Afgørelse om armkompressionsstrømpe som arbejdsredskab

En anæstesisygeplejerske, der lider af følger efter brystkræft, har behov for at bære armkompressionsstrømper. Kommunen havde tidligere bevilget 3 stk. årligt som personligt hjælpemiddel efter Serviceloven. Borgeren søgte herefter om yderligere strømper efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet hun argumenterede for, at strømperne var et nødvendigt arbejdsredskab for at kunne udføre sit arbejde som anæstesisygeplejerske, især med henblik på hygiejnekrav, der krævede dagligt skift.

Jobcentret og Beskæftigelsesankenævnet afslog ansøgningen. De vurderede, at armkompressionsstrømperne var et personligt hjælpemiddel, der var nødvendigt i alle livets forhold – både privat og på arbejde – og ikke udelukkende for at kunne bestride en specifik arbejdsproces. De mente derfor ikke, at strømperne kunne sidestilles med et arbejdsredskab eller en arbejdspladsindretning.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede afgørelsen og fastslog, at en armkompressionsstrømpe ikke kan anses for et arbejdsredskab eller en arbejdspladsindretning efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgerens behov for armkompressionsstrømper skyldes en generel nedsat funktionsevne som følge af brystkræft, og at strømpen skal bæres både privat og på arbejde. Behovet er dermed uafhængigt af det specifikke erhverv, og strømpen er ikke udelukkende nødvendig for at kunne bestride arbejdet som anæstesisygeplejerske. Der er tale om et generelt kompensationsbehov.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ikke kompetence til at vurdere spørgsmål under Serviceloven, men bemærkede, at borgeren kan søge kommunen om yderligere strømper efter Serviceloven § 112, hvis der kan dokumenteres et yderligere behov, f.eks. via en udtalelse fra arbejdsgiveren.