Arriva Skandinavien A/S' forpligtelse til at regulere mekanikeres løn med overenskomstmæssige stigninger

Sagen omhandler en faglig voldgift mellem Dansk Metal og DI for Arriva Skandinavien A/S vedrørende spørgsmålet, om Arriva Skandinavien A/S er forpligtet til at regulere de ansatte mekanikeres samlede timeløn med stigningen i overenskomstens timelønssats. Dansk Metal påstod efterbetaling af 1,10 kr. pr. præsteret arbejdstime for perioden 1. marts 2010 til 28. februar 2011, tillagt procesrente. DI for Arriva Skandinavien A/S påstod frifindelse, subsidiært at efterbetaling kun skulle ske for specifikke værksteder.

Parterne var enige om, at voldgiftsretten ikke skulle tage stilling til, om overenskomsten var en mindstebetalings- eller normallønsoverenskomst. Tvisten opstod under lokallønsforhandlingerne i 2010, hvor Arriva pludselig afviste at udbetale den generelle overenskomstmæssige stigning på 1,10 kr., hvilket Dansk Metal bestred, da det aldrig tidligere havde været til diskussion.

Parternes Argumentation

• Dansk Metals hovedargumenter:

  • Parterne har i lokallønsaftalerne handlet ud fra en fælles forståelse af overenskomsten, hvilket gør overenskomstens karakter af mindre betydning.
  • Der er etableret en klar og entydig kutyme, hvorefter den generelle lønstigning altid er lagt oven i den eksisterende timeløn.
  • Lokallønsreferaterne frem til 2010 og aftalen om centralværkstedet i Holbæk, der undtager "minimumsstigninger" fra aftrapning af personlige tillæg, understøtter denne fælles forståelse og retlige forpligtelse.

• DI for Arriva Skandinavien A/S' hovedargumenter:

  • Overenskomsten skal forstås som en mindstebetalingsoverenskomst, hvor mindstebetalingssatserne blot skal kunne rummes i den samlede timeløn, og der er mulighed for nul-regulering.
  • Der er ikke opstået en bindende kutyme; tidligere lønreguleringer var udtryk for højere lønreguleringer i gode år, ikke en retlig forpligtelse.
  • Aftalen om centralværkstedet i Holbæk var en konkret forhandling, ikke udtryk for en generel kutyme.
  • Subsidiært: Hvis Dansk Metal får medhold, skal efterbetaling kun ske for mekanikere ansat på SBM-værkstederne og CDK-værkstederne i Arriva Øst, da en difference i lønstigningen i 2009 for Arriva Vest blev aftalt udlignet i 2010.

Vidneforklaringer

• Finn Andersen (fællestillidsrepræsentant): Forklarede, at det aldrig før 2010 havde været til diskussion, at den generelle overenskomststigning skulle lægges oven i den eksisterende timeløn. Han bekræftede, at aftalen om Holbæk centralværksted indebar, at der ikke skulle reguleres ned, hvis medarbejderne kun fik minimumstigningen.
• Henning Nellemann (personalechef): Forklarede, at virksomheden var blevet rådgivet om, at overenskomsten var en minimallønsoverenskomst med pligt til at forhandle tillæg. Han bekræftede, at virksomheden i lokallønsaftalerne udtrykkeligt skrev, at lønnen omfattede krav efter både § 4, stk. 1 og § 4, stk. 4, for at undgå efterfølgende krav om generelle lønstigninger. Han bekræftede også, at aftalen om Holbæk centralværksted indebar, at der ikke skulle reduceres i timelønnen ved modregning, hvis der kun blev givet mindstelønsstigningen.

Opmandens Begrundelse og Konklusion

Opmanden fandt, at ordlyden af overenskomstens § 4, stk. 1 og 4, om timelønninger umiddelbart taler for, at arbejdsgiveren har ret til at modregne overenskomstmæssigt aftalte stigninger i den lokalt aftalte løn, hvis denne overstiger mindstebetalingssatsen. Imidlertid lagde opmanden til grund, at Arriva Skandinavien A/S og mekanikerne siden overenskomstens ikrafttræden og frem til tvistens opståen i 2010, har handlet ud fra en fælles forståelse af, at virksomheden var forpligtet til at regulere medarbejdernes samlede timeløn med stigningen i mindstebetalingssatsen.

Denne fælles forståelse blev underbygget af flere faktorer:

• Lønfastsættelsen for mekanikerne var tidligere baseret på normallønsprincipper, hvilket virksomhedens repræsentanter var bekendt med.
• Lokallønsaftalerne indeholdt udtrykkelige formuleringer om, at en generel lønstigning udløstes af overenskomsten og var indeholdt i den samlede aftalte lønstigning.
• Aftalen om centralværkstedet i Holbæk fastslog, at der ikke skulle aftrappes i de "overenskomstmæssige aftalte minimumsstigninger", hvilket indikerer en særskilt status for disse stigninger.
• Virksomheden havde tidligere tilbudt at udbetale mindstebetalingsstigningen ved dens ikrafttræden uden at afvente afslutningen af de lokale lønforhandlinger.

Opmanden fandt desuden, at der ikke var grundlag for at fortolke udligningsbestemmelsen i lokallønsforhandlingerne for Arriva Vest i 2009 anderledes end aftalen om centralværkstedet i Holbæk. På baggrund af den etablerede kutyme og fælles forståelse kunne Arriva ikke uden videre kræve modregning gennemført ved lønforhandlingerne i 2010.

Afgørelse

Arriva Skandinavien A/S skal efterbetale kr. 1,10 pr. præsteret arbejdstime i perioden fra den 1. marts 2010 til den 28. februar 2011 for ansatte, der er omfattet af overenskomsten. Efterbetalingsbeløbene skal forrentes med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt. Hver part skal bære egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmanden.