Dom om retsstridige person- og celleundersøgelser under fængsling

Sagen omhandler en indsats, Appelindstævnte, der i en periode på over 11 måneder (fra juni 2016 til maj 2017) var underlagt en forholdsordre om daglige person- og celleundersøgelser i fængslet. Appelindstævnte var varetægtsfængslet og senere dømt for terrorkriminalitet relateret til Islamisk Stat og havde tidligere udtrykt støtte til Islamisk Stat.

Sagens Baggrund

Appelindstævnte blev den 8. juni 2016 varetægtsfængslet, sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om hvervning og træning til terror. Han blev senere idømt 3 års fængsel og udvist af Danmark. Som følge af sigtelsen og en vurdering af risiko for ulovlig kommunikation blev han underlagt en forholdsordre om særlig skærpet opmærksomhed. Denne ordre indebar daglige personundersøgelser, celleundersøgelser og detektion med mobildetektor. I alt blev der foretaget 301 personundersøgelser og 318 celleundersøgelser i perioden, uden at der blev fundet uretmæssige effekter.

Appelindstævntes Anbringender

Appelindstævnte gjorde gældende, at ordningen med daglige undersøgelser var uberettiget. Han anførte, at personundersøgelserne indebar fuld afklædning, og at de skete automatisk uden konkret mistanke. Han mente, at Straffuldbyrdelsesloven § 60, stk. 1 ikke gav hjemmel til fuld afklædning, og at sådanne undersøgelser kun kunne foretages, hvis de skærpede krav i Straffuldbyrdelsesloven § 60, stk. 3 var opfyldt. Han hævdede, at ordningen var et uforholdsmæssigt indgreb, jf. Straffuldbyrdelsesloven § 60, stk. 4, og at den krænkede hans rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 (forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behandling) og artikel 8 (ret til respekt for privatliv). Han krævede en godtgørelse på 80.000 kr.

Direktoratets Anbringender

Direktoratet for Kriminalforsorgen påstod frifindelse og anførte, at der var fornøden hjemmel i Straffuldbyrdelsesloven § 60, stk. 1 til ordningen. De fremhævede Appelindstævntes terrorsigtelse og hans udtrykte støtte til Islamisk Stat som begrundelse for ordningens nødvendighed af sikkerhedshensyn og for at forhindre radikalisering. Direktoratet mente, at ordningen var i overensstemmelse med Kriminalforsorgens vejledninger og ikke indebar et uforholdsmæssigt indgreb. De bestred, at der var sket krænkelse af Menneskerettighedskonventionen, idet der ikke skete berøring, kvindeligt personale ikke deltog i afklædning, og behandlingen ikke var arbitrær eller nedværdigende.

Afgørelse

Landsrettens dom blev stadfæstet med den præcisering, at Direktoratet for Kriminalforsorgen skal anerkende, at det var retsstridigt at iværksætte en undersøgelsesordning, hvorefter Appelindstævnte i perioden fra den 10. juni 2016 til den 22. maj 2017 dagligt skulle personundersøges og have sin celle undersøgt.

Sagsomkostninger

Direktoratet for Kriminalforsorgen blev pålagt at betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen. Beløbet skal betales inden 14 dage fra domsafsigelsen og forrentes efter Renteloven § 8 a.