Saglighed af afskedigelse af pladesmede med lang anciennitet

Sagen omhandler afskedigelserne af pladesmedene [person 1] og [person 2] fra Andersen & Martini A/S, en autoriseret bilforhandler og servicevirksomhed. Virksomheden begrundede afskedigelserne med manglende aktivitet og omsætningsnedgang i bilbranchen. [person 1] havde 37 års anciennitet, mens [person 2] havde to ansættelsesperioder, først fra 1983 til 1997 og igen fra 1999, hvilket rejste spørgsmål om hans samlede anciennitet i forhold til den særlige beskyttelse for medarbejdere med over 25 års anciennitet.

Baggrund og Parter

Andersen & Martini A/S oplevede en generel omsætningsnedgang, som førte til et forsøg på at afbøde afskedigelser ved at lade værkstedets 17 pladesmede afholde ferie i oktober 2013. Da dette ikke blev vurderet tilstrækkeligt, blev tre pladesmede, herunder [person 1] og [person 2], opsagt den 29. oktober 2013. Sagen blev ført af Dansk Metal på vegne af de opsagte medarbejdere mod DI Overenskomst I v/ DI for Andersen & Martini A/S.

Klagerens Påstande og Argumenter

Dansk Metal påstod principalt, at afskedigelserne skulle annulleres, subsidiært at der skulle betales 52 ugers løn, og mere subsidiært en godtgørelse fastsat af Afskedigelsesnævnet. Klager gjorde gældende, at der ikke forelå tilstrækkelig arbejdsmangel til at berettige afskedigelserne, idet en omsætningsnedgang på 6 pct. ikke var væsentlig. Det blev også anført, at virksomheden ikke overholdt et løfte om ingen afskedigelser, hvis ferie blev afholdt, og at afskedigelserne skete, før effekten af ferieafholdelsen kunne vurderes.

• Anciennitet for [person 2]: Klager argumenterede for, at [person 2] havde en akkumuleret anciennitet på 28 år, da han blev ansat første gang i 1983, og at han derfor var omfattet af Afskedigelsesnævnets særlige praksis for medarbejdere med mere end 25 års anciennitet. Dette blev understøttet af, at virksomheden i 2010 havde fejret hans 25-års jubilæum.
• Anciennitet for [person 1]: Klager fremhævede [person 1]s 37 års anciennitet og dennes ret til særlig beskyttelse.
• Udvælgelseskriterier: Klager mente, at virksomheden ikke havde anvendt saglige hensyn ved udvælgelsen af de opsagte medarbejdere, og at afskedigelserne ikke var nødvendige, ligesom der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til den lange anciennitet.

Indklagedes Påstande og Argumenter

Indklagede påstod frifindelse og fastholdt, at afskedigelserne var begrundet i arbejdsmangel. Virksomheden havde forsøgt at undgå afskedigelser gennem ferieafholdelse, men dette var ikke tilstrækkeligt. Indklagede bestred, at [person 2] havde en akkumuleret anciennitet på 28 år, da hans ansættelsesforhold havde været afbrudt, og ancienniteten fra den tidligere periode ikke var overført ved den nye ansættelse i 1999. Derfor nød [person 2] ikke særlig beskyttelse under 25-års reglen.

• Saglige hensyn: Indklagede anførte, at der ved afskedigelserne var anvendt saglige hensyn som medarbejdernes effektivitet, produktivitet, kompetence og anciennitet. Det blev fremhævet, at virksomheden beskæftigede en stor andel medarbejdere med mere end 25 års anciennitet, og at det var nødvendigt at kunne afskedige en medarbejder, selvom denne var omfattet af den særlige beskyttelse, for at opretholde det stærkeste hold og undgå en skævvridning af anciennitetsfordelingen. Før afskedigelserne havde 6 ud af 17 pladesmede mere end 25 års anciennitet, og efter afskedigelserne var tallet 5 ud af 14.

Vidneudsagn

Der blev afgivet forklaringer af pladesmed [person 1], pladesmed [person 2], tillidsrepræsentant Michael Eriksson, fællestillidsrepræsentant Lars Paulsen, tillidsrepræsentant Jan Møller, eftermarkedschef Carsten Fleischer og værkstedschef Carsten Raun.

Opmandens Afgørelse og Begrundelse

Opmanden lagde til grund, at virksomheden befandt sig i en arbejdsmangelsituation som følge af vigende arbejdsmængde og fald i omsætningen, hvilket gjorde det nødvendigt at afskedige 3 ud af 17 pladesmede. Ved udvælgelsen af medarbejdere anvendte virksomheden en helhedsvurdering baseret på produktivitet, effektivitet, kompetencer og anciennitet, som alle blev anset for saglige kriterier.

• Vedrørende [person 2]s anciennitet: Opmanden fandt, at der ikke var grundlag for at sammenlægge [person 2]s to ansættelsesperioder (1983-1997 og fra 1999) ved beregningen af hans anciennitet. Hverken ansættelsesbrevet fra 1999 eller overenskomsten gav krav på en sådan sammenlægning. Den omstændighed, at virksomheden i 2011 markerede [person 2]s 25-års jubilæum, kunne ikke føre til et andet resultat. [person 2] blev derfor ikke anset for omfattet af den særlige beskyttelse under 25-års reglen. Da virksomheden i øvrigt havde anvendt saglige kriterier ved udvælgelsen, fandtes opsigelsen af [person 2] ikke at være i strid med Hovedaftalens § 4, stk. 3.

• Vedrørende [person 1]s anciennitet: [person 1] havde på opsigelsestidspunktet 37 års anciennitet og nød derfor en særlig beskyttelse efter Afskedigelsesnævnets praksis (25-års reglen). Opmanden udtalte dog, at når virksomheden beskæftiger et relativt stort antal medarbejdere med meget lang anciennitet, er den ikke afskåret fra også at kunne afskedige en medarbejder med mere end 25 års anciennitet. Med henvisning til anciennitetsfordelingen før og efter afskedigelserne samt de afgivne forklaringer, herunder at [person 1]s omsætningstal ikke var gode, og at han havde meget ”om-igen arbejde”, fandtes virksomheden at have taget de nødvendige anciennitetsmæssige hensyn. Afskedigelsen af [person 1] blev dermed også anset for saglig.

Samlet set fandt opmanden, at der ikke var grundlag for at fastslå, at afskedigelserne var udtryk for vilkårlighed eller baseret på usaglige hensyn. Virksomheden blev derfor frifundet i det hele. Klager blev pålagt at betale opmandens honorar.