Stadfæstelse af tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage indgivet af advokat Mikael Forsberg på vegne af en klient vedrørende Skævinge Kommunes afgørelse om tilslutningspligt til fjernvarme for en ejendom. Klagen blev sendt til Energiklagenævnet den 20. december 2002.

Advokaten gjorde gældende, at en omstilling til fjernvarme ville blive uforholdsmæssig bekostelig på grund af nødvendige større installationsændringer, og at ejendommen derfor ikke burde være omfattet af tilslutningspligten.

Energiklagenævnet oversendte klagen til Skævinge Kommune for at indhente en udtalelse og det materiale, der lå til grund for afgørelsen.

Kommunens svar og præcisering af tilslutningspligt

Skævinge Kommune svarede den 20. juni 2003, at tilslutningspligten alene vedrørte ny bebyggelse og en forblivelsespligt for bebyggelse, der allerede blev forsynet med fjernvarme. Kommunen præciserede, at der kun var tilslutningspligt for klagerne, hvis der skete væsentlige om- eller tilbygninger, eller hvis ejendommen blev udstykket til boligparceller. Kommunen antog, at klagen skyldtes en misforståelse.

Kommunens besvarelse blev sendt i høring til klagernes advokat, og Energiklagenævnet anmodede igen om sagens akter, som kommunen fremsendte den 4. oktober 2004.

Manglende respons fra klagers advokat

Energiklagenævnet har gentagne gange forsøgt at få svar fra klagernes advokat, som telefonisk lovede at fremsende en besvarelse, herunder en bekræftelse på, om klagen ønskedes opretholdt, senest den 13. september 2004. Nævnet oplyste, at sagen herefter ville blive afgjort på det foreliggende grundlag, men har ikke modtaget yderligere korrespondance fra advokaten udover den oprindelige klage.

Kommunens oprindelige meddelelse om tilslutningspligt

Skævinge Kommune havde den 12. december 2002 meddelt klagerne tilslutningspligt. Det fremgik af denne meddelelse, at tilslutningspligten omfattede:

• Eksisterende bebyggelse, der allerede blev forsynet fra Merløse-St. Lyngby Energiselskab A.m.b.a.
• Ny bebyggelse fra det tidspunkt, ejendommen tages i brug.

Det blev yderligere præciseret, at tilslutningspligten ikke indebar en pligt for klagerne til at aftage fjernvarme eller til at indrette ejendommens anlæg til at kunne modtage fjernvarme. Pligten indebar alene en forpligtelse til at betale en tilslutningsafgift samt de faste årlige afgifter.

Energiklagenævnet bemærkede, at klagerne eller deres advokat hverken over for kommunen eller nævnet havde begrundet, hvorfor omstilling til fjernvarme ville blive uforholdsmæssig bekostelig.

Nævnet konstaterede desuden, at klagers advokat syntes at antage, at tilslutningspligten og dermed pligten til at betale tilslutningsafgift og faste årlige afgifter indtrådte ved meddelelsen. Dette var, som kommunen havde forklaret, ikke tilfældet.

Nævnets vurdering af kommunens afgørelse

Energiklagenævnet fandt, at retsvirkningen af tilslutningspligten var fyldestgørende angivet i kommunens meddelelse af 12. december 2002 til klagerne. Da klagers advokat ikke havde anført forhold, der kunne give Energiklagenævnet anledning til at kritisere Skævinge Kommunes behandling af sagen, blev den påklagede afgørelse stadfæstet.

Afgørelse og lovgrundlag

Skævinge Kommunes afgørelse af 12. december 2002 blev stadfæstet. Afgørelsen blev truffet af Energiklagenævnets formand i henhold til Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet § 5, stk. 2 samt Lov om varmeforsyning § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.