Ophævelse af påbud om tilslutning til naturgas på grund af overskredet tidsfrist

Sagen omhandler en klage fra en virksomhed over Sorø Kommunes påbud om at udarbejde et projekt for tilslutning af virksomhedens blokvarmecentral til naturgas. Påbuddet blev meddelt den 1. juli 2002 med henvisning til en forudsætningsskrivelse fra Energiministeriet fra 1990.

Sagens forløb

Virksomheden havde i juni 2001 modtaget en tilkendegivelse fra Sorø Kommune om, at kommunen ikke havde indvendinger mod installation af en biobrændselskedel. Kommunen meddelte dog, at der ikke kunne opnås statstilskud, da ejendommen lå i et område udlagt til gasforsyning.

Efterfølgende blev kommunen af Energistyrelsen gjort opmærksom på, at den siden 1990 havde haft pligt til at sørge for omstilling af blokvarmecentraler i området. Kommunen erkendte, at den pågældende blokvarmecentral var "gået i glemmebogen", og at dette var baggrunden for, at man med påbuddet af 1. juli 2002 trak den tidligere tilkendegivelse tilbage.

Klagen

Virksomheden klagede over påbuddet og anførte, at en tvungen investering i naturgas ville være en driftøkonomisk meromkostning og ikke var en CO2-neutral løsning i modsætning til den planlagte biobrændselskedel.

Energiklagenævnet ophævede Sorø Kommunes afgørelse af 1. juli 2002. Nævnet fandt, at påbuddet om at udarbejde et projekt for tilslutning til naturgas var ugyldigt.

Vurdering af handlepligt

Nævnet fastslog, at Varmeforsyningslovens § 9, stk. 1, ikke i sig selv pålægger ejere af blokvarmecentraler en umiddelbar handlepligt til at omlægge deres anlæg. Bestemmelsen er ikke tilstrækkeligt klar og forudsætter, at pligten konkretiseres af myndighederne. Ligeledes fandt nævnet, at ministeriets forudsætningsskrivelse fra 1990 ikke var direkte forpligtende for virksomheden, da den var adresseret til kommunerne og ikke var offentliggjort i Lovtidende. Virksomheden havde derfor ingen pligt til at omlægge anlægget forud for kommunens påbud.

Betydningen af tidsfristen

Det afgørende for sagen var tidsfristen i Varmeforsyningslovens § 9, stk. 2, som fastsatte, at projekter for omlægning skulle være godkendt senest den 1. januar 1996. Energiklagenævnet vurderede, at denne frist var absolut. En kommune kunne derfor ikke meddele et gyldigt påbud med hjemmel i bestemmelsen mere end seks år efter fristens udløb. En anlægsejer måtte efter fristens udløb kunne disponere i tillid til, at der ikke ville komme et påbud.

Da påbuddet var udstedt efter den lovfastsatte frist, blev det ophævet.