Ændring af sagsomkostningsafgørelse i småsag uden økonomisk værdi

Sagen omhandler en kæremålssag ved Østre Landsret vedrørende fastsættelse af sagsomkostninger i en småsag, der oprindeligt blev behandlet ved Københavns Byret. Styrelsen for Patientsikkerhed havde anlagt sagen mod Indkærede, som resulterede i en udeblivelsesdom.

Byrettens Oprindelige Afgørelse

Københavns Byret afsagde den 18. september 2020 en udeblivelsesdom (sag BS-21685/2020-KBH), hvor Indkærede blev pålagt at betale Styrelsen for Patientsikkerhed sagsomkostninger på i alt 1.125 kr. Dette beløb dækkede 625 kr. til advokatudgift og 500 kr. til retsafgift.

Styrelsen for Patientsikkerheds Kæremål

Styrelsen for Patientsikkerhed kærede omkostningsafgørelsen til Østre Landsret med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 19. november 2020. Styrelsen påstod, at de skulle tillægges sagsomkostninger efter et skøn, der svarede til, at sagen var behandlet uden reglerne om småsager (kapitel 39 i retsplejeloven).

Styrelsen for Patientsikkerhed anførte til støtte for sin påstand, at sagen opfyldte betingelserne for at blive taget ud af småsagsprocessen. De henviste til Retsplejeloven § 402 og dens forarbejder, idet retten af egen drift kan beslutte at tage en sag ud af småsagsprocessen, og at loven ikke kræver afgivelse af svarskrift, før en sådan beslutning kan træffes. De mente derfor, at byretten burde have imødekommet deres anmodning om at løfte sagen ud af småsagsprocessen, inden udeblivelsesdommen blev afsagt.

Retsgrundlag for Småsager og Omkostninger

Landsretten gennemgik det relevante retsgrundlag, herunder:

• Retsplejeloven § 400, stk. 1, nr. 1: Anvendelsesområdet for småsager, som omfatter krav uden økonomisk værdi eller med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr.
• Retsplejeloven § 402, stk. 1: Rettens mulighed for efter anmodning fra en part eller af egen drift at bestemme, at en sag skal behandles uden småsagsreglerne, hvis den angår særligt komplicerede eller retlige spørgsmål, eller har særlig betydning for en part ud over påstanden.
• Retsplejeloven § 408: Fastsættelse af sagsomkostninger i småsager, hvor udgift til advokatbistand er begrænset til standardbeløb.
• Retsplejeloven § 316: De generelle regler om sagsomkostninger i civile sager, herunder at udgifter til advokatbistand skal erstattes med et passende beløb.

Forarbejderne til disse bestemmelser blev også inddraget, som understreger, at småsagsprocessen er beregnet til enkle sager, og at retten kan henvise komplicerede sager til almindelig proces, også af egen drift. Forarbejderne præciserer også, at omkostninger i småsager skal fastsættes standardiseret, men at der er undtagelser for sager uden økonomisk værdi eller sager, der afsluttes uden hovedforhandling.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede, at sagen efter sin karakter var omfattet af Retsplejeloven § 400, stk. 1, nr. 1 om småsager, da den var uden økonomisk værdi.

Byrettens Håndtering af Småsagsprocessen

Landsretten tiltrådte, at byretten ikke havde taget stilling til Styrelsen for Patientsikkerheds anmodning om at løfte sagen ud af småsagsprocessen, inden udeblivelsesdommen blev afsagt. Dette skyldtes, at forarbejderne til Retsplejeloven § 402, stk. 1 forudsætter, at parterne skal have mulighed for at udtale sig om spørgsmålet, hvilket ikke var muligt, da Indkærede ikke havde svaret i sagen.

Fastsættelse af Sagsomkostninger

Under hensyntagen til forarbejderne til Retsplejeloven § 316 og reglerne for fastsættelse af sagsomkostninger i småsager, fandt landsretten, at beløbet til dækning af Styrelsen for Patientsikkerheds advokatbistand passende kunne fastsættes til 3.475 kr. Dette var en ændring af byrettens oprindelige fastsættelse på 625 kr., som svarede til inkassotaksten for en sag med en sagsværdi på 0 kr.

Endeligt Resultat

Byrettens bestemmelse om sagsomkostninger blev ændret, således at Indkærede skal betale Styrelsen for Patientsikkerhed sagsomkostninger med i alt 3.975 kr. (3.475 kr. til advokatbistand plus 500 kr. i retsafgift).

Landsretten bestemte, at ingen af parterne skulle betale kæremålsomkostninger til den anden part, idet kæresagen blev anset for at have principiel karakter.