Energiklagenævnets afgørelse vedrørende forblivelsespligt til Hashøj Kraftvarmeforsyning

Sagen omhandler en klage indbragt for Energiklagenævnet af en grundejer over Hashøj Kommunes afgørelse af 28. maj 2002. Afgørelsen pålagde forblivelsespligt til Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.a. for klagerens ejendom. Klageren anførte, at kommunens beslutning ikke var juridisk holdbar, da den angiveligt var truffet ud fra et ønske om at undgå at skulle indfri en kommunegaranti til kraftvarmeværket.

Kommunens begrundelse og klagerens indsigelser

Hashøj Kommune svarede, at den økonomiske risiko forbundet med kraftvarmeværkets drift kunne begrænses ved en forblivelsespligt, og at varmeforsyningsloven gav hjemmel til dette. Kommunen mente derfor ikke, at den kunne kritiseres for at tage økonomiske hensyn. Klageren fastholdt sin indsigelse og anførte, at han ikke havde modtaget dokumentation for kommunens juridiske grundlag for at indføre forblivelsespligt for tidligere udmeldte kunder, og at kommunen ikke levede op til tidligere løfter.

Sagsforløb og kommunens handlinger

Sagen afslørede et detaljeret forløb af kommunale beslutninger og handlinger:

• 18. september 2001: Hashøj Kommunes kommunalbestyrelse traf principbeslutning om at indføre forblivelsespligt til Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.a.
• 14. marts 2002: Kommunen sendte et projektforslag fra kraftvarmeværket i høring hos berørte grundejere. Formålet med forblivelsespligten var at stabilisere fremtidige varmepriser og udnytte afholdte investeringer hensigtsmæssigt.
• 17. april 2002: Projektforslaget blev endeligt vedtaget.
• 28. maj 2002: Kommunen meddelte de berørte grundejere påbud om forblivelsespligt.
• 24. juni 2002: Klageren indbragte sagen for Energiklagenævnet.
• 6. januar 2003: Kommunalbestyrelsen besluttede at tilbagesende sagen til Miljøudvalget for fornyet behandling.
• 16. april 2003: Kommunen oplyste, at den havde besluttet at fritage et antal ejendomme fra forblivelsespligt med henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15. Kommunen præciserede desuden, at den alene havde stillet garantier i forbindelse med lån til anlægsudgifter, ikke til kraftvarmeværkets fortsatte drift.

Lovgrundlag for varmeforsyning

Varmeforsyningslovens § 1, stk. 1 fastslår lovens formål om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til opvarmning og varmt vand, samt at mindske energiforsyningens afhængighed af olie. Varmeforsyningslovens § 1, stk. 2 supplerer, at tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt. Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 11 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at pålægge en ejendom, der allerede forsynes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, at forblive tilsluttet dette. Forblivelsespligten medfører ret for forsyningsselskabet til at opkræve faste afgifter i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1, men ikke pligt til at aftage varme. Ifølge kommenteret varmeforsyningslov skal kommunalbestyrelsen ved pålæg af tilslutnings- og forblivelsespligt blandt andet vurdere, om det vil medføre en samfundsmæssig mere økonomisk energianvendelse, og om anlæggets driftsøkonomi forbedres rimeligt.

Energiklagenævnet konstaterede, at det er sædvanlig praksis, at der stilles kommunegaranti ved lån til anlægsudgifter for etablering af fjernvarmeselskaber, som det var tilfældet med Hashøj Kommune.

Vurdering af kommunens økonomiske hensyn

Nævnet fandt ikke, at det ud fra sagens oplysninger var påvist, at kommunen traf afgørelsen om forblivelsespligt udelukkende ud fra egne økonomiske interesser. Energiklagenævnet bemærkede desuden, at der ikke i Varmeforsyningsloven og tilhørende bekendtgørelser findes bestemmelser, der forbyder inddragelsen af sådanne hensyn. Nævnet vurderede, at kommunens argumenter om, at den økonomiske risiko for Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.a. kunne begrænses ved en forblivelsespligt, og at beslutningen ville bidrage til at stabilisere fremtidige varmepriser og udnytte afholdte investeringer hensigtsmæssigt, måtte anses for saglige hensyn.

Overholdelse af lovgivning

Energiklagenævnet fandt, at Hashøj Kommune havde fulgt reglerne i Varmeforsyningsloven og i Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg. På baggrund heraf fandt nævnet ikke grundlag for at ophæve kommunalbestyrelsens beslutning af 17. april 2002 og det meddelte pålæg af 28. maj 2002.

Afgørelse

Energiklagenævnet stadfæstede Hashøj Kommunes afgørelse af 28. maj 2002. Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26 og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.