Afgørelse om status af aftale om frivillig fratræden: Overenskomst eller lokalaftale?

Sagen omhandlede en uoverensstemmelse mellem FTF for Lederforeningen i TDC (LTD) og DI Overenskomst I for TDC A/S. Kernespørgsmålet var, hvorvidt en aftale (protokol) om frivillig fratræden, indgået mellem parterne i 2006, havde opnået status som en overenskomst, og dermed kun kunne bringes til ophør i henhold til parternes hovedaftale, eller om den kunne opsiges som en lokalaftale.

Baggrund for Sagen

Parterne havde senest den 17. oktober 1994 indgået en hovedaftale, der i § 6, stk. 3, fastslog, at selvom en overenskomst var opsagt og udløbet, var parterne forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil en ny overenskomst var indgået. I perioden 2003-2005 indgik TDC aftaler med forskellige organisationer, herunder Lederforeningen, om frivillig fratræden og kompetenceudvikling som følge af forestående personalereduktioner.

Efter en arbejdsnedlæggelse i 2005 indgik TDC den 27. maj 2005 en "Borgfredsaftale" med Dansk Metal, og tilsvarende aftaler med Lederforeningen og AC. Denne aftale skulle blandt andet føre til indgåelse af konkrete vilkår for at fremme frivillig fratræden. Borgfredsaftalen bortfaldt med udgangen af 2007, men blev gentagne gange forlænget, senest til udgangen af februar 2014.

Den 10. januar 2006 indgik parterne den nu omtvistede protokol om vilkårene for frivillig fratræden som et supplement til Borgfredsaftalen. Protokollen kunne opsiges med 2 måneders varsel. I de efterfølgende år, senest i 2013, indgik parterne typisk etårige aftaler om personalereduktioner, som indeholdt en bestemmelse om, at 2006-protokollen ville genopstå ved disse aftalers ophør, indtil den blev opsagt.

Den 29. november 2013 oplyste TDC, at man forbeholdt sig retten til at opsige protokollen af 10. januar 2006 med udgangen af februar 2014, hvilket skete ved mail af 11. december 2013. Lederforeningen gjorde indsigelse mod opsigelsen den 6. marts 2014. Borgfredsaftalen bortfaldt uimodsagt med udgangen af februar 2014.

Parternes Påstande og Bevisførelse

• Klager (Lederforeningen) påstod: TDC A/S skulle anerkende, at aftalen om fratrædelsesvilkår af 10. januar 2006 var underlagt parternes hovedaftale af 17. oktober 1994, herunder bestemmelsen i dennes § 6, stk. 3, hvorfor aftalen af 10. januar 2006 efter dens opsigelse og udløb skulle overholdes, indtil en ny aftale blev indgået.
• Indklagede (TDC) påstod: Frifindelse.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. marts 2016. Der blev afgivet forklaring af tidligere formand for LTD Bo Magnussen og underdirektør Peer Schaumburg-Müller.

Opmandens Begrundelse og Afgørelse

Opmanden bemærkede indledningsvis, at det forhold, at hverken Dansk Metal eller AC havde gjort indsigelse mod TDC's opsigelse af tilsvarende aftaler med disse organisationer, i sig selv ikke var afgørende for, om 2006-protokollen mellem TDC og Lederforeningen havde eller havde opnået overenskomststatus.

• Protokollens Karakter: Protokollen af 10. januar 2006 mellem TDC og Lederforeningen blev indgået som et supplement til Borgfredsaftalen af 2005, som nu uden indsigelse er bortfaldet. 2006-protokollen indeholdt en opsigelsesbestemmelse på 2 måneder, som TDC anvendte i december 2013 efter forgæves forhandlinger med Lederforeningen, med virkning fra udgangen af februar 2014.
• Intention ved Indgåelse: Henset til baggrunden for 2006-protokollen, dens opsigelsesbestemmelse og bevisførelsen, fandtes der intet grundlag for at antage, at parterne ved indgåelsen af protokollen var enige om, at denne skulle tillægges overenskomststatus, således at den kun skulle kunne ophøre under iagttagelse af § 6, stk. 3, i parternes hovedaftale. Der var heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå en sådan overenskomststatus dengang.
• Senere Aftaler: Det forhold, at parterne i de følgende års typisk etårige aftaler om vilkår for frivillig fratræden og særlig godtgørelse mv. var enige om, at 2006-protokollen skulle genopstå ved disse aftalers udløb, fandtes heller ikke at give grundlag for den af klager påberåbte overenskomststatus.

Da TDC herefter gyldigt har kunnet opsige 2006-protokollen som sket, blev indklagede frifundet. Hver part bærer egne omkostninger og skal betale halvdelen af opmandens honorar mv.