Sag om efterbetaling af tillæg henvist til faglig voldgift grundet uenighed om fortolkning af Tobaksoverenskomstens § 20

Denne sag omhandler en tvist mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for Fødevareforbundet NNF og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) for DIO I og V2 TOBACCO A/S. Kernen i sagen var et krav om efterbetaling af tillæg til medarbejdere i henhold til overenskomstens § 42 for perioden 2014-2018, samt et krav om bod.

Sagens baggrund og parternes påstande

Klager, Fagbevægelsens Hovedorganisation for Fødevareforbundet NNF, nedlagde påstand om, at indklagede skulle tilpligtes at efterbetale de berørte medarbejdere korrekte tillæg fra 2014 til og med 2018 med sædvanlig procesrente, samt at betale en bod fastsat efter Arbejdsrettens skøn. Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for DIO I for V2 TOBACCO A/S, nedlagde principalt påstand om udsættelse af sagen på faglig voldgift og subsidiært frifindelse. Sagen blev procederet specifikt vedrørende spørgsmålet om henvisning til faglig voldgift.

Parternes argumentation vedrørende henvisningsspørgsmålet

• Indklagedes argumentation: Indklagede gjorde gældende, at uenigheden vedrører rækkevidden af § 20 om efterregulering i Tobaksoverenskomsten 2004-2007. De mente ikke at være forpligtet til bagudrettet efterregulering i henhold til § 20, og da der forelå en uenighed om fortolkningen af denne bestemmelse, skulle sagen henvises til faglig voldgift i medfør af arbejdsretslovens § 21. Indklagede mente, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for en forpligtelse til bagudrettet efterregulering.

• Klagers argumentation: Klager argumenterede imod henvisning til faglig voldgift, idet de mente, at der ikke forelå en berettiget fortolkningstvivl af overenskomstens § 20. Klager henviste til et møde den 28. marts 2019, hvor indklagede angiveligt beklagede fejlen og ville udarbejde en oversigt 5 år bagud, hvilket ifølge klager indikerede en accept af efterbetaling. Klager fastholdt, at tvisten ikke var en fortolkningstvist, men derimod et spørgsmål om, hvorvidt indklagede skulle efterleve det aftalte om efterregulering. Klager anførte desuden, at § 20, som defineres af overenskomstens § 19 (præstationsbestemt arbejde på fast løn), ikke var anvendelig i den konkrete sag. Klager påpegede, at indklagede først den 21. august 2019 gjorde gældende, at § 20 fandt anvendelse, hvilket ifølge klager viste en fælles forståelse af, at bestemmelsen ikke gjaldt i den omhandlede situation.

Parterne overlod det til retsformanden at afgøre henvisningsspørgsmålet i henhold til arbejdsretslovens § 16, stk. 3.

Arbejdsrettens afgørelse

Arbejdsretten tog indklagedes anmodning om henvisning af sagen til behandling ved faglig voldgift til følge.

Begrundelse:

• Sagen angår fortolkning af § 20 i Tobaksoverenskomsten 2004-2007.
• Parterne er uenige om, hvorvidt § 20, der regulerer efterbetalingskravs tilbagebetalingstidspunkt, finder anvendelse i den konkrete sag, og dermed om der kan kræves bagudrettet efterregulering.
• Spørgsmålet om rækkevidden af anvendelsesområdet for § 20 anses for at have betydning for sagens afgørelse og kan ikke betragtes som utvivlsomt. En sådan fortolkningstvist henhører under faglig voldgift i henhold til arbejdsretslovens § 21.