Arbejdsretssag om arbejdsudleje vs. entreprise: Var polske arbejdere hos Majland A/S reelt arbejdsudlejet i sommeren 2012?

Sagen omhandlede en tvist mellem Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund (klager) og GLS-A for Majland A/S (indklagede) vedrørende ansættelsesforholdet for polske arbejdere fra Helper Sp. Z.O.O., der udførte arbejde hos Majland A/S i sommeren 2012. Hovedspørgsmålet var, om de pågældende personer var arbejdsudlejet til Majland A/S, og dermed omfattet af overenskomsten på området, eller om der var tale om entreprisearbejde, der faldt uden for overenskomsten.

Klager gjorde gældende, at de polske arbejdere var arbejdsudlejet, og at Majland A/S reelt fungerede som deres arbejdsgiver. Indklagede fastholdt derimod, at arbejdet blev udført som entreprisearbejde i henhold til indgåede kontrakter, og at Majland A/S ikke havde den direkte ledelse og instruktion over arbejderne, der ville karakterisere det som arbejdsudleje. Dette synspunkt blev understøttet af fremlagte entreprisekontrakter og en forhåndsgodkendelse fra Skat, som var baseret på en forudsætning om, at Majland A/S ikke ville forestå den reelle ledelse og instruktion af arbejderne.

Under retsmødet blev der fremlagt processkrifter og påstandsdokumenter fra begge parter. Der blev afgivet forklaringer af flere vidner, herunder produktionsdirektør Keld Bøgh Rasmussen fra Majland A/S, produktionsleder Flemming Jørgensen, samt flere af de polske arbejdere. Parterne var enige om, at tvisten specifikt drejede sig om, hvorvidt de pågældende personer var arbejdsudlejet eller ej, og at et eventuelt efterbetalingskrav ville blive behandlet fagretligt efterfølgende.

Efter procedure tilbød retsformanden en mundtlig tilkendegivelse med henblik på en forligsmæssig løsning. Tilkendegivelsen indikerede, at retsformanden ville frifinde indklagede, hvilket parterne accepterede, og sagen blev herefter forligt.

Arbejdsrettens Afgørelse og Begrundelse

Arbejdsrettens næstformand, højesteretsdommer Oliver Talevski, fremkom med en mundtlig tilkendegivelse, der førte til en forligsmæssig løsning af sagen. Tilkendegivelsen gik ud på, at retsformanden i tilfælde af dom var indstillet på at tage indklagedes påstand om frifindelse til følge. Parterne accepterede tilkendegivelsen og forligte sagen i overensstemmelse hermed, således at klager tog bekræftende til genmæle over for indklagedes påstand om frifindelse.

Retsformandens begrundelse for tilkendegivelsen var følgende:

• Udgangspunkt for bedømmelsen: Sagen blev bedømt ud fra et udgangspunkt om, at der var tale om entreprisearbejde og dermed ikke arbejdsudleje (vikararbejde). Dette blev understøttet af de fremlagte entreprisekontrakter om grundlugning og optagning af planter til prikling samt Skats forhåndsgodkendelse, som forudsatte, at Majland ikke reelt ville forestå ledelse og instruktion af arbejderne.
• Bevisbyrde: Klager havde bevisbyrden for, at der reelt var tale om arbejdsudleje, og at Skats forudsætning ikke var opfyldt.
• Vurdering af bevisførelsen: Retsformanden fandt, at klager ikke havde godtgjort, at der reelt var tale om arbejdsudleje. Det var navnlig ikke godtgjort, at Majland blandede sig i arbejdet på en sådan måde eller i et sådant omfang, at Majland måtte anses for de polske arbejderes reelle arbejdsgiver.
• Specifikke forhold fremhævet af retsformanden:
  • Skriftligt materiale: Det skriftlige materiale, herunder udtalelsen fra Krystian Kwolek og oplysninger om Helpers virksomhed, dokumenterede ikke arbejdsudleje.
  • Keld Bøgh Rasmussens involvering: Produktionsdirektør Keld Bøgh Rasmussens involvering i arbejdet blev ikke anset for en sådan indblanding, at Majland var den reelle arbejdsgiver. Hans rolle var i overensstemmelse med entreprisekontrakten, som tillod Majland at fastsætte detaljer om dellevering til Helpers arbejdsleder.
  • Flemming Jørgensen og Green Teams involvering: Deres involvering blev heller ikke anset for at gøre Majland til den reelle arbejdsgiver. Majland havde ret til stikprøvevis kvalitetskontrol i henhold til kontrakten.
  • Involvering i arbejdsnedlæggelse: Keld Bøgh Rasmussens tilstedeværelse under drøftelserne vedrørende de polske arbejderes nedlæggelse af arbejdet i juli 2012 blev ikke anset for at gøre Majland til den reelle arbejdsgiver, da arbejdsnedlæggelsen skete hos Majland, hvor entreprisen skulle udføres.
  • Prikling: Selvom tillægget til ansættelseskontrakterne mellem Helper og de polske arbejdere omfattede akkordarbejde vedrørende prikling af juletræer (som ikke var omfattet af entreprisekontrakterne mellem Helper og Majland), fandt retsformanden det overvejende betænkeligt at lægge til grund, at Majland havde haft indflydelse på dette tillæg, eller at de polske arbejdere rent faktisk udførte priklingsarbejde hos Majland.

Konklusion: På baggrund af bevisførelsen skulle indklagedes påstand om frifindelse tages til følge.