Afgørelse om usaglig afskedigelse efter brug af firmabil til private formål og for lange frokostpauser

Sagen omhandler TDC A/S' afskedigelse af servicetekniker A den 23. august 2013. A, der blev fastansat i 2009 og ikke tidligere havde modtaget påtaler eller advarsler, blev opsagt med henvisning til "kvalificeret misligholdelse af ansættelsesforholdet". Begrundelsen var, at A havde anvendt firmabilen til privat kørsel og udeblevet fra arbejdet, specifikt ved at køre hjem til sin bopæl for at spise frokost og i den forbindelse overskride den tilladte frokostpause på op til 30 minutter.

Baggrund og Bevisførelse

Forholdet blev konstateret efter sommerferien 2013, da TDC gennemgik GPS-oplysninger fra firmabilerne med henblik på produktionsplanlægning. GPS-systemet var installeret i forsommeren 2013. Forud for installationen havde TDC i marts 2013 indgået en aftale med Dansk Metal om "Etiske regler i forbindelse med produktionsplanlægning i TDC A/S, Operations, Kapacitet og Drift". Denne aftale fastslog, at GPS-data primært skulle anvendes til produktionsplanlægning og optimering af kørselsmønstre, og at data ikke måtte anvendes til at bedømme den enkelte medarbejders produktivitet eller kvalitet. Medarbejderne blev informeret om GPS'ens funktionalitet og formål, herunder at TDC forventede, at medarbejderne "taster som de arbejder".

Efter installationen af GPS-systemet blev TDC opmærksom på uhensigtsmæssige kørselsmønstre hos visse medarbejdere. Et møde blev afholdt den 24. juni 2013 mellem TDC og Dansk Metals Landsklub, hvor det blev aftalt, at GPS-data indsamlet før dette møde ikke ville blive anvendt mod de berørte medarbejdere. A var ikke blandt de medarbejdere, som virksomheden efter mødet tog en dialog med.

På et tavlemøde den 10. juli 2013 blev medarbejderne, herunder A, orienteret via en powerpoint-præsentation. Heri blev det præciseret, at man kun måtte køre hjem for at spise frokost, hvis hjemadressen lå på ruten til næste opgave, og kun efter aftale med nærmeste leder (én gang, ikke hver gang).

Afskedigelsen af A den 23. august 2013 var baseret på en sammenligning af TDC's tidsregistreringssystem (MSOS) og GPS-data indsamlet efter den 10. juli 2013. Denne analyse viste, at A fortsat i flere tilfælde havde holdt længere frokostpauser end tilladt og havde spist frokost på sin bopæl 36 ud af 45 dage.

Parternes Påstande

• Klager (Dansk Metal for A) nedlagde principalt påstand om, at TDC A/S skulle annullere afskedigelsen af A. Subsidiært blev der nedlagt påstand om, at TDC A/S skulle betale 52 ugers løn i godtgørelse til A. Mere subsidiært blev der påstået en af Afskedigelsesnævnet nærmere fastsat godtgørelse.
• Indklagede (Dansk Industri for TDC A/S) nedlagde principalt påstand om frifindelse. Subsidiært blev der påstået betaling af et mindre beløb end påstået af klager i den subsidiære påstand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 11. december 2013, med afgivelse af forklaringer fra A, fællestillidsmand B, vicedirektør Peer Schaumburg-Müller og serviceleder Michael Lykke-Bredfeldt. Da der ikke kunne opnås flertal blandt nævnets medlemmer, blev afgørelsen truffet af nævnets formand som opmand.

Opmandens Afgørelse og Begrundelse

Opmanden fandt, at A's forklaringer vedrørende uoverensstemmelser mellem tidsregistrering og GPS-data var plausible, og der var ikke grundlag for at fastslå forsætlige forkerte tidsregistreringer med henblik på at opnå løn for ikke udført arbejde.

Det blev ikke godtgjort, at A havde modtaget en klar instruktion om, at han i hvert enkelt tilfælde skulle have tilladelse fra sin serviceleder for at spise frokost på bopælen. Dog fremgik det af A's egen forklaring, at betingelsen for at spise frokost hjemme var, at det "passede bedst med kundebesøg", hvilket indebar, at det skulle passe med ruten til næste kundebesøg.

Bevisførelsen viste, at A:

• Har spist frokost på sin hjemmeadresse, selv når det ikke passede med ruten til næste kundebesøg, og dette medførte en vis forøgelse af transporttiden.
• Har holdt frokostpauser, der i en række tilfælde varede mere end de tilladte 30 minutter.

Disse forhold udgjorde et pligtstridigt forhold. Opmanden vurderede dog, at forholdet ikke var af en så alvorlig karakter, at det kunne betegnes som "kvalificeret misligholdelse af ansættelsesforholdet". Dette skyldtes, at A var berettiget til en arbejdsgiverbetalt frokostpause, og TDC havde ikke godtgjort, at A som følge af frokostpauserne på bopælen ikke stod til rådighed for virksomhedens kunder, eller at TDC ikke kunne komme i kontakt med ham.

Endvidere var TDC allerede i juni 2013 bekendt med A's praksis med at spise frokost hjemme og holde for lange pauser, men dette førte ikke til påtaler. Det blev heller ikke på fællesmøderne i forbindelse med indførelsen af 2-vejs-GPS-systemet indskærpet, at uhensigtsmæssige kørselsmønstre eller for lange pauser fremover ville få ansættelsesretlige konsekvenser.

Da TDC på trods af sit kendskab til A's tjenesteforseelser undlod at give ham mulighed for at rette for sig, fandtes afskedigelsen ikke at være tilstrækkeligt begrundet i A's forhold og var dermed i strid med hovedaftalens § 4, stk. 3.

Selvom afskedigelsen var urimelig, fandtes A's tjenesteforseelser over en længere periode at have svækket TDC's tillid til ham, og samarbejdsrelationen blev anset for at have lidt så stor skade, at der ikke kunne gives A medhold i påstanden om genansættelse.

A blev i stedet tilkendt en godtgørelse for urimelig afskedigelse på 100.000 kr., fastsat under hensyn til hans anciennitet og sagens omstændigheder.

Indklagede blev pålagt at betale opmandens honorar.