Elevers ret til barns 1. sygedag ifølge wellnessoverenskomsten

Sagen omhandler en faglig voldgift mellem Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (klager) og HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere (DOFK). Det centrale spørgsmål var, om elever omfattet af wellnessoverenskomsten er berettiget til frihed med løn i forbindelse med barns første sygedag.

Baggrund og Overenskomstgrundlag

Wellnessoverenskomsten blev første gang indgået i 2004 og indeholdt i § 6, stk. 6 (senere § 21, stk. 1 i 2012-overenskomsten), en bestemmelse om, at ”Arbejdstagere har med fuld løn ret til frihed til pasning, på første sygedag, af børn under 14 år.” Overenskomsten indeholdt også et særskilt afsnit om elever, der angav, at ”Eleverne følger de samme arbejdsbestemmelser og arbejdstider, som gælder for kosmetikere, kosmetologer og negledesignere” (senere ”svendene”).

Forud for 2004 eksisterede en frisøroverenskomst mellem de samme parter, som i § 6, stk. 2 (senere § 20, stk. 1 i 2013-overenskomsten), gav ”Mesterstedfortrædere og svende” ret til frihed med løn på barns første sygedag. Frisøroverenskomsten havde ligeledes et særskilt elevafsnit, der fastslog, at eleverne fulgte de samme arbejdsbestemmelser og arbejdstider som svendene. En faglig voldgift i 2013 afgjorde, at elever under frisøroverenskomsten ikke havde ret til frihed med løn på barns første sygedag.

Parternes Argumenter

• Klager (Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund) argumenterede for, at elever er omfattet af begrebet ”arbejdstagere” i wellnessoverenskomstens § 21, og at en ren ordlydsfortolkning, understøttet af erhvervsuddannelseslovens §§ 55 og 56, giver dem ret til frihed med fuld løn på barns første sygedag. Klager fremhævede, at ændringen fra ”mesterstedfortrædere og svende” til ”arbejdstagere” i wellnessoverenskomsten udgjorde en realitetsforskel i forhold til frisøroverenskomsten, og at den tidligere voldgiftsafgørelse derfor ikke var relevant.
• Indklagede (HORESTA/DOFK) påstod frifindelse og anførte, at wellnessoverenskomsten indeholder særskilte og udtømmende elevbestemmelser (§§ 29-31), som ikke henviser til bestemmelsen om barns første sygedag. Indklagede fastholdt, at wellnessoverenskomsten på dette punkt er en kopi af frisøroverenskomsten, og at den tidligere voldgiftsafgørelse vedrørende frisøroverenskomsten, som afviste elevers ret til frihed med løn på barns første sygedag, derfor også var gældende for wellnessområdet. Det blev anført, at ændringen af ordlyden til ”arbejdstagere” var en ren tekstbehandlingsmæssig tilpasning uden intention om at udvide rettighederne for elever.

Vidneforklaringer

• Poul Monggaard (tidligere forbundsformand i DFKF) forklarede, at wellnessoverenskomsten var nyforhandlet og inspireret af andre overenskomster. Han mente, at udtrykket ”arbejdstagere” var tænkt til at omfatte alle ansatte, herunder elever, og at ingen skulle ekskluderes. Han var overrasket over udfaldet af den faglige voldgift i 2013 vedrørende frisøroverenskomsten.
• Jens Behrndtz (formand for DOFK, sektion Fyn) forklarede, at wellnessoverenskomsten var baseret på frisøroverenskomsten, men med tilpasninger. Betegnelserne ”mesterstedfortrædere” og ”svende” blev erstattet med ”arbejdstagere” via en ”søg og erstat”-funktion, da de førstnævnte ikke blev brugt på kosmetikerområdet. Han understregede, at der ikke var særskilt drøftelse af dette eller af elevbestemmelserne, som blev kopieret fra frisøroverenskomsten. Forhandlingerne foregik typisk ved, at frisøroverenskomsten først blev forhandlet, hvorefter wellnessoverenskomsten blev tilrettet med ”venstre hånd”.

Opmandens bemærkninger og afgørelse

Sagen omhandler, hvorvidt elever omfattet af wellnessoverenskomsten har ret til frihed med løn under barns første sygedag. Da der ikke kunne opnås enighed blandt voldgiftsrettens partsudpegede medlemmer, træffes afgørelsen af opmanden.

Det er parterne enige om, at den retstilstand vedrørende elevers stilling ved barns første sygedag, som blev indført med wellnessoverenskomsten i 2004, er videreført uændret ved de efterfølgende overenskomstfornyelser. Derfor er 2004-overenskomsten afgørende for sagens udfald.

Wellnessoverenskomsten fra 2004 er opbygget på samme måde og har i vidt omfang samme ordlyd som frisøroverenskomsten fra 2003, indgået mellem de samme parter. Det lægges til grund, at frisøroverenskomsten har fungeret som forlæg for wellnessoverenskomsten, både hvad angår bestemmelsen om ret til frihed med fuld løn under barns første sygedag og de særskilte elevbestemmelser.

Det antages derfor, at parterne som udgangspunkt har tilsigtet at overføre den retstilstand, der gjaldt for elever på frisørområdet, til wellnessområdet. Det ville kræve særlige holdepunkter at fastslå, at wellnessoverenskomsten skulle have tillagt elever en anden og bedre retsstilling vedrørende barns første sygedag end den, der gælder for elever på frisørområdet, hvor en faglig voldgift i 2013 fastslog, at elever ikke er omfattet af denne ret.

Spørgsmålet er, om ændringen fra ”mesterstedfortrædere og svende” i frisøroverenskomstens § 6, stk. 2, til ”arbejdstagere” i wellnessoverenskomstens § 6, stk. 6 (nu § 21, stk. 1), medfører en anden retstilstand for elever på wellnessområdet.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at udskiftningen af betegnelserne skete, fordi ”mesterstedfortrædere” og ”svende” ikke blev anvendt på kosmetologområdet. Brugen af ”arbejdstagere” blev ikke nærmere drøftet under forhandlingerne i 2004, og det blev heller ikke drøftet, hvad der skulle gælde for elever i den forbindelse.

På denne baggrund giver brugen af betegnelsen ”arbejdstagere” i 2004-wellnessoverenskomstens § 6, stk. 6 (2012-wellnessoverenskomstens § 21, stk. 1), ikke grundlag for at fastslå, at parterne har aftalt en anden retsstilling for elever på wellnessområdet end på frisørområdet, hvad angår retten til frihed med fuld løn på barns første sygedag. Da elever omfattet af frisøroverenskomsten ifølge afgørelsen fra den faglige voldgift i 2013 ikke har en sådan ret, har elever omfattet af wellnessoverenskomsten det herefter heller ikke.

Afgørelse

Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere frifindes.

Hver part skal bære egne omkostninger og betale halvdelen af opmandens honorar.