Virksomhed dømt for at have brugt indlejet arbejdskraft underbetalt lettiske arbejdere

Sagen omhandlede en tvist mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Dansk Byggeri for virksomheden X, vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt X havde anvendt indlejet arbejdskraft, og om de omfattede medarbejdere havde modtaget overenskomstmæssig løn. Tvisten udsprang af arbejdsforholdene for lettiske murerarbejdsmænd på to byggepladser, hvor X var underentreprenør.

Baggrund og Parternes Synspunkter

3F gjorde gældende, at de lettiske medarbejdere, der var beskæftiget med murerarbejde, reelt var indlejet arbejdskraft fra virksomhederne Z og Æ, som 3F anså for vikarbureauer. 3F påstod, at X havde udøvet ledelsesretten over medarbejderne, og at det fremlagte entrepriseforhold mellem X og Z/Æ var et forsøg på at omgå overenskomstmæssige forpligtelser, herunder reglerne i overenskomstens § 79 (vikararbejde) og § 80 (omgåelse af overenskomsten). 3F krævede en samlet betaling på 1.872.258,56 kr. for underbetaling og manglende overholdelse af overenskomsten.

Dansk Byggeri for X påstod frifindelse og bestred, at der var tale om vikararbejde. De fastholdt, at der forelå et reelt entrepriseforhold mellem X og Z som underentreprenør, hvilket blev understøttet af en fremlagt entreprisekontrakt for byggeplads 1 og lønsedler udstedt af Z. X bestred endvidere, at deres repræsentant, D, havde udøvet ledelsesretten over medarbejderne. De anførte også, at 3F selv havde anset Z som en selvstændig arbejdsgiver ved indgåelse af en tiltrædelsesoverenskomst. Subsidiært anførte X, at 3F's krav var udokumenteret og måtte fastsættes skønsmæssigt baseret på fremlagte lønsedler.

Bevisførelse

Under sagen blev der afgivet forklaringer af en af de lettiske medarbejdere, A, samt en tolk (B) og en faglig sekretær (C) fra BJMF. A forklarede, at han arbejdede for D, som han betragtede som sin chef, og at D bestemte alt, herunder udleverede ansættelseskontrakter (fra Z) og lønsedler. A sendte timesedler og sygemeldinger direkte til D's telefonnummer. B og C bekræftede, at de lettiske arbejdere konsekvent henviste til D som deres chef, og at der var problemer med manglende løn og skatteindbetalinger. Det fremgik også, at X ikke havde reageret på henvendelser fra Dansk Byggeri under forberedelsen af voldgiftsforhandlingen og ikke mødte op til forhandlingen. Der blev ikke fremlagt yderligere dokumentation fra X til belysning af realiteten af underentrepriseaftalen for byggeplads 1, og ingen entreprisekontrakt for byggeplads 2.

Opmandens Begrundelse og Afgørelse

Opmanden lagde på baggrund af de afgivne forklaringer og den øvrige bevisførelse, herunder A's korrespondance med X, til grund, at X via D havde udøvet ledelsesretten vedrørende murerarbejdsmandsarbejdet på byggepladserne 1 og 2. Det blev fastslået, at der ikke forelå et reelt underentreprenørforhold mellem X og Z/Æ, især da der trods opfordring ikke var fremlagt yderligere dokumentation for underentrepriseaftalen vedrørende byggeplads 1, og ingen underentrepriseaftale for byggeplads 2.

Opmanden fandt, at:

• De lettiske murerarbejdsmænd var indlejet arbejdskraft fra Z/Æ til X.
• Z/Æ reelt måtte anses for et vikarbureau.
• De lettiske murerarbejdsmænd i medfør af overenskomstens § 79 var omfattet af parternes overenskomst under deres arbejde på byggepladserne 1 og 2 og derfor havde krav på overenskomstmæssig løn.
• X hæftede for det tab, som de pågældende medarbejdere havde lidt som følge af, at overenskomsten ikke var efterlevet. Kravet blev dog kun opgjort for de medarbejdere, der var udlejet af Z/Æ som vikarer.

Grundet betydelig usikkerhed om byggeperioder, antallet af omfattede medarbejdere og pauser under arbejdet, blev tabet fastsat skønsmæssigt. Byggeperioden for byggeplads 1 blev anslået til ca. 3 måneder, og for byggeplads 2 (for de indlejede vikarer fra Z/Æ) fra den 20. november 2018 til udgangen af februar 2019. Med udgangspunkt i en månedlig aflønning på 2300 euro og 1500 danske kroner, og opgjort på grundlag af mindstebetalingssatsen med tillæg af SH/feriefridagsgodtgørelse, pension og feriepenge, blev tabet skønsmæssigt fastsat til 700.000 kr.

Afgørelse

• X skal til Fagligt Fælles Forbund betale 700.000 kr. med procesrente fra den 30. september 2019.
• Hver part bærer egne omkostninger og betaler halvdelen af udgiften til opmanden.