" findes ikke i overenskomsten.
  • Historisk set har ansatte under uddannelse modtaget grundløn og produktionstillæg (tidligere mødetillæg).
  • Overenskomstens bestemmelser for metrostewarder og Letbaneoverenskomsten viser, at afvigelser for ansatte under uddannelse skal aftales specifikt.
  • Arbejdsgivernes praksis med skønsmæssigt at fastsætte tillæg efter april 2019 var uacceptabel.
  • Der forelå skærpende omstændigheder, der berettigede godtgørelse for ukorrekte ansættelsesbeviser.

• Indklagede (DI Overenskomst I for DSB SOV og Arriva Tog A/S) anførte:

  • Overenskomstens ordlyd støtter, at produktionstillæg ikke skal ydes til elever, da de ikke aktivt bidrager til produktionen og ikke selvstændigt må fremføre tog.
  • Kvalifikationstillæg gives for at være kvalificeret til jobbet, hvilket elever mangler licens og certifikat til.
  • Det er sædvanligt, at elever får lavere løn, og DSB's tidligere praksis under den hidtidige overenskomst understøttede dette.
  • Klager havde bevisbyrden for, at elever skulle have fulde tillæg uden at besidde de grundlæggende kvalifikationer eller bidrage selvstændigt til produktionen.
  • Højesterets dom i U 2004.1 afviste godtgørelse for ukorrekte ansættelseskontrakter, hvis den angivne løn svarede til den faktisk udbetalte.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Opmanden fandt, at Jernbaneoverenskomsten ikke skelner mellem løn til færdiguddannede lokomotivførere og lokomotivførere under uddannelse. Selvom der kunne være gode grunde til en lavere løn under grunduddannelsen, har dette ikke været tilfældet historisk. Det blev lagt til grund, at Arriva – før tvisten opstod – aflønnede nyansatte med grundløn (inkl. kvalifikationstillæg) og produktionstillæg. Efter april 2019 har både Arriva og DSB betalt tillæg til ansatte under uddannelse, selvom disse ikke fuldt ud svarede til overenskomstens grundløn og produktionstillæg.

Opmanden bemærkede, at ordlyden og den praktiske anvendelse af overenskomsten taler for, at lokomotivførere under den 10 måneder lange uddannelse skal aflønnes på samme måde som uddannede. Dette understøttes af, at overenskomsten indeholder særregler for metrostewarder og letbaneførere, hvor kvalifikationstillæg først opnås efter endt uddannelse. Fraværet af en lignende særregel for lokomotivførere indikerer, at der ikke er tiltænkt en lavere løn under uddannelsen. Desuden var det tidligere mødetillæg (nu produktionstillæg) særskilt bestemt ikke at blive udbetalt under skoleophold, hvilket implicerer, at det ellers skulle udbetales.

Afgørelse

• Indklagede, DI I for DSB SOV og Arriva Tog A/S, skal anerkende, at alle nyansatte lokomotivførere skal aflønnes med grundløn, jf. Jernbaneoverenskomstens § 6, stk. 2, jf. Bilag 1 i særbestemmelserne, samt produktionstillæg, jf. § 2 i særbestemmelserne.
• Indklagede skal efterbetale tilgodehavende løn, tillæg og pensionsbidrag samt øvrige lønandele, der påvirkes af lønsammensætningen, med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid.
• Indklagede frifindes for påstand 3 og 4 vedrørende ukorrekte ansættelsesbeviser og godtgørelse, da Højesterets praksis fastslår, at angivelse af den aftalte løn i ansættelsesbeviset, selvom den er lavere end overenskomstmæssig, ikke i sig selv udgør en overtrædelse af ansættelsesbevisloven.