Udmåling af kontanthjælp til ægtefæller - Gensidig forsørgelsespligt

En borger modtog supplerende kontanthjælp, da hendes ægtefælle havde ansøgt om kontanthjælp, og hendes egen månedsløn fra rengøringsarbejde var lav. Ægteparret ønskede, at kun manden skulle modtage kontanthjælp, da borgerens modtagelse af kontanthjælp forhindrede hende i at opnå dansk statsborgerskab. Kommunen og Beskæftigelsesankenævnet afslog anmodningen med den begrundelse, at ægtefællers forsørgelsesbehov vurderes under ét, og at den ene ægtefælle ikke kan frasige sig sin del af hjælpen. Klageren anførte, at udmålingsreglerne syntes mere teknisk end reelt begrundede, og at den valgte udbetalingsform havde en uheldig konsekvens for hendes statsborgerskab.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Udvalget fastslog, at ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt, og at kontanthjælp til ægtefæller derfor altid beregnes under hensyntagen til begges økonomiske forhold. Der er ikke hjemmel i Aktivloven til at fravige disse udmålingsregler, og det er derfor ikke muligt for et ægtepar at fravælge hjælpen til den ene ægtefælle eller at udbetale den samlede fælles kontanthjælp til kun den ene ægtefælle.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen bemærkede, at når en borger ansøger om offentlig hjælp, underkaster vedkommende sig de fastlagte regler for hjælpen. Da ægtefællers forsørgelsesbehov vurderes under ét, forpligter en ansøgning fra den ene ægtefælle begge, forudsat at begge er til rådighed for arbejdsmarkedet. Udvalget understregede, at udmålingsreglerne bygger på princippet om, at ægtefæller skal kunne forsørge sig selv, hinanden og deres familie, og ikke blot er teknisk begrundede.

Afgørelsen er truffet i henhold til:

• Aktivloven § 2
• Aktivloven § 25, stk. 5
• Aktivloven § 26, stk. 1
• Aktivloven § 30