Fortolkning af overenskomst og anvendelse af Hovedaftale for Kooperationen

Denne faglige voldgiftssag omhandlede to centrale tvister mellem Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (LPSF) som klager og Fagligt Fælles Forbund (3F) som indklagede. Sagen udsprang af uenighed om fortolkningen af parternes overenskomst, herunder spørgsmålet om, hvorvidt tvister skulle behandles under Den Permanente Voldgiftsret nedsat ved Hovedaftalen for Kooperationen, og om en overenskomstfornyelse fra 2011 var bindende for LPSF, selvom deres medlemmer havde stemt nej.

Sagens Baggrund

Den 24. maj 2011 underskrev parterne et protokollat til overenskomsten om forlængelse med et år, under forbehold for godkendelse af de respektive kompetente forsamlinger. Efterfølgende afstemninger i klubberne resulterede i et samlet flertal for godkendelse (154 ja-stemmer mod 8 nej-stemmer). Dog stemte LPSF's medlemmer nej med 8-4. LPSF anmodede herefter Kooperationen om et fællesmøde i henhold til hovedaftalens § 9, idet de mente, at overenskomsten var forkastet for deres medlemmers vedkommende. 3F bestred dette og anførte, at det samlede afstemningsresultat var gældende, og at 3F ikke var medlem af Kooperationen, hvorfor tvisten ikke kunne behandles der. Parterne mødtes senere i LO, hvor 3F accepterede en faglig voldgift, men fastholdt, at der ikke var tale om et overenskomstbrud.

Overenskomstens § 17 fastslår, at "Ved behandling af faglig strid er den til enhver tid senest vedtagne Hovedaftale mellem Det Kooperative Fællesforbund og Landsorganisationen i Danmark gældende."

Parternes Påstande og Argumenter

• LPSF's påstande:

  • Påstand 1: Indklagede skal anerkende, at tvister om brud på Hovedaftale for Kooperationen og brud på parternes overenskomst henhører under Den Permanente Voldgiftsret. LPSF argumenterede for, at overenskomstens § 17 uforbeholdent henviser til Kooperationens tvistløsningsprocedure, og at ordlyden skal følges.
  • Påstand 2: Indklagede skal anerkende, at der ved overenskomstforhandlingerne i 2011 ikke blev indgået nogen aftale om forlængelse af overenskomsten i forhold til LPSF. LPSF gjorde gældende, at overenskomsten er en aftale mellem uafhængige parter, og at fornyelse kræver accept fra alle tre lønmodtagerparter, herunder LPSF. Protokollatets formulering om "respektive kompetente forsamlinger" understøttede dette, og der var ingen sammenkædningsklausul.

• 3F's påstande:

  • Påstand 1 (principalt afvisning, subsidiært frifindelse): 3F påstod afvisning, da begge påstande vedrørte fortolkning, ikke brud, og parterne allerede havde aftalt faglig voldgift. Subsidiært påstod 3F frifindelse med argumentet, at 3F ikke er medlem af Kooperationen, og at anvendelse af Den Kooperative Hovedaftale forudsætter medlemskab af både Kooperationen og LO. Praksis viser, at Kooperationen afviser sager, hvor arbejdsgiverparten ikke er medlem. § 17 indebærer almindelig faglig voldgift, ikke Den Permanente Voldgiftsret.
  • Påstand 2 (frifindelse): 3F argumenterede for, at parterne i et overenskomstforhold skal betragtes som én samlet part, medmindre der er klare holdepunkter for det modsatte i overenskomsten, hvilket ikke var tilfældet her. De tre afdelinger på arbejdstagersiden skulle derfor betragtes som én samlet part, og den samlede urafstemning med overvældende flertal gjorde fornyelsen gyldig og bindende for LPSF's medlemmer.

Vidneforklaringer

• Bjarne Høpner (LPSF): Forklarede, at LPSF repræsenterede sig selv, og at "respektive kompetente forsamlinger" betød individuelle klubafstemninger. Dette var første gang, en klub stemte nej. § 17 omfattede alle tvister, og Kooperationen var tidligere brugt i en 3F/LPSF-sag i 2005.
• Ulla Sørensen (3F): Forklarede, at Samdata under forhandlingerne i 2011 afslog at deltage af frygt for at blive nedstemt, hvilket blev accepteret. Der var ikke talt om separate klubafstemninger, og klubberne havde talt om at dække hinanden ind for et samlet resultat. 3F har ingen aftaler med Kooperationen og betragter dem som modparter. Sagen i 2005 var en almindelig faglig voldgift, ikke i Kooperationens Permanente Voldgiftsret.
• Susanne Westhausen (Kooperationen): Bekræftede, at 3F og LPSF ikke er medlemmer af Kooperationen. Kooperationen kan behandle sager for "familie"-parter, men 3F nægtede at deltage i 2011. Kooperationens Hovedaftale er ikke gældende for 3F, da 3F ikke er medlem, hvilket bekræftes af tidligere sager (AOF).

Opmandens Begrundelse og Resultat

Da der ikke var enighed blandt voldgiftsrettens medlemmer, blev afgørelsen truffet af opmanden.

Påstand 1: Kompetence for Den Permanente Voldgiftsret

Opmanden fandt det mest relevant at tage stilling til påstanden, selvom der var tvivl om, hvorvidt den vedrørte fortolkning eller brud på overenskomsten.

• Begrundelse: Opmanden var enig med indklagede (3F) i, at det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i Den Kooperative Hovedaftale og behandling af uoverensstemmelser under Den Permanente Voldgiftsret, at de involverede parter er medlemmer af henholdsvis Kooperationen og LO. Da 3F ikke er medlem af Kooperationen, og dette understøttes af tidligere praksis og vidneforklaringen fra Kooperationens administrerende direktør, kan tvisten ikke behandles i dette forum. Det forhold, at overenskomstens § 17 ikke indeholder formuleringen "afgøres efter regler svarende til de kooperative retsregler", ændrer ikke ved dette resultat.
• Afgørelse: Indklagedes frifindelsespåstand vedrørende påstand 1 blev taget til følge.

Påstand 2: Gyldighed af Overenskomstforlængelse for LPSF

• Begrundelse: Med henvisning til arbejdsretlig teori og praksis er udgangspunktet, at der ikke kan ske delvis opsigelse af en kollektiv overenskomst. Det blev lagt til grund, at Samdata under forhandlingerne i 2011 afslog at blive involveret med henvisning til risikoen for at blive nedstemt af de andre klubber, og at dette blev accepteret uden diskussion. Endvidere nævnte de tre klubber under forhandlingen, at de dækkede hinanden ind og ville opnå et samlet resultat. På baggrund af retspraksis og forhandlingsforløbet i 2011 fortolkede opmanden sætningen i protokollatet om godkendelse af de respektive kompetente forsamlinger således, at de tre parter på arbejdstagersiden i overenskomstforholdet med 3F skal betragtes som én samlet part. Derfor blev der indgået en aftale om forlængelse af overenskomsten, som også omfattede LPSF.
• Afgørelse: Indklagedes frifindelsespåstand vedrørende påstand 2 blev taget til følge.

Endelig Afgørelse

Indklagede (Fagligt Fælles Forbund) blev frifundet i begge påstande. Hver part skal bære egne omkostninger og betale halvdelen af opmandens honorar.