Udbetaling af førtidspension trods manglende hævning - utilregnelighed og kommunens ansvar

En pensionist, der siden 1986 havde levet på gaden og i 1988 var tilkendt mellemste førtidspension, fik sin pension administreret af kommunen. Fra juni 1990 blev pensionen overført til en bankkonto. I marts 1991 meddelte banken, at kontoen var afmeldt, og i juni 1991 blev den lukket, da banken ikke længere ønskede pensionisten som kunde. Kommunen afventede herefter pensionistens henvendelse indtil januar 1992, hvor de kontaktede familien. En værge blev beskikket i marts 1993 og anmodede i april 1993 kommunen om udbetaling af henstående pension med renter. Kommunen afslog dette med henvisning til, at pensionen ikke havde været hævet i mere end et år, jf. Pensionsloven § 40.

Ankenævnet ændrede kommunens afgørelse og pålagde kommunen at udbetale pensionen for perioden 1. juni 1991 til 31. marts 1993. Nævnet lagde vægt på, at pensionisten ikke var i stand til at varetage egne interesser, og at kommunen var bekendt med hans psykiske habitus og ikke havde grund til at formode, at han var afgået ved døden. De fandt det urimeligt at anvende Pensionsloven § 40 i denne situation. Kommunen indankede sagen til Ankestyrelsen, idet de mente, at der ikke var hjemmel til at indlægge rimelighedsbetragtninger i bestemmelsen. Sagen blev behandlet i principielt møde for at fortolke Pensionsloven § 40.

Ankestyrelsens principielle afgørelse

Ankestyrelsen fastslog, at anvendelsen af Pensionsloven § 40 forudsætter, at kommunen har været uden ansvar for den manglende udbetaling, og at den manglende udbetaling ikke skyldes utilregnelighed hos pensionisten. De skønnede, at disse betingelser ikke var opfyldt i den konkrete sag, og kommunen var derfor forpligtet til at udbetale pensionen for den omhandlede periode til pensionisten/dennes økonomiske værge.

Ankestyrelsen lagde vægt på:

• At pensionistens psykiske tilstand bevirkede, at han ikke var i stand til at varetage egne interesser og dermed heller ikke sørge for udbetaling af pensionen.
• At kommunen var bekendt med pensionistens tilstand, men først i januar 1992 tog skridt til at fremskaffe oplysninger om hans tilholdssted.
• At kommunens forpligtelse til at yde rådgivning og vejledning i særlig grad gælder for personer, der på grund af f.eks. svær psykisk sygdom er ude af stand til at varetage egne interesser.

Ankestyrelsen tiltrådte dermed Ankenævnets afgørelse.