Uenighed om prissætning af Velux vinduer: Fortolkning af Bygningsoverenskomstens regler om akkordarbejde

Sagen omhandler en uoverensstemmelse mellem Faglig Fælles Forbund (3F) og Dansk Byggeri for Adserballe & Knudsen A/S vedrørende prissætning af akkordarbejde, specifikt montering af 960 Velux vinduer med undertagskraver i forbindelse med en tagudskiftning på 210 boliger. Den centrale problemstilling var, hvordan arbejdet skulle prissættes, når det ikke var dækket af eksisterende prislister, og hvorvidt de fagretlige tidsfrister for sagens videreførelse var overholdt.

Baggrund for uoverensstemmelsen

Oprindeligt var der uenighed om, hvilken prislisteposition arbejdet med Velux vinduerne skulle henføres under. Arbejdstagersiden mente, det faldt under priskode 020827 (191,79 kr. pr. stk.), mens arbejdsgiversiden henviste til priskode 020134 (44,00 kr. pr. stk.). Denne uenighed blev behandlet på et mæglingsmøde og senere et organisationsmøde den 18. februar 2015. På organisationsmødet blev parterne enige om, at arbejdet med undertagskravene ikke var prissat i prislisten.

Sagens videre forløb og parternes argumenter

Efter organisationsmødet den 18. februar 2015, hvor det blev fastslået, at arbejdet ikke var prissat i prislisten, mente 3F, at dette åbnede op for en ny proces for akkordering/prissætning i henhold til overenskomstens § 30, stk. 4 og 5. Svendene fremsatte et prisforslag den 20. marts 2015, som virksomheden afviste og kom med et modtilbud. Parterne kunne ikke opnå enighed om prissætningen, hvilket blev konstateret i et uenighedsreferat den 27. maj 2015. Uenigheden blev herefter videreført til et mæglingsmøde den 19. juni 2015 og et organisationsmøde den 11. august 2015, før sagen blev indbragt for faglig voldgift.

Dansk Byggeri påstod afvisning af sagen, subsidiært frifindelse. Deres hovedargument var, at kravet allerede var behandlet på organisationsmødet den 18. februar 2015, og da det ikke blev videreført til faglig voldgift inden for 4 uger efter dette møde, var muligheden for at gøre kravet gældende forpasset i henhold til overenskomstens § 69, stk. 14. De henviste til, at fristen er absolut, og at virksomheden ikke fortaber retten til at afvise for sent fremsatte krav ved at deltage i lokalforhandlinger.

3F argumenterede derimod, at der ikke var grundlag for at videreføre et krav til faglig voldgift efter organisationsmødet den 18. februar 2015, da der netop var opnået enighed om, at arbejdet ikke var prissat i prislisten. Dette betød, at en ny proces for prissætning af ikke-prissat arbejde kunne påbegyndes lokalt. 3F fastholdt, at alle frister i denne nye proces var overholdt, og at virksomheden ikke havde påberåbt sig fristoverskridelse i referatet af 27. maj 2015.

Afgørelse

Opmanden tilkendegiver, at Dansk Byggeris påstand om afvisning ikke kan gives medhold. Begrundelsen herfor er som følger:

• Hvad der opnås enighed om på et organisationsmøde, kan ikke videreføres til faglig voldgift.
• Det blev på organisationsmødet den 18. februar 2015 lagt til grund, at parterne var enige om, at arbejdet med montering af Velux vinduer med undertagskraver ikke var prissat i prislisten. Denne enighed afsluttede den oprindelige uenighed om, hvilken prislisteposition arbejdet henhørte under.
• Som følge heraf havde svendene og virksomheden mulighed for at prissætte arbejdet efter overenskomstens bestemmelser for arbejde, der ikke kan udledes af de aftalte prislister (f.eks. § 30, stk. 4 og 5, eller § 37).
• Svendene fremsatte et forslag til betaling den 20. marts 2015, som virksomheden afviste samme dag med et modtilbud. Parterne var herefter enige om, at denne prissætning var et udestående, som de den 27. maj 2015 konstaterede, at de ikke kunne blive enige om.
• Denne uenighed om prissætningen af det ikke-prissatte arbejde er herefter videreført i henhold til reglerne for behandling af faglig strid (mæglingsmøde, organisationsmøde og faglig voldgift), og der er ikke sprunget nogen frist i denne proces.

Parterne har taget opmandens tilkendegivelse til efterretning og er enige om at søge sagen afsluttet ved prissætning af arbejdet efter overenskomstens § 37 og betaling for det udførte arbejde på det grundlag. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.