Flydende pauser vs. faste pauser: Fortolkning af Industriens Overenskomst

Sagen omhandler en uoverensstemmelse mellem CO-industri (for Fagligt Fælles Forbund, 3F) og DI Overenskomst I (for Scan-Hide A.m.b.A.) vedrørende fortolkningen af Industriens Overenskomst. Hovedspørgsmålet var, om overenskomsten foreskriver, at pauser skal lægges på faste, daglige tidspunkter, eller om den muliggør, at virksomheden dagligt kan tilrettelægge pauser i forhold til produktionen (såkaldte flydende pauser).

Scan-Hide A.m.b.A., en virksomhed der forarbejder rå huder, havde i sin garveriafdeling en lokalaftale om faste pauser, selvom produktionen naturligt havde stop mellem processer. Dette førte til merarbejdsbetaling for forskydning af pauser, da de i praksis blev tilpasset produktionen. I foråret 2015, i forbindelse med lokale lønforhandlinger, meddelte virksomheden, at den ønskede at omlægge til flydende pauser i garveriet for at optimere driften og spare omkostninger. Den 4. maj 2015 varslede ledelsen, at faste pauser ville ophøre pr. 20. maj 2015, og pauser fremover skulle tilpasses arbejdets tarv efter aftale med arbejdsleder.

Klagerens Påstande og Argumenter

CO-industri for 3F nedlagde påstand om, at Scan-Hide A.m.b.A. skulle anerkende, at indførelse af flydende pauser kræver lokalaftale i henhold til Industriens Overenskomst, bilag 10, stk. 5, pkt. 4 og § 8, og at virksomheden ikke var berettiget til den ensidige omlægning. Desuden krævede de efterbetaling af manglende tillæg for forskydning af pauser.

CO-industri argumenterede for, at:

• Industriens Overenskomst § 9, stk. 1, forudsætter faste pausetider, da arbejdstiden skal "fastlægges pr. uge, måned eller år".
• Bestemmelsen i § 13, stk. 5, pkt. 4, om betaling for arbejde i spisepausen, ville være indholdsløs, hvis pausetidspunkter ikke var faste.
• Bilag 10, punkt 4, der siger "Pauselægning aftales lokalt", etablerer en egentlig aftaleret, især for flydende pauser, som virksomheden ikke ensidigt kan indføre.
• Varslings- og påtalereglerne i overenskomsten ikke giver mening, hvis pausetidspunktet fastlægges dag for dag.
• Subsidiært, at der forelå en kutyme for betaling af flydende pauser, som ikke var opsagt korrekt, og at overgangen til flydende pauser var sket uden tilstrækkelig høring og driftsmæssig begrundelse, samt til væsentlig gene for medarbejderne.

Indklagedes Påstande og Argumenter

DI Overenskomst I for Scan-Hide påstod frifindelse og argumenterede for, at:

• Arbejdsgiveren som en del af ledelsesretten kan placere pauser under hensyntagen til virksomhedens tarv, medmindre andet er aftalt.
• Industriens Overenskomst § 9, stk. 1, kun kræver høring af medarbejderne og mulighed for indsigelse, ikke en lokalaftale for pauselægning.
• Anmærkningen til § 9, stk. 1, bekræfter, at der ikke skete ændringer i hidtil gældende regler eller retspraksis vedrørende pauselægning.
• § 13, stk. 5, pkt. 4, kun gælder, når pauser er fastlagt, og udelukker ikke flydende pauser.
• Bilag 10, punkt 4, er en konstaterende, ikke normerende, bestemmelse, der blot anerkender, at der kan indgås lokale aftaler om pauselægning, men ikke at det er et krav for flydende pauser. Dette er i overensstemmelse med implementeringen af EU-arbejdstidsdirektivet.
• Virksomheden havde opfyldt kravene til høring og varsling, og der var klare driftsmæssige fordele ved flydende pauser i garveriet, som undgik forsinkelser i den fortløbende produktionsproces.

