Afskedigelse begrundet i arbejdsvægring efter nægtelse af tjenesterejse på grund af flyskræk

Sagen omhandlede en produktionsmedarbejder, B, ansat hos virksomheden A, som blev afskediget efter at have nægtet at deltage i en planlagt tjenesterejse til Brasilien. B, der var uddannet tømrer og ansat i 2004, havde tidligere deltaget i adskillige frivillige og økonomisk attraktive tjenesterejser til virksomhedens udenlandske produktionssteder, senest en fire ugers rejse til USA i januar 2014. Rejserne foregik med flytransport.

B forklarede, at han led af flyskræk, som var tiltaget i styrke over tid, og at han på de seneste ture havde ukontrolleret hjertebanken under hele flyvningen. Det blev dog lagt til grund, at B på intet tidspunkt før den 31. marts 2014 havde gjort ledelsen bekendt med sine problemer med flyskræk. Han havde frivilligt påtaget sig alle de rejser, han deltog i.

Baggrund for Afskedigelsen

I februar 2014 påtog B sig frivilligt at deltage i en tjenesterejse til Brasilien. Rejsen, der oprindeligt skulle omfatte fire medarbejdere, blev reduceret til to, herunder B. Udrejsetidspunktet blev udskudt fra den 24. marts 2014 på grund af forsinkelser med visumansøgninger. Torsdag den 27. marts 2014 blev B og den anden medarbejder orienteret om, at visum var modtaget, og at udrejsetidspunktet var fastsat til tirsdag den 1. april 2014. B accepterede dette uden forbehold og uden at nævne sin flyskræk.

I løbet af weekenden op til den 31. marts 2014 fik B det tiltagende dårligt med hjertebanken og angst ved tanken om flyrejsen. Mandag den 31. marts 2014, hvor han skulle underskrive udstationeringskontrakt og modtage rejsedokumenter, meddelte han sin tillidsrepræsentant og derefter ledelsen, at han ikke kunne gennemføre flyrejsen, da han var bange for at flyve. Ifølge bevisførelsen sagde B blot, at han "ikke var glad for at skulle flyve" og uddybede ikke nærmere. Ledelsen meddelte herefter B, at hans ansættelsesforhold måtte ophøre, og han blev skriftligt afskediget samme dag med begrundelsen "arbejdsvægring" og fritstillet i opsigelsesperioden.

Juridisk Spørgsmål

Det centrale juridiske spørgsmål var, om afskedigelsen af B var foretaget i strid med Hovedaftalens § 4, stk. 3, som omhandler rimeligheden af en afskedigelse. Klager (3F for B) nedlagde påstand om, at afskedigelsen var urimelig og krævede godtgørelse, mens indklagede (DI for A) nedlagde påstand om frifindelse.

Opmandens Afgørelse og Begrundelse

Opmanden fandt, at afskedigelsen af B var rimeligt begrundet i B's forhold, og at virksomheden A derfor skulle frifindes for påstanden om betaling af godtgørelse i henhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand som opmand, da der ikke kunne opnås flertal blandt de udpegede medlemmer af Afskedigelsesnævnet.

Opmandens begrundelse hvilede på fire hovedpunkter:

• Pligt til at gennemføre rejsen: B havde frivilligt påtaget sig tjenesterejsen til Brasilien og havde derfor som udgangspunkt pligt til at gennemføre den.
• Flyskrækkens karakter: Selvom flyskræk under visse omstændigheder kan sidestilles med sygdom, fandtes dette ikke at gælde for alle grader af flyskræk. Der forelå ingen lægelig eller anden dokumentation for, at B's flyskræk havde en sådan karakter, at den kunne begrunde, at han uden ansættelsesmæssige konsekvenser kunne nægte at deltage i den flyrejse, han frivilligt havde påtaget sig.
• Kommunikation med ledelsen: Under drøftelserne med ledelsen den 31. marts 2014 sagde B ikke, at han ville blive syg, hvis han foretog flyrejsen, men kun, at han "ikke var glad for at skulle flyve". På baggrund heraf, og i lyset af B's deltagelse i tidligere rejser, var det ikke urimeligt, at ledelsen opfattede situationen som arbejdsvægring.
• Tidspunkt for meddelelse: B nævnte først den 31. marts 2014, at han ikke var glad for at flyve og ikke så sig i stand til at gennemføre rejsen. Dette bragte ledelsen i en meget vanskelig situation med hensyn til den planlagte rejse, som måtte aflyses. Opmanden lagde vægt på, at B både kunne og burde have nævnt dette tidligere.