Hjemvisning af sag om afslag på afklaring af arbejdsevne i forhold til fleksjob

En borger ansøgte om afklaring af sin arbejdsevne med henblik på fleksjob. Jobcenteret afslog at afklare arbejdsevnen med den begrundelse, at alle behandlingsmuligheder ikke var udtømte. Afslaget var ledsaget af en klagevejledning.

Beskæftigelsesankenævnet afviste at behandle klagen, da de vurderede, at jobcenterets beslutning ikke var en afgørelse, der kunne påklages, men et processuelt skridt. Borgeren klagede til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og anførte, at en sådan afvisning forhindrede en vurdering af borgerens målgruppestatus for revalidering, fleksjob eller førtidspension, og dermed fratog borgeren muligheden for at få kommunens vurdering prøvet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at Beskæftigelsesankenævnet havde kompetence til at behandle klagen. Sagen blev derfor hjemvist til ny behandling i nævnet.

Udvalget vurderede, at jobcenterets beslutning om at give afslag på afklaring af arbejdsevnen var en egentlig afgørelse med retsvirkning. Dette skyldes, at beslutningen reelt var et afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag, og den afsluttede sagen for borgeren.

Principiel vurdering af afgørelsesbegrebet

• En afgørelse er en beslutning truffet af en forvaltningsmyndighed, som tilsigter at have retsvirkning efter sit indhold, og som bindende regulerer borgerens rettigheder og pligter.
• Processuelle beslutninger, der er led i sagens oplysning (f.eks. planlægning af arbejdsprøvning), er som udgangspunkt ikke afgørelser, der kan påklages direkte.
• Hvis en beslutning imidlertid afslutter sagen for borgeren og skaber retsvirkninger, som et afslag på at afklare arbejdsevnen gør, er der tale om en afgørelse, der kan påklages i henhold til Retssikkerhedsloven § 60, stk. 1.
• Borgeren kan i den forbindelse også klage over en mangelfuld eller utilstrækkelig arbejdsprøvning, idet arbejdsprøvningen anses for en del af grundlaget for den trufne afgørelse.