Fortolkning af Aftale om fravær af familiemæssige årsager: Berettigelse af opdeling af forældreorlov

Denne faglige voldgiftssag, indbragt af Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) mod Kommunernes Landsforening (KL) for Roskilde Kommune, omhandler spørgsmålet om en folkeskolelærers ret til at placere sin forældreorlov med løn i ikke-sammenhængende perioder, når den anden forælder samtidig afholder orlov. Sagen drejer sig om fortolkningen af § 10 i Aftale om fravær af familiemæssige årsager mellem KL og KTO, samt barselslovens regler og tidligere retspraksis.

Sagens baggrund var, at folkeskolelærer A ønskede at afholde 2 ugers orlov i umiddelbar forbindelse med fødslen af sit barn den 4. december 2009, samt 6 ugers forældreorlov med fuld løn i ugerne 1-7 og 9 i 2010. Han ønskede specifikt ikke at afholde orlov i uge 8, som var en såkaldt "0-dag" uden skemalagt undervisning, men som indgik i hans arbejdstid. Moderens orlov strakte sig fra den 5. december 2009 til den 10. september 2010. Skolens ledelse afviste As ønske med den begrundelse, at det var udtryk for "spekulation", da han vidste, at han ikke ville møde på skolen i uge 8.

Parternes Hovedargumenter

• KTO's argumenter: KTO gjorde gældende, at Højesterets dom fra 2007 fastslog, at orlov kan tilrettelægges som enkelte dage, og at As ønskede tilrettelæggelse ikke faldt inden for Højesterets forbehold om "kortere eller mindre regelmæssige perioder". De fremhævede, at § 10, stk. 1, i KTO-aftalen klart tillader forældre at holde orlov sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden, hvilket gjorde forskellen fra Højesteretssagen (hvor forældrene ikke var fraværende samtidigt) irrelevant. KTO anførte desuden, at uge 8 ikke var en fri- eller ferieuge, men indgik i As arbejdstid, og at der ikke kunne stilles krav om et sagligt familiemæssigt formål med orlovsfordelingen. Endelig mente KTO, at KL ikke havde sandsynliggjort, at placeringen var ubelejlig eller umulig at tilrettelægge sig ud af.

• KL's argumenter: KL påstod frifindelse og anførte, at Højesterets dom fra 2007 skulle fortolkes snævert. De mente, at hvis forældre afholder orlov samtidig, er der alene et retskrav for den enkelte på at afholde forældreorlov i sammenhæng, og ikke en ret til frit at placere orloven i en ikke-sammenhængende periode. KL fremhævede, at As ønske om at arbejde i uge 8, hvor der ingen undervisning var, var "spekulation". De henholdt sig til Beskæftigelsesministeriets udtalelse, der afviste en fri tilrettelæggelse af spredt forældreorlov, når den anden forælder var på orlov hele tiden. Endvidere argumenterede KL for, at bestemmelserne i KTO-aftalens § 10 skulle fortolkes i lyset af muligheder og begrænsninger for afholdelse af forældreorlov efter aftalens §§ 11-13 (udskydelse og delvis genoptagelse).

Opmandens Begrundelse og Konklusion

Formålet med reglerne om barsels-, fædre- og forældreorlov er at skabe størst mulig fleksibilitet for børnefamilierne. Højesterets dom fra 2007 fastslog, at der ikke er fastsat begrænsninger i retten til at opdele fraværet på flere perioder efter den 14. uge efter fødslen. Denne bestemmelse er videreført i barselslovens § 9 og afspejlet i KTO-aftalens § 10, stk. 1 og 3.

• Forarbejderne til loven viser, at retten til forældreorlov kan fordeles, som forældrene vil, og at lovgiver var opmærksom på den øgede byrde for arbejdsgiveren, som den udvidede ret til fravær indebar.
• Højesterets forbehold om, at der ikke var taget stilling til fravær i "kortere eller mindre regelmæssige perioder", udelukker ikke, at der kan forekomme ønsker om forældreorlov, der går ud over, hvad der måtte anses for tilsigtet med den meget fleksible adgang til forældreorlov.
• KL's argument om, at der ikke er hjemmel til fri placering af orlov ved samtidig afholdelse af orlov, afvises. Faderen har ret til at påbegynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen, og der kan ikke udledes nogen begrænsning i faderens ret til opdeling af fraværet på flere perioder fra loven eller dens forarbejder (eller KTO-aftalen).
• Bestemmelserne i KTO-aftalens §§ 11-13, der angår udskydelse af retten til fravær og genoptagelse af arbejdet, kan heller ikke føre til den af KL hævdede begrænsning i § 10.
• Der er ikke holdepunkter i ordlyden af barselslovens § 9 eller i forarbejderne for den udlægning af reglerne om forældreorlov, der fremgår af Beskæftigelsesministeriets udtalelse til KL.
• As opdeling af orlovsperioden, hvor han undgik uge 8 (en såkaldt 0-dag uden skemalagte aktiviteter), anses ikke for misbrug af reglerne eller illoyalitet over for skolen. Uge 8 var ikke en fri- eller ferieuge, men indgik i opgørelsen af As arbejdstid. Usikkerhed med hensyn til, hvad forældrene har ret til i henhold til orlovsreglerne, bør i videst muligt omfang undgås.

Roskilde Kommune skal anerkende, at folkeskolelærer A var berettiget til at placere sin forældreorlov med løn i ugerne 1-7 og 9 i 2010.