Arbejdsretten afviste krav om løn på lukkedage baseret på kutyme

Sagen omhandlede, hvorvidt medarbejdere hos Nordisk Film Biografer A/S havde krav på løn for vagter, der var planlagt på den 24. og 31. december, når biograferne holdt lukket. Klager, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, anerkendte, at kravet ikke var hjemlet i overenskomsten, men gjorde gældende, at der var opstået en bindende kutyme for betaling.

Parternes argumenter

3F argumenterede for, at der i mange år havde eksisteret en fast praksis, hvor medarbejdere med faste vagter fik løn for planlagte vagter på de to lukkedage. Flere medarbejdere afgav forklaring og bekræftede, at de tidligere havde modtaget løn i disse situationer.

Indklagede, Nordisk Film Biografer A/S, bestred eksistensen af en kutyme. De fremhævede, at emnet var blevet forhandlet under overenskomstforhandlingerne i 2011, hvor et forslag om løn på lukkedage blev fremsat af 3F, men ikke blev en del af den endelige aftale for den pågældende medarbejdergruppe. Indklagede anførte, at praksis havde været forskellig fra biograf til biograf og derfor ikke var tilstrækkelig klar og entydig til at udgøre en kutyme. Ledelsen forklarede, at man fra 2012 havde indført en ny, ensartet praksis, hvor medarbejdere i stedet blev tilbudt en erstatningsvagt.

Afgørelse

Opmanden frifandt Nordisk Film Biografer A/S.

Begrundelsen var, at det ikke kunne lægges til grund, at der eksisterede en bindende kutyme for løn på lukkedagene den 24. og 31. december. Opmanden lagde afgørende vægt på to forhold:

• Under overenskomstforhandlingerne i 2011 fremsatte 3F selv kravet om løn på lukkedage som en ændring til overenskomsten. Dette indikerer, at 3F ikke anså det for en allerede eksisterende ret. Forslaget blev desuden ikke vedtaget i den endelige overenskomst for den pågældende medarbejdergruppe.
• De afgivne forklaringer viste, at praksis for aflønning på lukkedage ikke havde været ensartet og fulgt i almindelighed på tværs af Nordisk Films biografer. En praksis, der kun følges "som hovedregel" eller med nævneværdige undtagelser, er ikke tilstrækkelig til at statuere en retlig bindende kutyme.