Overarbejde på forskudt tid: Spørgsmål om kumulation af tillæg og kutyme

Sagen omhandlede en tvist mellem Fagligt Fælles Forbund (klager) og Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Erritsø Tryk A/S (indklagede) vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der ved overarbejde på forskudt tid skal ydes såvel tillæg efter Fællesoverenskomst for provinsen § 6 (overarbejde) som § 8 (forskudt tid). Et centralt element i tvisten var også, om der var opstået en kutyme for en sådan kumuleret betaling.

Baggrund og Parternes Påstande

Fagligt Fælles Forbund nedlagde påstand om, at Danske Mediers Arbejdsgiverforening skulle anerkende, at der ved overarbejde på forskudt tid skulle ydes både overarbejdstillæg og forskudttidstillæg. Indklagede påstod frifindelse.

Sagen blev behandlet mundtligt med højesteretsdommer Jon Stokholm som opmand og sidedommere udpeget af begge parter. Der blev afgivet forklaringer fra flere vidner fra begge sider.

Retsgrundlag og Praksis

Sagens retsgrundlag var Fællesoverenskomst for provinsen 2010-2012, specifikt § 6 om overarbejde og § 8 om forskudt tid. Der blev også henvist til den grafiske overenskomst og Industriens overenskomst, som indeholder lignende, men også differentierede, bestemmelser om overarbejde og forskudt arbejdstid. Fællesordningen for arbejde i holddrift fra 1995 blev også inddraget, da den eksplicit nævnte kumulation af holddriftstillæg og overtidsbetaling.

En række tidligere faglige voldgiftsafgørelser (FVK 771103 af 23. januar 1987, Protokollat af 27. november 1997, FVK af 28. august 2003 og FVK af 10. september 2004) blev fremlagt. Disse afgørelser havde generelt konkluderet, at der ikke var en klar overenskomstmæssig hjemmel for kumulation af tillæg for overarbejde og forskudt tid, og at sådanne spørgsmål typisk måtte henvises til forhandling mellem parterne. Praksis havde også lagt vægt på, at forslag om udtrykkelig hjemmel for kumulation tidligere var blevet forkastet under overenskomstforhandlinger.

Afgørelse og Begrundelse

Arbejdsretten gav indklagede, Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Erritsø Tryk A/S, medhold i sin frifindelsespåstand.

Opmandens begrundelse var som følger:

• Faglig Voldgiftspraksis: Afgørelsen tog udgangspunkt i den etablerede faglige voldgiftspraksis, især afgørelsen af 27. november 1997 for det grafiske område. Denne praksis fastslog, at der ikke var hjemmel i overenskomsten til kumulation af overarbejdsbetaling og forskudttidstillæg.
• Forhandlingsspørgsmål: Spørgsmålet om kumulation blev anset for et forhandlingsspørgsmål mellem parterne og ikke et spørgsmål om fortolkning af de eksisterende overenskomster. Dette blev yderligere underbygget af, at lignende spørgsmål var reguleret via overenskomstfastsatte bestemmelser i andre sammenhænge.
• Overenskomstforhandlinger: Indholdet af overenskomstforhandlingerne i 1998 vedrørende dette spørgsmål var uklart, og selv klagers vidneforklaringer (Henrik Nørreskov Nielsen, Tommy Højland, John Willum Hansen og John Novak) kunne ikke føre til et andet resultat.
• Ingen Kutyme Etableret: Selvom det var ubestridt, at kumulerede tillæg var udbetalt hos Erritsø Tryk og muligvis andre virksomheder, var den nærmere karakter, begrundelse og omfang heraf ikke tilstrækkeligt oplyst. Der var derfor ikke opstået en arbejdsretlig kutyme for udbetaling af disse tillæg, og udbetalingerne blev anset for at skyldes en undskyldelig fejl.
• Jobløn som Undtagelse: Den eneste situation, hvor der var tale om kumulation, var ved overgangen til jobløn, hvilket var begrundet i en specifik aftale herom.

Opmanden fandt, at hver part skulle bære sine egne omkostninger for voldgiftsretten og dele opmandens honorar ligeligt.