DSB frifindes i sag om brud på "Aftale om principper for bemanding af tog"

Sagen omhandlede, hvorvidt DSB havde brudt "Aftale om principper for bemanding af tog" af 17. februar 2012 ved at afvige fra de aftalte bemandingsprincipper på en række togafgange den 23. og 24. januar 2013. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Jernbaneforbund (DJF) nedlagde påstand om, at DSB skulle betale en bod for brud på en kollektiv aftale, mens Finansministeriet for Moderniseringsstyrelsen for DSB påstod frifindelse.

Sagens kerne var fortolkningen af den indgåede aftale, herunder om den var en bindende kollektiv aftale med ufravigelige bemandingskrav, eller om den alene fastsatte principper, der kunne fraviges under visse omstændigheder. Aftalen af 17. februar 2012 var den seneste i en række bemandingsaftaler, der havde udviklet sig siden 2005, hvor parterne oprindeligt aftalte at indgå en bemandingsaftale med konsekvenser for manglende overholdelse. Den erstattede tidligere aftaler og kutymer og var indgået i forlængelse af effektiviseringskrav, der medførte personalereduktioner og integration af arbejdsopgaver.

Parternes argumenter

Landsorganisationen i Danmark for Dansk Jernbaneforbund (DJF) argumenterede for, at:

• "Aftale om principper for bemanding af tog" var en bindende kollektiv aftale på overenskomstniveau, hvilket blev understøttet af dens oprindelse i en faglig konflikt, dens titel, forhandlingsprocessen og opsigelsesvarslet.
• Der var ingen hjemmel i 2012-aftalen til at fravige den aftalte bemanding; denne fleksibilitet blev først indført i 2013-aftalen.
• DSB burde have anvendt andre midler som overarbejde eller flere reserver ved personalemangel.
• DSB underdimensionerede sin planlægning, og de konkrete afvigelser i januar 2013 var ikke enkeltstående tilfælde, men gentagelsestilfælde, som det tidligere forlig fra december 2012 indikerede.
• En betydelig bod burde fastsættes som sanktion.

Finansministeriet for Moderniseringsstyrelsen for DSB argumenterede derimod for, at:

• Aftalen alene fastsatte "principper" og ikke var en ufravigelig kollektiv aftale, hvilket DSB havde fastholdt under forhandlingerne for at undgå at skulle aflyse tog.
• DSB's ledelsesret, som modificeret af aftalen, tillod fravigelser ved akut personalemangel, f.eks. grundet influenzaepidemier, som ikke kunne forudses i planlægningen.
• DSB's serviceguide tillod tilpasning af service (f.eks. undladelse af salgsvogn) ved underbemanding.
• Planlægningsudvalget var ikke egnet til at håndtere akutte bemandingsproblemer, og aftalen krævede ikke faglig inddragelse ved kortvarige fravigelser.
• Aftalen indeholdt ingen sanktionsbestemmelser, hvilket understøttede dens karakter af principper snarere end ufravigelige krav.
• DSB tilstræbte at overholde principperne, og afvigelser skyldtes uforudsete begivenheder.
• Hvis der blev fundet et brud, burde boden bortfalde eller være beskeden på grund af formildende omstændigheder.

Vidneforklaringer

John Kildsgaard (DJF) forklarede, at aftalen var tænkt som bindende, og at DJF ikke havde accepteret underbemanding. Bente Ellegaard Pedersen (DSB) bekræftede, at DSB fastholdt "principper" for at undgå togaflysninger og at akut sygefravær var en væsentlig årsag til afvigelser, som ikke kunne dækkes af reserver.

Arbejdsretten fastslog, at "Aftale om principper for bemanding af tog" af 17. februar 2012 var en kollektiv aftale med overenskomstmæssig status, da den udsprang af en faglig konflikt og berørte medarbejdernes arbejdsforhold.

Arbejdsretten fandt dog, at Dansk Jernbaneforbund ikke havde godtgjort, at aftalens bestemmelser indeholdt ufravigelige bemandingskrav. Dette blev begrundet med:

• Der var ikke en fælles forståelse mellem parterne under forhandlingerne om, hvorvidt principperne var ufravigelige.
• Aftalen vedrører en kompleks drift med risiko for uventede ændringer (f.eks. pludseligt sygefravær eller trafikale driftsforstyrrelser).
• Aftalens ordlyd, der omtaler "principper for bemanding".
• Aftalen indeholdt ingen bestemmelser om konsekvenserne ved manglende bemanding som anført i bilaget.

Arbejdsretten fandt heller ikke godtgjort, at DSB havde tilrettelagt sin drift i strid med aftalens principper. Retten lagde til grund, at DSB havde tilstræbt at bemande tog i overensstemmelse med aftalens principper, herunder for planlægningen den 23. og 24. januar 2013. Det blev endvidere fastslået, at hverken aftalen eller kommissoriet for Planlægningsudvalget kunne fortolkes således, at faglige repræsentanter skulle inddrages ved akutte fravigelser af bemandingsprincipperne, f.eks. på grund af kortvarig forøgelse af sygefravær.

På baggrund heraf fandt Arbejdsretten det ikke godtgjort, at DSB havde begået brud på "Aftale om principper for bemanding af tog" af 17. februar 2012. DSB's frifindelsespåstand blev derfor taget til følge.

Afgørelse

• Indklagede, DSB, frifindes.
• Landsorganisationen i Danmark for Dansk Jernbaneforbund skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.