Måltidsophold for kabinepersonale: Fortolkning af overenskomstens § 6, litra K, nr. 1

Sagen omhandler en uoverensstemmelse mellem Cabin Attendants Union (CAU) og DI på vegne af SAS Scandinavian Airlines System Denmark, Norway, Sweden A/S vedrørende fortolkningen af parternes overenskomst fra 2010 og tidligere overenskomster. Det centrale spørgsmål var, om kabinepersonale kan begynde en tjenestegøringsperiode med et måltidsophold, også kendt som et "mealstop".

CAU nedlagde påstand om, at det følger af overenskomsten, at et "mealstop" ikke kan indlede en tjenestegøringsperiode, og krævede en bod fra SAS. DI for SAS påstod frifindelse.

Baggrund og Parternes Argumenter

Overenskomstens § 6, litra K, nr. 1, fastslår, at i en tjenestegøringsperiode, der inkluderer flyvetjeneste, og hvor tjenestegøringstiden fra check-in til sidste block-on overstiger 6 timer, skal kabinepersonalet have et måltidsophold, som planlagt skal påbegyndes senest 6 timer regnet fra check-in.

CAU argumenterede for, at ordet "ophold" eller "pause" naturligt indebærer en afbrydelse under en aktivitet, ikke en start på den. De henviste også til, at personalet forventes at være "fit for flight" og ikke starte tjeneste på tom mave, hvilket indikerer, at de har spist før check-in. Det blev desuden fremhævet, at SAS aldrig har "scheduleret" ordinære tjenestegøringsperioder til at begynde med et måltidsophold.

SAS argumenterede derimod for, at selvom ordinær planlægning ikke indleder tjeneste med et måltidsophold, er det nødvendigt at kunne indkalde standby-personale på denne måde. Dette sker typisk, når en medarbejder på en længere planlagt tur falder fra, og en standby-medarbejder skal træde ind på det tidspunkt, hvor den oprindelige besætning var planlagt til at have et måltidsophold. SAS's interne retningslinjer (Nyhedsbrev af 15. april 2009) understøttede denne praksis for standby-personale.

Bevisførelse

Under sagen blev der afgivet forklaringer af Steen Vendelboe (tidligere forretningsfører i CAU), Tobias Bang (planner i SAS) og Arne Sørensen (tidligere forhandlingschef i SAS). Steen Vendelboe og Arne Sørensen bekræftede samstemmende, at spørgsmålet om et "mealstop" ved arbejdstidens begyndelse ikke havde været drøftet under overenskomstforhandlingerne. Fokus var på at sikre tilstrækkelig tid "ved bordet" under måltidsophold. Der blev fremlagt eksempler på "rosters", hvor standby-medarbejdere var blevet indkaldt til tjeneste, der begyndte med et måltidsophold, for at erstatte fraværende kolleger.

Arbejdsrettens Afgørelse

Arbejdsretten frifandt DI for SAS Scandinavian Airlines System Denmark, Norway, Sweden A/S.

Rettens begrundelse var som følger:

• Fortolkning af "måltidsophold": Efter en naturlig sproglig forståelse af overenskomsten, og understøttet af ordlyden i § 6, litra K, nr. 1, litra a ("senest 6 timer regnet fra check-in"), skal et "måltidsophold" forstås som en spisepause, der finder sted under en tjenestegøringsperiode. Dette understøttes også af forudsætningen om, at personalet møder "fit for flight" og ikke på tom mave.
• Ordinær planlægning vs. standby:
  • Overenskomsten skal forstås således, at ordinær, "scheduleret" tjenestegøring ikke kan indledes med et måltidsophold. SAS har da heller ikke planlagt ordinære tjenestegøringsperioder på denne måde.
  • Imidlertid skal overenskomsten også respektere den særlige karakter af "standby" og reservetjeneste. Formålet med standby er netop at kunne indsætte en reserve, når planlagt personale falder fra.
  • Det er derfor ikke overenskomststridigt, at en medarbejder på "standby" med kort varsel indkaldes til at erstatte en kollega og derved begynder sin tjeneste med et måltidsophold, hvis dette måltidsophold var planlagt for den oprindelige besætning på det pågældende tidspunkt i en længere tjenestegøringsperiode. Måltidsopholdet skal i så fald begynde senest 30 minutter før check-in-tid for den pågældende flyvning.
• Afvisning af påstande:
  • CAU's påstand 1 var for bredt formuleret, da den var korrekt for "schedulerede" tjenestegøringsperioder, men ikke for den konkrete form for reservetjeneste, som sagen angik.
  • Der var ikke godtgjort, at SAS havde begået brud på overenskomstens "måltidsbestemmelse" i de fremlagte konkrete sager, hvorfor påstand 2 om bod blev afvist.
• Konklusion: På baggrund af ovenstående blev DI for SAS frifundet i det hele. Hver part skulle bære egne omkostninger og halvdelen af udgiften til opmanden.