Tvist om tidsbegrænset ansættelse og fortolkning af cirkulærebemærkninger i gymnasielæreroverenskomst

Sagen omhandler en tvist mellem Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), som mandatar for en gymnasielærer (A), og Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen samt Vejen Gymnasium. Den konkrete uoverensstemmelse drejer sig om, hvorvidt en et-årig tidsbegrænset ansættelse af A ved Vejen Gymnasium i skoleåret 2012-2013 var i strid med overenskomsten mellem GL og Finansministeriet.

Det generelle hovedspørgsmål i sagen er den retlige status af de såkaldte "cirkulærebemærkninger" til overenskomsten, som Moderniseringsstyrelsen udsender. Parterne er uenige om, hvorvidt disse bemærkninger skal anses for at være en integreret del af overenskomsten, som GL kan påberåbe sig og få bedømt ved faglig voldgift, eller om de udelukkende er Moderniseringsstyrelsens ensidige instruks til underordnede myndigheder.

Parternes argumenter

• Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Akademikerne (biintervenient): GL påstår, at A's tidsbegrænsede ansættelse var i strid med overenskomstens § 4, og at Finansministeriet skal anerkende dette og betale en bod. GL argumenterer for, at cirkulærebemærkningerne er en aftalt del af overenskomsten, baseret på overenskomsthistorien, forhandlingsprotokoller fra 2002, 2005 og 2008, samt tidligere praksis, hvor Moderniseringsstyrelsen har involveret sig i sager om tidsbegrænset ansættelse uden at tage afstand fra GL's fortolkning. De fremhæver, at almindelig usikkerhed om budget, elevtilgang eller "timerester" ikke kan begrunde tidsbegrænset ansættelse.
• Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen og Vejen Gymnasium: De nedlægger påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. De anfører, at cirkulærebemærkninger er ensidige instruktioner til underordnede enheder og ikke en del af overenskomstgrundlaget, og derfor ikke kan prøves ved faglig voldgift. De henviser til en tidligere opmandstilkendegivelse. Vedrørende A's ansættelse anfører de, at hun blev ansat som årsvikar på grund af et midlertidigt behov, da en fastansat lærer var på orlov, og en anden skulle på pædagogikum. De fastholder, at dette var en berettiget midlertidig ansættelse, ikke relateret til "timerester" eller generel usikkerhed.

Bevisførelse og vidneudsagn

Sagen har involveret en omfattende gennemgang af overenskomsthistorien, herunder forhandlingsprotokoller fra 2002, 2005 og 2008, samt tidligere vikarprotokoller. Vidneudsagn fra forhandlingschefer og chefkonsulenter fra både GL og Moderniseringsstyrelsen har belyst parternes forståelse af cirkulærebemærkningernes status og forhandlingsforløbet. Det er kommet frem, at GL gentagne gange har henvendt sig til gymnasier for at få oplyst årsagen til tidsbegrænset ansættelse, og at Moderniseringsstyrelsen i flere tilfælde har bistået med at fremskaffe disse oplysninger eller afholdt mæglingsmøder, uden at tage forbehold over for GL's opfattelse af bemærkningernes status. Moderniseringsstyrelsen har forklaret, at de ikke tidligere har taget forbehold, da de anså det for almen viden, at bemærkningerne var ensidige instruktioner, og at deres involvering skyldtes en fælles interesse i at undgå misbrug af tidsbegrænsede ansættelser.

Afgørelse om afvisningspåstand

Arbejdsretten afviser Finansministeriets påstand om afvisning af sagen. Retten fastslår, at det falder inden for faglig voldgifts kompetence at vurdere, om cirkulærebemærkninger ved aftale eller sædvane er blevet en del af overenskomsten, om de er en afgørende forudsætning for overenskomstfornyelse, eller om de har betydning for overenskomstens udfyldning og fortolkning.

Cirkulærebemærkningers retlige status

Retten fastslår, at selvom cirkulærebemærkninger som udgangspunkt er ensidigt fastsat af ministeriet og ikke en del af den kollektive overenskomst, beror det på en konkret vurdering, om dette er tilfældet, eller om bemærkningerne på anden måde er af betydning for forståelsen af overenskomsten.

I denne sag finder retten, at bemærkningerne til overenskomstens § 4 om tidsbegrænset ansættelse skal anses for aftalt mellem Finansministeriet og GL som en del af overenskomsten. Dette begrundes med:

• Vikarprotokollatet fra 2002 (og tidligere) var en fælles aftale, og GL havde en klar forventning om, at dette blev videreført med Finansministeriet.
• Finansministeriet gjorde ikke opmærksom på, at bemærkningernes status ville ændre sig, da overenskomsten blev selvstændig.
• Forhandlingerne i 2005 og 2008 omfattede eksplicit bemærkningerne til bestemmelsen om tidsbegrænset ansættelse, og disse blev overført til det statslige område.
• Finansministeriets efterfølgende cirkulære fra 2008 kunne ikke ensidigt ændre den aftalte status.
• Finansministeriet undlod at tage afstand fra GL's konsekvente fortolkning af bemærkningerne som overenskomstforpligtende i forbindelse med henvendelser til gymnasier om vikaransættelser, hvor Moderniseringsstyrelsen var involveret.

Den konkrete uoverensstemmelse om A's ansættelse

Retten finder, at Vejen Gymnasiums tidsbegrænsede ansættelse af A som årsvikar ikke var i strid med overenskomsten. Begrundelsen er, at ansættelsen var begrundet i et midlertidigt behov for skoleåret 2012-2013, da en fastansat tysklærer havde orlov på nedsat tid, og en fastansat dansklærer skulle på pædagogikum. A's ansættelse havde intet at gøre med