Opsigelse af betalt frokostpause: Er retten til betalt spisepause en del af overenskomsten?

Sagen omhandler spørgsmålet, hvorvidt Landbrugsmedierne P/S var berettiget til at opsige journalisternes ret til betalt frokostpause. Dansk Journalistforbund (klager) gjorde gældende, at retten til betalt frokostpause var en integreret del af parternes overenskomst, mens Landbrugsmedierne P/S (indklagede) fastholdt, at der var tale om en kutyme, der kunne opsiges ensidigt. #### Baggrund og tvistens kerne Parterne indgik den første overenskomst senest i 1964, og det var ubestridt, at den overenskomstmæssige arbejdstid for journalisterne altid havde inkluderet betalt frokostpause. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2014 meddelte Landbrugsmedierne, at de anså retten til betalt frokostpause som en kutyme, der kunne opsiges ensidigt, medmindre andet blev aftalt. Forhandlingerne resulterede i et protokollat, der ændrede arbejdstidsbestemmelserne, men uden at omtale den betalte frokostpause. Den 23. november 2015 varslede Landbrugsmedierne ensidigt ophør af den betalte frokostpause med virkning fra 1. januar 2017. Dansk Journalistforbund protesterede øjeblikkeligt og henviste til, at spørgsmålet havde været en del af 2014-forhandlingerne og derfor skulle behandles ved overenskomstforhandlingerne i 2017. #### Parternes hovedargumenter - Dansk Journalistforbund argumenterede for, at retten til betalt frokostpause altid havde været en udfyldende del af overenskomstens arbejdstidsbestemmelser, der afspejlede journalistisk arbejdes særlige karakter, hvor pauser tages, når arbejdet tillader det. De fremhævede, at Landbrugsmediernes egen fremsættelse af kravet under 2014-forhandlingerne bekræftede, at det var et overenskomstanliggende. Forbundet mente, at det var en kendelig og væsentlig forudsætning for det samlede overenskomstresultat, at den betalte frokostpause ikke ville blive afskaffet efterfølgende. En ensidig opsigelse ville betyde en uforholdsmæssig forøgelse af arbejdstiden uden lønkompensation. - Landbrugsmedierne fastholdt, at den betalte frokostpause var en praksis, der stred mod overenskomstens arbejdstidsbestemmelse, og at den kunne opsiges som en kutyme. De henviste til et ønske om ensretning af ansættelsesvilkår i koncernen og effektiviseringsgevinster. De argumenterede for, at arbejdstid i overenskomster normalt forstås som effektiv arbejdstid eksklusive pauser, og at det faktum, at spørgsmålet ikke blev inddraget i protokollatet fra 2014-forhandlingerne, viste, at det ikke var en del af overenskomsten. #### Vidneudsagn og beviser Vidneudsagn fra Dansk Journalistforbunds forhandlere (Christian Dølpher, Lotte Haubroe, Morten Thomsen) samstemmede om, at spørgsmålet om afskaffelse af betalt frokostpause indgik i forhandlingerne om arbejdstidsbestemmelsen i 2014. De forklarede, at ledelsen mundtligt havde tilkendegivet, at kravet om afskaffelse ville frafaldes, hvis der blev fundet en tilfredsstillende løsning vedrørende arbejdstiden. Dette blev understøttet af interne orienteringsmails til journalisterne. Landbrugsmediernes vidner (Anne Arhnung, Henrik Lisberg, Henrik Justesen) fastholdt, at spørgsmålet om betalt frokostpause kun var en orientering om fremtidige intentioner og ikke et forhandlingstema. De forklarede, at harmonisering af vilkår i koncernen var en drivkraft for opsigelsen.

Voldgiftsrettens afgørelse og begrundelse Da der ikke kunne opnås enighed blandt de partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten, blev afgørelsen truffet af opmanden, landsdommer Tine Vuust. Retten lagde til grund, at: - Journalisterne på Landbrugsmedierne altid har haft ret til betalt spisepause som en del af den overenskomstfastsatte arbejdstid, i overensstemmelse med de generelle vilkår for journalister på dagblade. - Journalisternes rådighedsforpligtelse er reel; de tilrettelægger frokostpausen efter arbejdet og må være indstillet på at få den udskudt, afkortet eller aflyst, hvis arbejdet kræver det. - Arbejdstidsbestemmelsen i overenskomsten er gennem årene blevet forhandlet indholdsmæssigt, uden at spørgsmålet om den betalte frokostpause, som var kendt, blev inddraget. - Under overenskomstforhandlingerne i 2014 blev spørgsmålet om betalt frokostpause berørt for første gang, idet Landbrugsmedierne tilkendegav, at retten til betalt frokost ville blive opsagt, "medmindre andet aftales". - Det måtte stå Landbrugsmedierne klart, at deres udgangspunkt om, at der var tale om en ensidigt opsigelig sædvane, var tvivlsomt, og at vendingen "medmindre andet aftales" kunne forstås som et oplæg til forhandling. - De samstemmende forklaringer fra Dansk Journalistforbunds forhandlere, støttet af interne orienteringer til journalisterne, viste, at spørgsmålet om afskaffelse af den betalte spisepause indgik i forhandlingerne om arbejdstidsbestemmelsen. - Landbrugsmedierne fik opfyldt alle deres reviderede krav til ændringer i arbejdstiden (herunder afskaffelse af overarbejdsbetaling og genetillæg samt ændring af afspadseringsfaktoren), uden at der fra Landbrugsmediernes side blev taget forbehold for på et senere tidspunkt ensidigt at opsige retten til betalt frokostpause. Under disse omstændigheder fandt voldgiftsretten, at retten til betalt frokostpause er en del af parternes overenskomst. Landbrugsmedierne var derfor ikke berettiget til at opsige den ensidigt. #### Kendelse Landbrugsmedierne P/S skal anerkende, at § 5 i parternes overenskomst skal forstås således, at den deri angivne arbejdstid på 37 timer inkluderer en ½ times daglig betalt spisepause. Hver af parterne bærer egne omkostninger og betaler halvdelen af opmandens honorar.