DSB's indmeldelse i Dansk Industri: Hjemmel til udtræden af statsligt overenskomstsystem

Sagen omhandler, hvorvidt DSB SOV, en selvstændig offentlig virksomhed, lovligt kunne melde sig ind i Dansk Industri (DI) og dermed overgå fra det statslige til det private overenskomstsystem. Klageren, Dansk Arbejdsgiverforening for DI Overenskomst I, påstod, at Dansk Jernbaneforbund skulle anerkende, at den hidtidige organisationsaftale bortfaldt, og at forbundets medlemmer i DSB SOV fra 1. april 2018 omfattes af DI Overenskomst I's relevante overenskomster. Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Dansk Jernbaneforbund, påstod frifindelse.

Sagens baggrund

DSB SOV besluttede den 14. december 2017 at indmelde sig i Dansk Industri efter bemyndigelse fra Finansministeriet. Samme dag opsagde DI Overenskomst I på vegne af DSB SOV de relevante fællesoverenskomster med Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) til endeligt ophør den 31. marts 2018. Opsigelsen medførte også bortfald af tilknyttede organisationsaftaler. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet havde forud herfor vurderet, at overgangen var inden for DSB-lovens rammer og krævede finansministerens accept. Dansk Jernbaneforbund offentliggjorde den 15. december 2017 en fællesudtalelse med DSB SOV, der orienterede medlemmerne om overgangen og den tætte dialog. Dog gjorde Dansk Jernbaneforbund den 17. januar 2018 indsigelse mod indmeldelsen og fastholdt, at medlemmerne fortsat var omfattet af de statslige overenskomster.

Parternes argumenter

• Klager (Dansk Arbejdsgiverforening for DI Overenskomst I) argumenterede for, at Finansministeriets bemyndigelse til DSB SOV var gyldig i henhold til DSB-lovens § 16, som giver DSB ret til at indgå kollektive overenskomster efter ministeriets bestemmelse. De fremhævede, at DSB SOV er en selvstændig offentlig virksomhed, der skal agere på forretningsmæssigt grundlag og i konkurrence, hvilket understøtter fleksibilitet i overenskomstforhold. Klager påpegede, at Dansk Jernbaneforbund i første omgang ikke gjorde indsigelse mod opsigelserne og indledte drøftelser, hvilket DSB SOV indrettede sig i tillid til. Det blev også anført, at de opsagte overenskomster automatisk bortfaldt den 31. marts 2018 i henhold til deres egne bestemmelser, hvilket udgør en undtagelse til hovedaftalens fredspligt.
• Indklagede (Landsorganisationen i Danmark for Dansk Jernbaneforbund) gjorde gældende, at DSB som en del af den offentlige forvaltning kræver klar lovhjemmel for at udtræde af det statslige aftalesystem, hvilket DSB-lovens § 16 ikke giver. De henviste til forarbejderne til DSB-loven, som de mente, indikerede en fortsat tilknytning til det statslige system, og at finansministerens indflydelse ville bortfalde ved overgang til det private system. Indklagede fremhævede, at DSB også har tjenestemænd ansat, hvis forhold ikke kan reguleres af private overenskomster, og at § 16 kun giver DSB selv ret til at forhandle. De argumenterede desuden for, at den statslige hovedaftale forhindrer DSB SOV i at træde ud af det statslige overenskomstsystem uden en frigørelseskonflikt, medmindre en ny overenskomst mellem de samme parter træder i stedet.

Arbejdsrettens begrundelse og resultat

Arbejdsretten fandt, at Finansministeriets bemyndigelse til DSB SOV til at indmelde sig i DI var gyldig. Retten lagde vægt på følgende:

• DSB-lovens § 16: Bestemmelsen giver DSB mulighed for at indgå kollektive overenskomster eller fastsætte ansættelsesvilkår efter finansministerens nærmere bestemmelse. Arbejdsretten fandt ikke grundlag for at indlægge en begrænsning i § 16, der skulle forhindre DSB i at overgå til det private aftaleområde. Det blev bemærket, at DSB som selvstændig offentlig virksomhed på nogle områder skal agere på forretningsmæssigt grundlag og i konkurrence, mens den på andre punkter er omfattet af offentlige regler. Fraværet af en eksplicit stillingtagen i DSB-lovens forarbejder til spørgsmålet om løsrivelse fra det statslige aftalesystem blev ikke anset for afgørende.
• Sammenligning med § 14, stk. 3 (tjenestemænd): Selvom § 14, stk. 3, om tjenestemænd har en lignende formulering, og tjenestemænd ikke kan overgå til det private aftaleområde, udledte Arbejdsretten ikke heraf, at § 16 for ikketjenestemænd skulle fortolkes indskrænkende.
• Overenskomstgrundlaget (Hovedaftalen): Arbejdsretten fastslog, at § 3 i Hovedaftalen mellem Finansministeriet og OAO ikke forhindrer en selvstændig offentlig virksomhed som DSB i at udtræde af det statslige overenskomstsystem. Hovedaftalens § 4 forudsætter, at en kollektiv aftale kan opsiges, uden at en ny aftale indgås, og indeholder derfor ikke et forbud mod udtræden.
• Frigørelseskonflikt: Retten vurderede, at DI-overenskomsterne, herunder Jernbaneoverenskomsten, måtte anses for nye aftaler med samme dækningsområde og indgået mellem reelt identiske parter på forbundsniveau (Dansk Jernbaneforbund). Derfor kunne de hidtidige overenskomster opsiges med frigørende virkning til deres udløb uden behov for en frigørelseskonflikt, jf. Hovedaftalens § 4.

Afgørelse: Arbejdsretten tog Dansk Arbejdsgiverforenings påstande til følge og fastslog, at:

• Organisationsaftale mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund af 1. april 2013 bortfaldt den 31. marts 2018.
• Dansk Jernbaneforbunds overenskomstansatte medlemmer i DSB SOV med virkning fra den 1. april 2018 omfattes af DI Overenskomst I's relevante overenskomster og aftaler, herunder Jernbaneoverenskomsten 2017-2020.