Varsling af væsentlige ændringer ved overgang fra virksomhedsoverenskomst til standardoverenskomst

Sagen omhandler en tvist mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) på vegne af Skandinavisk Data Center A/S (SDC). Kernespørgsmålet var, hvorvidt væsentlige ændringer i medarbejdernes ansættelsesvilkår, der opstod i forbindelse med SDC's overgang fra en lokal virksomhedsoverenskomst (VOK) til den centrale standardoverenskomst (STOK) i 2014, skulle varsles med medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsler i henhold til funktionærloven.

Sagens Baggrund

SDC var indtil den 1. april 2014 omfattet af en VOK. Ved overenskomstfornyelsen i 2014, og ligeledes i 2012, kunne parterne ikke opnå enighed om fornyelse af VOK'en. Dette udløste bestemmelserne i Hovedaftalens § 8, stk. 4, som foreskriver, at hvis der ikke opnås enighed om fornyelse af en VOK ved to på hinanden følgende overenskomstfornyelser, erstattes VOK'en af STOK. FA havde tidligere fået medhold i, at uenigheden i 2012 udgjorde den første uenighedssituation, og at overgangen til STOK kunne medføre forringelser af løn- og arbejdsvilkår uden krav om omkostningsneutralitet. FA bestred ikke, at ændringerne ved overgangen var væsentlige.

Parternes Argumentation

• Finansforbundets påstand: SDC skulle anerkende, at medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsler skulle iagttages ved væsentlige ændringer i ansættelsesforholdene, uanset overgangen fra VOK til STOK.
  • Argumenter:
    • Funktionærlovens § 2, jf. § 21, stiller ufravigeligt krav om individuel varsling af væsentlige ændringer.
    • Hovedaftalens § 8, stk. 4, regulerer kun den kollektive proces og ændrer ikke kravet om individuel varsling.
    • Bestemmelsen i STOK side 167 om "overflytning mellem overenskomster" støtter kravet om individuel varsling, da der var tale om en erstatning af én overenskomst med en anden, ikke en fornyelse. Denne bestemmelse blev ikke ændret ved indførelsen af Hovedaftalens § 8.
    • Den 6-måneders overgangsperiode i Hovedaftalens § 8, stk. 4, erstatter ikke individuel varsling.
• Finanssektorens Arbejdsgiverforenings påstand: Frifindelse.
  • Argumenter:
    • Hovedaftalens § 8, stk. 3 og 4, regulerer specifikt og udtømmende overgangen fra VOK til STOK. Ordlyden "erstattes" indebærer, at STOK træder i stedet for VOK uden krav om individuel varsling.
    • Bestemmelsen i STOK side 167 er irrelevant, da Hovedaftalens § 8, stk. 4, er "lex posterior" og højere rangerende.
    • Efter almindelige arbejdsretlige principper kan væsentlige overenskomstændringer ikke kræves individuelt varslet, da medarbejdere må acceptere overenskomstmæssige ændringer aftalt af organisationerne. Det er en påregnelig mulighed, at en ny overenskomst kan indebære forringelser.
    • Hovedaftalens § 8, stk. 4, tager kollektivt hånd om varslingsbehovet med den 6-måneders overgangsperiode, der svarer til det maksimale opsigelsesvarsel efter funktionærloven.

Opmændenes Begrundelse og Resultat

Opmændene fandt, at situationen var omfattet af Hovedaftalens § 8, stk. 4, da parterne ikke kunne opnå enighed om fornyelse af SDC's virksomhedsoverenskomst ved to på hinanden følgende overenskomstforhandlinger (2012 og 2014). Dette medførte, at parternes overenskomstgrundlag senest 6 måneder efter udløbet af den opsagte overenskomst blev erstattet af Standardoverenskomsten (STOK).

• Irrelevans af STOK side 167: Opmændene fastslog, at denne overgang til STOK ikke kunne anses for en "overflytning mellem overenskomster" omfattet af Standardoverenskomstens side 167. Denne bestemmelse var derfor uden relevans for sagen.
• Generelle arbejdsretlige principper: Retten fremhævede det generelle udgangspunkt ved overenskomstfornyelse:
  • Løn- og arbejdsvilkår i den opsagte overenskomst gælder, indtil den nye overenskomst træder i kraft.
  • Medarbejdere anses for ansat på de til enhver tid gældende overenskomstmæssige vilkår.
  • Det er en del af medarbejdernes ansættelsesgrundlag, at en opsagt eller udløbet overenskomst kan blive afløst af en ny, potentielt mindre favorabel, overenskomst. Medarbejderne må derfor påregne, at denne situation kan indtræde.
• Konklusion: På baggrund af det foreliggende aftale- og overenskomstgrundlag, og de generelle arbejdsretlige principper, kunne Finansforbundet ikke gives medhold i, at ændringer ved overgangen fra virksomhedsoverenskomst til Standardoverenskomsten, der indebar forringelser af medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår, skulle varsles individuelt i henhold til funktionærlovens § 2.

Afgørelse

Indklagede, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), blev frifundet. Hver part skulle bære egne sagsomkostninger og betale halvdelen af opmændenes honorar.