Afgørelse om berettigelsen af en psykologs afskedigelse grundet illoyalitet og samarbejdsproblemer

Denne faglige voldgiftssag omhandler spørgsmålet, hvorvidt Vejen Kommunes afskedigelse af cand.psych. A var uberettiget. A, der havde været ansat som psykolog siden 1980, overgik til ansættelse i Vejen Kommunes Psykologenhed den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. I den nye enhed opstod der betydelige samarbejdsproblemer mellem A og den ledende psykolog, Poul Andersen, hvilket kulminerede i A's afskedigelse den 19. maj 2010 med henvisning til hans "betydelige negative holdning, mistillid og gennemgående utilfredshed med Psykologenhedens ledelse".

Baggrund for Sagen

Efter kommunesammenlægningen i 2007 bestod Psykologenheden af 10 psykologer med forskellige arbejdskulturer. Poul Andersen blev ansat som ledende psykolog. Samarbejdet var indledningsvis acceptabelt, men kritikken af Poul Andersen blev gradvist mere åbenlys, især fra A's side, der tidligere havde haft en meget selvstændig stilling. Kritikken fokuserede på Poul Andersens ledelsesstil, herunder hans fokus på resultater frem for processer og manglende evne til at lytte.

Centrale Hændelser

• Brev fra kollega B (november 2008): En kollega opsagde sin stilling og kritiserede i et brev A for "selvpromovering og nedgørelse af dig [Poul Andersen]" og for at sætte dagsordenen på kontoret, hvilket førte til, at A's ønsker blev imødekommet frem for andres.
• Teammødet den 14. maj 2009: Psykologerne drøftede Poul Andersens udkast til en driftsoverenskomst uden hans tilstedeværelse, hvilket Poul Andersen opfattede som en anfægtelse af hans lederkompetence.
• Ansøgning om seniorordning (august 2009): A ansøgte om nedsat tid, hvilket Poul Andersen afviste at anbefale af organisatoriske og effektivitetsmæssige årsager. A forsøgte efterfølgende at skabe sympati hos kollegerne ved at fremhæve Poul Andersens manglende empati og hensyn til hans helbred.
• Medarbejderudviklingssamtale (MUS) den 21. december 2009: A udtrykte i sit forberedelsesskema og under samtalen "mistillid" til ledelsen, at han ikke troede på, at lederen kunne ændre sig, og at han overvejede at stoppe. Han frasagde sig sin rolle som Poul Andersens "stødpude" og sparringspartner.
• Teammødet den 12. marts 2010: Mødet var præget af en meget negativ stemning. Selvom A selv var tilbageholdende, bakkede han de yngre psykologers direkte kritik af Poul Andersen op med kommentarer som "det er fandeme stærkt – godt gået" og "skide flot", hvilket Poul Andersen opfattede som en opmuntring til at fortsætte kritikken.

Kommunens Påtænkte Opsigelse og A's Høringssvar

Efter mødet den 12. marts 2010 indkaldte kommunen A til en tjenstlig samtale, som dog aldrig blev afholdt. I stedet modtog A en "sindetskrivelse" den 9. april 2010 om påtænkt opsigelse, begrundet i hans "illoyalitet over for PPR's leder og dermed over for Vejen Kommune som din arbejdsgiver, din manglende vilje til at acceptere de beslutninger, din leder tager, samt dine vedvarende tiltag til splitting blandt personalet i Psykologenheden".

A's høringssvar af 11. maj 2010 afviste kommunens anklager som "USANDHEDER" og "FORDREJNINGER" og kritiserede Poul Andersens ledelsesstil med udtryk som "manglende empati", "Management by terror" og "mangel på respekt for Vejen Kommunes personalepolitik". Kommunen opfattede høringssvaret som en yderligere bekræftelse på A's manglende respekt og vilje til samarbejde, hvilket førte til den endelige afskedigelse den 19. maj 2010.

Opmandens Begrundelse og Konklusion

Opmanden fandt, at afskedigelsen af A var sagligt begrundet, og Vejen Kommune blev derfor frifundet. Begrundelsen byggede på følgende hovedpunkter:

• A's rolle i samarbejdsproblemerne: A blev anset for at være "hovedarkitekten" bag den omfattende kritik af Poul Andersen og de "hanekampene", der forværrede arbejdsklimaet betydeligt. Hans adfærd, især efter teammødet den 14. maj 2009, viste en manglende forståelse for Poul Andersens lederansvar.
• Manglende vilje til samarbejde: A's skriftlige oplæg til MUS-samtalen i december 2009, hvor han udtrykte, at Poul Andersen skulle "redefinere" og "repositionere" sig, og at han ikke troede, at Poul Andersen kunne "ændre sig", understregede hans manglende vilje til at tilpasse sig.
• Adfærd på teammødet den 12. marts 2010: Selvom A var tilbageholdende med egne udtalelser, var hans opmuntrende kommentarer til de yngre psykologers kritik af Poul Andersen en "meget væsentlig årsag" til mødets negative forløb. Dette forværrede en situation, der efter mere end tre år med kommunalreformen burde have været løst.
• Høringssvarets betydning: Opmanden fandt, at A's høringssvar af 11. maj 2010, med dets "meget ærlige og for A karakteristiske" svar og forsøg på at få kollegerne til at "vælge side", bekræftede, at der ikke var nogen rimelig udsigt til, at A var indstillet på at samarbejde. Derfor var der ikke grundlag for at bebrejde kommunen, at den ikke afholdt en tjenstlig samtale eller gav en advarsel forud for opsigelsen.
• Nødvendighed af afskedigelse: Kommunen måtte med rette erkende, at et fremtidigt samarbejde med A ikke var muligt, og at afskedigelsen var et nødvendigt skridt for at afhjælpe den uholdbare situation i Psykologenheden. Den efterfølgende positive udvikling i enheden bekræftede dette.