Uberettiget bortvisning, men berettiget afskedigelse?

Sagen omhandlede en tvist mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, repræsenteret af dennes fagforening, vedrørende berettigelsen af en bortvisning. Lønmodtageren var blevet bortvist fra sin stilling på grund af påstået grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Fagforeningen bestred bortvisningens berettigelse og argumenterede for, at der i bedste fald kun ville have været grundlag for en almindelig afskedigelse, eller at bortvisningen var helt uberettiget.

Baggrund og Parter

Arbejdsgiveren, en produktionsvirksomhed, havde bortvist en medarbejder med lang anciennitet. Bortvisningen skete på baggrund af en række hændelser, hvor medarbejderen angiveligt havde overtrådt virksomhedens interne retningslinjer for adfærd og brug af virksomhedens ressourcer. Fagforeningen indbragte sagen for Arbejdsretten efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO hovedaftalen, idet de mente, at bortvisningen var en for hård sanktion.

Centrale Spørgsmål og Argumenter

Det centrale juridiske spørgsmål var, om arbejdsgiverens bortvisning af lønmodtageren var berettiget i henhold til DA/LO hovedaftalen. Subsidiært skulle det vurderes, om der i det mindste ville have været grundlag for en berettiget afskedigelse.

• Arbejdsgiverens argumenter: Virksomheden anførte, at lønmodtagerens adfærd havde været groft illoyal og gentagne gange havde brudt tillidsforholdet. De fremlagde dokumentation for tidligere advarsler og konkrete eksempler på forseelser, som de mente berettigede en øjeblikkelig bortvisning.
• Fagforeningens argumenter: Fagforeningen hævdede, at de påståede forseelser ikke var af en sådan karakter, at de berettigede en bortvisning. De argumenterede for, at der var formildende omstændigheder, at forseelserne ikke var tilstrækkeligt alvorlige til at bryde tillidsforholdet fundamentalt, eller at arbejdsgiveren ikke havde fulgt de korrekte procedurer for advarsler og opsigelse. De mente, at en almindelig afskedigelse med varsel ville have været den maksimale sanktion, hvis overhovedet nogen.

Bevisførelse

Under sagen blev der fremlagt skriftlig dokumentation, herunder interne retningslinjer, korrespondance vedrørende advarsler og rapporter om de konkrete hændelser. Der blev også afhørt vidner fra både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden, herunder kolleger og ledere, for at belyse omfanget og karakteren af lønmodtagerens adfærd samt dens indvirkning på arbejdspladsen.

Arbejdsrettens Afgørelse

Arbejdsretten fandt, at bortvisningen af lønmodtageren ikke var berettiget. Retten lagde vægt på, at selvom lønmodtagerens adfærd var kritisabel og udgjorde et brud på ansættelsesforholdet, var forseelsen ikke af en sådan karakter, at den berettigede en øjeblikkelig ophævelse af ansættelsesforholdet uden varsel.

Retten vurderede dog, at der var tilstrækkeligt grundlag for en berettiget afskedigelse af lønmodtageren. Lønmodtagerens handlinger havde skadet tillidsforholdet til arbejdsgiveren i en grad, der gjorde det urimeligt at forvente, at ansættelsesforholdet kunne fortsætte. Der blev lagt vægt på:

• Lønmodtagerens gentagne overtrædelser af interne retningslinjer, trods tidligere mundtlige advarsler.
• Den negative indvirkning adfærden havde på arbejdsmiljøet og kollegernes tillid.
• Arbejdsgiverens ret til at opretholde orden og disciplin på arbejdspladsen.

Som følge heraf blev arbejdsgiveren pålagt at betale lønmodtageren en erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden, da en afskedigelse ville have været berettiget, men bortvisningen var uberettiget.