Bevisførelse

Der blev afgivet forklaringer af tillidsrepræsentant Morten Rasmussen, adm. direktør Anders Autzen og administrationschef Carin Nikolajsen fra Scan-Hide. Virksomhedens interne "lokalaftale omkring pauser" og referat af lokalforhandling den 5. maj 2015 blev fremlagt som dokumentation.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Opmanden fastslår, at det er en almindelig arbejdsretlig grundsætning, at en arbejdsgiver, som en del af ledelsesretten, kan placere pauser undervejs i arbejdsdagen under hensyntagen til virksomhedens tarv og medarbejdernes interesser. Dette inkluderer begrundelse i besparelseshensyn såvel som driftshensyn. Det er udbredt, at pauser holdes på varierende eller faste tidspunkter afhængigt af arbejdets art og drift.

Overenskomstens Forståelse

• Industriens Overenskomst § 9, stk. 1: Ordlyden foreskriver, at medarbejderne skal høres og kan gøre indsigelse ved pauselægning, men den kræver ikke en lokalaftale for pauselægning. Anmærkningen til § 9, stk. 1, bekræfter, at indsættelsen af teksten i 2000 ikke ændrede hidtil gældende regler eller retspraksis, hvilket betyder, at der ikke er et krav om, at pauser skal være fikseret til bestemte daglige tidspunkter eller ikke kan være flydende.
• Industriens Overenskomst § 13, stk. 5, pkt. 4: Denne bestemmelse om vederlag ved forskydning af spisepausen angår situationer, hvor pauser er lagt på et bestemt tidspunkt. Den kan derfor ikke tages til indtægt for, at flydende pauselægning er udelukket efter § 9, stk. 1.
• Bilag 10, punkt 4 ("Pauselægning aftales lokalt"): Denne formulering i organisationsaftalen, der implementerer EU-arbejdstidsdirektivet, skal forstås som et konstaterende snarere end et normerende udsagn. Det betyder, at der som hidtil kan indgås aftale om pauselægning lokalt, men det hjemler ikke en aftaleret, der fordrer lokalaftale for indførelse af flydende pauser. Overenskomstparterne har ikke med denne aftale villet ændre på regler og praksis om pauselægning i henhold til ledelsesretten ud over, hvad implementeringen af direktivet nødvendiggjorde.
• Varslings- og påtaleregler: Disse regler giver mening ved valget mellem faste og flydende pauser, som anses for et grundlæggende valg, og kan derfor ikke begrunde en forståelse af § 9, stk. 1, hvorefter flydende pauser fordrer lokalaftale.

Samlet set skal § 9, stk. 1, i Industriens Overenskomst forstås således, at arbejdsgiverens ledelsesret med hensyn til pauselægning ikke er underkastet andre begrænsninger end hørings- og varslingspligt som angivet i § 9, stk. 1, afsnit 7 og 8. CO-i's anbringender kan hverken hver for sig eller samlet føre til en forståelse som hævdet af CO-i.

Den Konkrete Sag

• Der foreligger ikke en kutyme for betaling af flydende pauser, men en mangeårig praksis med faste pauser og heraf følgende overenskomstmæssig konsekvens ved forskydning. Denne praksis kan ændres i henhold til overenskomsten.
• Omlægningen til flydende pauser skete under opfyldelse af kravene til høring og varsling. Virksomheden varslede ændringen den 4. maj 2015, og der blev afholdt lokalforhandling den 5. maj 2015.
• Omlægningen var driftsmæssigt begrundet i de åbenbare fordele ved flydende pauser i garveriet, hvor produktionen er fortløbende og sårbar over for faste stop. Faste pauser ville forsinke processen betydeligt.
• Der er ikke oplyst særlige ulemper for medarbejderne ved flydende pauser for så vidt angår formålet med pauser.

Afgørelse

DI Overenskomst I v/Dansk Industri for Scan-Hide A.m.b.A. frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.