Vurdering af enlig status ved ret til særligt pensionstillæg

Sagerne omhandler flere pensionister, der ansøgte om særligt pensionstillæg for enlige, men fik afslag fra kommunerne og nævnene, da de blev anset for at leve i et samlivsforhold. Problemstillingen i alle sagerne var fortolkningen af begrebet "enlig" i relation til pensionslovgivningen, især når to personer er tilmeldt folkeregisteret på samme adresse.

I sag 1 flyttede en mandlig førtidspensionist ind hos en anden mand og lejede et værelse. Han oplyste senere, at han ikke længere boede på adressen, men var stadig tilmeldt. Hans boligforhold havde tidligere været ustabile. Y kommune og nævnet fandt ham berettiget til tillægget.

Sag 2 vedrørte en enke, der boede hos sin afdøde kusines mand. Hun lejede et værelse og hjalp til med lettere rengøring og madlavning mod en lavere husleje. Hun fastholdt, at de havde særskilte husholdninger. Nævnet anså hende for samlevende.

Sag 3 og 4 omhandlede et tidligere ægtepar, hvor kvinden lejede et værelse hos sin tidligere ægtefælle grundet boligmangel. Hun havde eget køleskab og kogeplader og fastholdt, at der ingen fælles husførelse eller økonomi var. Nævnet anså hende for samlevende.

I sag 5 havde en kvinde og en mandlig bekendt i fællesskab købt en to-families ejendom med to selvstændige boliger. De oplyste, at de havde adskilt økonomi og ingen fælles husførelse, men delte udgifter til boligen via en fælles konto. Kommunen mente, de blev opfattet som et par. Nævnet anså hende for enlig.

Sag 6 drejede sig om en kvinde, der lod en 91-årig enkemand flytte ind i sin to-værelses lejlighed for at undgå, at han skulle på plejehjem. Hun anførte, at de ikke levede i et samlivsforhold. Nævnet anså hende for ikke-enlig.

Sag 7 og 8 omhandlede en fætter og kusine, der boede sammen i et parcelhus for at lette fætterens daglige gøremål grundet gangbesvær. De havde adskilt økonomi, men lavede mad i fællesskab og skiftedes til at betale. Nævnet anså dem for enlige.

I sag 9 delte en kvinde en lejlighed med en veninde og deltes om huslejen. Hun fastholdt, at der ikke var fælles husførelse eller økonomi udover huslejen. Nævnet anså hende for ikke-enlig.

Sag 10 vedrørte en mand, der sammen med en kvindelig bekendt havde købt en andelsbolig. De delte udgifter til husleje, varme, el og telefon, men havde separate værelser og fastholdt begrænset fælles husførelse grundet hendes natarbejde. Nævnet anså ham for ikke-enlig.

Endelig i sag 11 boede en mandlig folkepensionist til leje hos en bekendt i en et-families ejendom. Han betalte lav husleje og bidrog med udvendig vedligeholdelse af ejendommen, da udlejeren havde helbredsproblemer. Nævnet anså ham for ikke-enlig.

Ankestyrelsen traf afgørelse i de forskellige sager om retten til særligt pensionstillæg for enlige. Den generelle betingelse for at modtage tillægget er, at man ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne bidrager til den fælles husførelse gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret, jf. Pensionsloven § 49, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde til grund, at der som udgangspunkt er en formodning for samliv, når to personer er tilmeldt folkeregisteret på samme adresse, især hvis adressen vedrører en ejendom beregnet til én familie. Denne formodning kan dog afkræftes af sagens konkrete oplysninger.

Afgørelser og principielle vurderinger

I sagerne 7 og 8 medførte den ændrede afgørelse til ugunst for ansøgerne ikke tilbagebetaling af pensionstillæg, da betingelserne for tilbagebetaling efter Pensionsloven § 42 og Pensionsloven § 43 ikke var opfyldt, jf. Pensionsloven § 50b, stk. 1 og Pensionsloven § 50b, stk. 2.