Fortolkning af overenskomst om zonepenge for timelønnede VVS-arbejdere

Denne faglige voldgiftssag omhandlede en uoverensstemmelse mellem Blik- og Rørarbejderforbundet (klager) og Arbejdsgiverne for Airtjek ApS (indklagede) vedrørende retten til zonepenge for timelønnede medarbejdere. Sagens kerne var, hvorvidt retten til zonepenge, som fastsat i Overenskomst 2014 mellem parterne, tilkom andre timelønnede medarbejdere end dem, der udfører servicearbejde, som i øvrigt ville være omfattet af Rørprislisten eller Landspriskurant for Blikkenslagerarbejde.

Sagen udspringer specifikt af spørgsmålet om betaling af zonepenge til en timelønnet medarbejder, der har udført ventilationsarbejde. Det var ubestridt mellem parterne, at ventilationsarbejde er VVS-arbejde, men at det ikke er prissat i hverken Rørprislisten eller Landspriskurant for Blikkenslagerarbejde.

Parternes argumenter

Klageren påstod, at arbejde omfattet af overenskomstens § 48 berettiger til zonepengebetaling, og at dette skulle forstås som gældende for alt VVS-arbejde, uanset om det var prissat i de nævnte prislister.

Indklagede påstod frifindelse og argumenterede for, at § 48, stk. 1, pkt. 3, om timelønsarbejde, sammenholdt med de øvrige bestemmelser i § 48, kun omfatter arbejder, der i øvrigt er prissat i en af de to prislister, hvilket ikke er tilfældet for ventilationsarbejde.

Baggrund og overenskomstmæssigt grundlag

Det blev lagt til grund, at der før 2012 ikke blev betalt zonepenge til timelønnede medarbejdere under Arbejdsgivernes overenskomst. I 2012 blev § 48, stk. 1, pkt. 3, ændret, og der blev indført ret til zonepenge for timelønnede medarbejdere, der udfører rør- og blikarbejde i form af servicearbejde, der ikke kan akkorderes i henhold til prislisterne. Samtidig blev der indført mulighed for at indgå lokalaftaler herom. Et protokollat fra 2012 om zonepenge og rådighedsvagt blev også inddraget i fortolkningen.

Opmandens afgørelse og begrundelse

Opmanden lagde til grund, at der før 2012 ikke blev betalt zonepenge til timelønnede medarbejdere under Arbejdsgivernes overenskomst, i modsætning til VVS-overenskomsten (Tekniq), hvor zonepenge generelt blev betalt.

• Fortolkning af § 48: Opmanden fandt, at en sproglig forståelse af § 48 om "Rør- og Blikarbejde" klart indikerer, at ændringen i 2012 af § 48, stk. 1, pkt. 3, indførte ret til zonepenge for timelønnede medarbejdere, der udfører rør- og blikarbejde i form af servicearbejde, der ikke kan akkorderes i henhold til prislisterne.
• Manglende belæg for udvidelse: Der blev ikke fundet belæg i affattelsen af § 48, stk. 1, pkt. 3, navnlig ikke sammenholdt med § 48, stk. 1, pkt. 1-2, og stk. 3 og 4, for, at retten til zonepenge også skulle gælde for timelønnede medarbejdere, der udfører andet VVS-arbejde end rør- og blikarbejde, herunder ventilationsarbejde.
• Protokollatets betydning: Selvom overenskomstparternes protokollater går forud for overenskomstens ordlyd, fandt opmanden ikke tilstrækkelige holdepunkter for at fastslå, at 2012-protokollatet udvidede området for zonepenge til generelt at gælde for VVS-arbejde for timelønnede medarbejdere under Arbejdsgivernes overenskomst. Henvisningen i protokollatet til VVS-overenskomstens zonepengeregler (punkt 23 og 24) blev anset for alene at præcisere betalingssatserne, ikke at udvide dækningsområdet.

På baggrund af ovenstående blev indklagede frifundet for klagers påstand. Hver part skulle bære egne omkostninger og betale halvdelen af opmandens honorar.