Anmodning om genoptagelse af voldgiftssag vedrørende varemærkestrategi i Superligaen og 1. division

Denne sag omhandler Divisionsforeningens anmodning til Arbejdsretten om genoptagelse af en sag, der tidligere var afgjort af Fodboldens Voldgiftsret. Sagen i voldgiftsretten var anlagt af Spillerforeningen mod Divisionsforeningen og vedrørte påstande om, at Divisionsforeningen havde handlet i strid med § 21, stk. 2-4, i parternes overenskomst fra 2004 ved uden inddragelse af Spillerforeningen at have udviklet og udnyttet en varemærkestrategi for Superligaen og 1. division samt salg af sponsorater.

Under voldgiftssagen opstod en central proceduremæssig stridighed, da Spillerforeningen blot et døgn før hovedforhandlingen fremlagde 47 sider nye bilag (bilag 34-52). Divisionsforeningen anmodede om omberammelse af hovedforhandlingen med henvisning til, at de ikke havde tilstrækkelig tid til at gennemgå materialet, forberede deres bevisførelse og indkalde relevante vidner. De argumenterede for, at dette var en tilsidesættelse af grundlæggende retsplejemæssige principper om "fair trial". Spillerforeningen fastholdt, at bilagene var til brug for afhøring af deres direktør, var fundet sent grundet flytning, og at der ikke var grundlag for omberammelse. Fodboldens Voldgiftsret besluttede at gennemføre hovedforhandlingen som planlagt, men meddelte, at de ville overveje en udsættelse, hvis Divisionsforeningen ikke med rimelighed kunne varetage sine interesser. Voldgiftsretten afsagde efterfølgende kendelse, hvor flertallet gav Spillerforeningen medhold i, at Divisionsforeningen havde handlet i strid med overenskomsten. Et voldgiftsmedlem afgav dissens.

Divisionsforeningen anmodede herefter Arbejdsretten om genoptagelse af sagen i medfør af arbejdsretslovens § 30, stk. 1. De anførte, at sagen uden deres fejl havde været urigtigt oplyst på grund af de sent fremlagte bilag, og at de nye vidneerklæringer og dokumenter, de nu kunne fremlægge, ville føre til et væsentligt forskelligt resultat. De hævdede også, at voldgiftsretten havde foretaget en forkert juridisk subsumption. Spillerforeningen modsatte sig genoptagelse og argumenterede for, at Divisionsforeningen ikke havde påvist, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt, herunder at der ikke var fremlagt afgørende nye dokumenter eller vidner, som ikke kunne have været indkaldt tidligere. De fremhævede, at voldgiftsretten havde udøvet et skøn, og at de nye bilag ikke var tillagt afgørende betydning i kendelsen.

Arbejdsrettens Afgørelse

Arbejdsretten fandt, at betingelserne i arbejdsretslovens § 30, stk. 1, for undtagelsesvis at tillade genoptagelse af voldgiftssagen ikke var opfyldt.

• De bilag (bilag 34-52), som Spillerforeningen fremlagde dagen før hovedforhandlingen i voldgiftsretten, angik temaer, som i forvejen var introduceret i sagen.
• Divisionsforeningen havde allerede før bilagenes fremkomst haft anledning til at overveje bevisførelse om disse temaer.
• Forløbet før og under hovedforhandlingen viste, at voldgiftsretten var meget opmærksom på den vanskelige situation for Divisionsforeningen og overvejede en udsættelse, hvis foreningen ikke med rimelighed kunne varetage sine interesser.
• Det måtte antages, at voldgiftsretten, forinden den traf sin afgørelse, havde overvejet, om de nye bilag var af betydning for sagens udfald, og var kommet til den konklusion, at dette ikke var tilfældet.
• Hverken flertallets eller det dissentierende voldgiftsmedlems begrundelse henviste til de nye bilag.

På baggrund af disse omstændigheder blev Divisionsforeningens anmodning om genoptagelse ikke taget til følge. Fodboldens Voldgiftsrets kendelse af 9. august 2013 genoptages således ikke til fornyet behandling.