Højesterets dom i sag om overtrædelse af udlændingelovens bestemmelser om meldepligt, opholdspligt og underretningspligt samt spørgsmålet om udvisning

Tiltalte 1 kærede landsrettens kendelse til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Retspsykiatrisk Erklæring

En retspsykiatrisk erklæring af 21. maj 2021, udarbejdet til brug for nye straffesager mod Tiltalte 1, konkluderede følgende:

• Tiltalte 1 blev ikke fundet sindssyg på gerningstidspunktet og er klinisk normalt begavet.
• Han lider af mangeårige symptomer forenelige med PTSD, som følge af et voldsomt overfald i 2008, men dette begrunder ikke en abnorm rustilstand.
• Han er statsborger i Somalia, kom til Danmark som 9-årig, og har haft en opvækst præget af kulturelle forskelle, misbrug og kriminalitet.
• Han er omfattet af Straffeloven § 69, men der er ikke grundlag for at pege på en foranstaltning efter Straffeloven § 68, stk. 2 som mere formålstjenlig end straf.

Nye Forhold og Administrativ Udvisning

Efter landsrettens dom af 8. januar 2020 er Tiltalte 1 straffet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer og gentagne gange for overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, alle med bødestraf.

• Udlændingestyrelsen (30. september 2019): Traf afgørelse om administrativ udvisning af Tiltalte 1 på grund af hans adfærd på Udrejsecenter Kærshovedgård.
• Udlændingenævnet (15. marts 2021): Hjemviste sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
• Udlændingestyrelsen (24. marts 2022): Traf på ny afgørelse om administrativ udvisning af Tiltalte 1.

Anbringender

Tiltalte 1's Anbringender

Tiltalte 1 har anført, at straffen for overtrædelserne af udlændingeloven skal formildes, da antallet af overtrædelser ligger i den nedre del af intervallet, der vejledende kan straffes med 60 dages fængsel. Han mente, at en straf på 60 dages fængsel var uforholdsmæssig, da han kun havde udeblevet fra Udrejsecenter Kærshovedgård i omkring en uge.

Det blev fremhævet som formildende, at hans manglende rettidige tilbagevenden skyldtes svær PTSD, som han kun modtog medicinsk behandling for på udrejsecenteret, og at han vendte tilbage frivilligt. Det blev påstået, at en fornyet udvisning ville være uforenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, idet hans meget langvarige ophold i Danmark siden 8-årsalderen, hans flydende dansk, skolegang i Danmark og stærke familiemæssige bånd her skulle tages i betragtning. Hans manglende uddannelse og beskæftigelse blev forklaret med det voldsomme overfald i 2008, der forårsagede hans PTSD. Han har ikke besøgt Somalia og har ingen forudsætninger for at klare sig der.

Anklagemyndighedens Anbringender

Anklagemyndigheden har anført, at straffen er fastsat passende og i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer for strafniveauet, givet sagens karakter, antallet af overtrædelser og deres tidsmæssige udstrækning.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Strafudmåling

Højesteret tiltrådte, at straffen på 60 dages fængsel var passende for overtrædelserne af melde-, opholds- og underretningspligterne. Dette var i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer i forarbejderne til Udlændingeloven § 60, stk. 2, som forudsætter en straf på 60 dages fængsel ved ti eller flere overtrædelser inden for samme kalendermåned. For overtrædelser begået over flere kalendermåneder skulle der fastsættes en fællesstraf efter Straffeloven § 88. Højesteret fandt ingen omstændigheder, der gav grundlag for at fravige disse retningslinjer.

Udvisning

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse af 22. december 2021, som fastslog, at Tiltalte 1's PTSD ikke kunne begrunde en ophævelse af udvisningsbestemmelsen fra Østre Landsrets dom af 16. november 2018. Betingelserne for udvisning med et indrejseforbud i 6 år var opfyldt i henhold til Udlændingeloven § 24, nr. 2, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 5, da Tiltalte 1 var idømt fængselsstraf og ikke havde lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 6 måneder.

Det blev vurderet, om udvisningen var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2. Højesteret foretog en samlet vurdering af Tiltalte 1's personlige forhold, hans kriminalitet, tilknytning til Danmark og kendskab til Somalia. Selvom Tiltalte 1 kom til Danmark som 8-årig og har stærke familiemæssige bånd her, havde han ikke lovligt ophold på gerningstidspunktet og var tidligere udvist. Højesteret fandt, at udvisningen med et indrejseforbud i 6 år ikke var uforenelig med proportionalitetskravet i Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Konklusion

Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Tiltalte 1 blev pålagt at betale sagens omkostninger for Højesteret.

• Opholdspligt på et udrejsecenter (78 dages overtrædelse).
• Meldepligt over for politiet (28 gange overtrædelse).
• Underretningspligt ved fravær i nattetimerne (5 dages overtrædelse).

Tiltaltes og Anklagemyndighedens Påstande

T erkendte de faktiske overtrædelser, men gjorde gældende, at forpligtelserne var uproportionale, da udsendelse efter 14 år stadig var usikker. Han påpegede, at han var kommet til Danmark som barn, talte dansk, og havde stiftet familie med en dansk kæreste og to fællesbørn (født 2016 og 2018). Han påstod frifindelse, subsidiært formildelse, og argumenterede imod udvisning.

Anklagemyndigheden påstod skærpelse af den i byretten idømte straf og fastholdelse af udvisningen med indrejseforbud i 6 år. Byretten havde idømt T 5 måneders fængsel og udvist ham.

Fængsel for massiv overtrædelse af opholds- og meldepligt efter udvisning – Byretsdom stadfæstet af Landsretten