Kendelse om beregning af retsafgift i sag om kautionsforpligtelse

Sagen omhandler spørgsmålet om korrekt beregning af retsafgift for anlæggelse af en retssag, der udspringer af en kautionsforpligtelse.

Sagens Baggrund

Sagen blev indledt den 29. januar 2014, da Retten i Roskilde modtog et betalingspåkrav, der var henvist fra fogedretten til fortsat retssagsbehandling. Sagsøger, K/S Blegdammen Køge, havde oprindeligt indbetalt 1.700 kr. i retsafgift. Kravet mod sagsøgte var på i alt 77.384,43 kr.

I en efterfølgende replik af 10. april 2014 nedlagde sagsøger to påstande:

• Påstand 1: Sagsøgte tilpligtes at betale 73.594,53 kr. med tillæg af renter fra 1. oktober 2013.
• Påstand 2: Sagsøgte tilpligtes at anerkende at hæfte for ethvert krav, sagsøger måtte have mod hoveddebitor som følge af ophævelsen af et lejemål.

Kravet opstod som følge af hoveddebitors betalingsmisligholdelse af en lejekontrakt fra 12. december 2008. Sagsøgte tiltrådte som selvskyldnerkautionist i forbindelse med lejekontraktens indgåelse og afståelsen af lejemålet til hoveddebitor den 1. marts 2013. Kautionsforpligtelsen dækkede hoveddebitors forpligtelser under lejekontraktens uopsigelighedsperiode, der løb frem til 20. september 2020. Sagsøgte blev orienteret om hoveddebitors anticiperede misligholdelse den 31. oktober 2013, og et påkrav blev fremsendt til sagsøgte den 8. november 2013.

Det blev oplyst, at der var anlagt en særskilt retssag mod hoveddebitor ved Københavns Byret.

Parternes Argumentation om Retsafgift

Sagsøger indbetalte yderligere 2.510 kr. i supplerende retsafgift og anførte den 17. juni 2014, at sagens værdi skulle opgøres i henhold til Retsafgiftsloven § 3, stk. 3, baseret på 1 års leje på 282.515 kr. Sagsøger argumenterede for, at Retsafgiftsloven § 3, stk. 3, nr. 3 var den korrekte hjemmel, da kautionsforholdet var accessorisk til hovedskyldsspørgsmålet, som var anlagt separat.

Retten opfordrede sagsøger til at fremkomme med anbringender for dette synspunkt, da der ikke forelå et aktuelt lejeforhold mellem parterne, og kravet mod sagsøgte baserede sig på en selvskyldnerkaution. Retten anmodede sagsøger om at opgøre sagens værdi på grundlag af den maksimale betaling, sagsøger kunne opnå fra sagsøgte på grundlag af kautionsforpligtelsen, og fastholdt, at retsafgiften skulle beregnes i henhold til Retsafgiftsloven § 2, stk. 1, Retsafgiftsloven § 2, stk. 2 og Retsafgiftsloven § 2, stk. 3.

Den 1. september 2014 opgjorde sagsøger sagens værdi til 1.553.478,62 kr. og anmodede om kendelse i sagen.

Rettens Begrundelse for Retsafgift

Retten fastslog, at selvom Retsafgiftsloven § 3, stk. 3, nr. 3 angiver, at værdien af sager om opsigelse eller ophævelse af lejemål beregnes som 1 års leje, var denne bestemmelse ikke direkte anvendelig i nærværende sag.

Retten lagde vægt på, at sagen mod sagsøgte baserede sig på en selvstændig kautionsforpligtelse, som sagsøgte havde påtaget sig i forbindelse med salg af en virksomhed og afståelse af et lejemål. Det afgørende i forholdet mellem sagsøger og sagsøgte var således sagsøgtes uafhængige betalingsforpligtelse, ikke lejeforholdet i sig selv. At værdien af denne kautionsforpligtelse var afhængig af et tilgodehavende i forhold til en lejekontrakt mellem sagsøger og en tredjepart, ændrede ikke ved dette.

Afgørelse

Sagsøger havde opgjort sagens værdi til 1.553.478,62 kr. På baggrund heraf bestemte retten, at retsafgiften skulle beregnes i henhold til Retsafgiftsloven § 2, stk. 1 og Retsafgiftsloven § 2, stk. 2 på grundlag af en værdi på 1.553.478,32 kr.

Den samlede retsafgift blev fastsat til 18.800 kr. Da sagsøger allerede havde indbetalt 4.210 kr., blev sagsøger pålagt at betale yderligere 14.590 kr. i retsafgift inden 7 dage.

Sagen blev herefter udsat, og retten hævet.