Faglig voldgift: Anciennitetskrav for branchetillæg gælder også for medarbejdere uden lokalaftale om akkord

Sagen omhandlede en tvist mellem Fødevareforbundet NNF og DI for Stryhns A/S vedrørende fortolkningen af en bestemmelse om branchetillæg i den fødevareindustrielle overenskomst. Hovedspørgsmålet var, om et anciennitetskrav på 6 måneder også gjaldt for medarbejdere, der modtog et særligt forhøjet branchetillæg, fordi deres virksomhed ikke havde en lokalaftale om akkord.

Ved overenskomstfornyelsen i 2007 blev der indført et branchetillæg, som ifølge det oprindelige protokollat krævede 6 måneders anciennitet. Efterfølgende blev det konstateret, at dette ville skabe en utilsigtet lønforskel til ugunst for medarbejdere på virksomheder uden en rammeaftale om akkord. For at rette op på dette blev der indgået et rettelsesprotokollat, som indførte et højere branchetillæg til netop denne gruppe medarbejdere. Denne nye bestemmelse blev indsat som en "tilføjelse" i overenskomsten og nævnte ikke eksplicit et anciennitetskrav.

Parternes påstande

• Fødevareforbundet NNF påstod, at det forhøjede branchetillæg, som beskrevet i overenskomstens § 11, anden del, ikke var betinget af 6 måneders anciennitet, da kravet ikke var gentaget i denne del af bestemmelsen.
• DI for Stryhns A/S påstod frifindelse og argumenterede for, at anciennitetskravet i bestemmelsens første del var generelt gældende for alle, der skulle modtage branchetillæg, og at den efterfølgende tilføjelse kun regulerede satsens størrelse, ikke de grundlæggende betingelser.

Opmandens bemærkninger og afgørelse

Opmanden frifandt DI for Stryhns A/S. Afgørelsen blev baseret på en fortolkning af overenskomstens § 11 om branchetillæg og de forudgående forhandlinger.

Opmanden lagde vægt på følgende punkter:

• Den oprindelige aftale fra 4. april 2007 indførte et branchetillæg med et generelt krav om 6 måneders anciennitet for alle medarbejdere på forædlingsområdet.
• Det efterfølgende rettelsesprotokollat af 16. april 2007 havde til formål at korrigere en lønforskel ved at forhøje branchetillægget for medarbejdere, der ikke var omfattet af en rammeaftale om akkord.
• Der var ingen beviser for, at spørgsmålet om anciennitetskravet blev drøftet under forhandlingerne, der førte til rettelsesprotokollatet.
• I overenskomstens endelige tekst er bestemmelsen om det højere tillæg formuleret som en "tilføjelse" til det første afsnit, der indeholder anciennitetskravet.
• Retten konkluderede, at bestemmelsen skulle forstås således, at tilføjelsen kun ændrede på tillæggets størrelse for den specifikke gruppe, men ikke fritog dem fra det generelle anciennitetskrav, der var fastsat i bestemmelsens første afsnit. Anciennitetskravet gjaldt derfor for begge grupper af medarbejdere.

Thi bestemmes: DI for Stryhns A/S frifindes.