Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning

Sagen omhandler en klage over Aars Kommunes afgørelse af 13. marts 2002, som fastholdt et afslag på dispensation fra tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning. Klagen blev indgivet til Energiklagenævnet af ejeren af en ejendom, der både rummer en blomsterforretning, en bedemandsforretning og privat beboelse.

Ejeren argumenterede for, at ejendommen, der er opført i 1931 med et eksisterende centralvarmeanlæg, burde fritages for tilslutningspligt i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1. Dette skyldtes, at omstillingen til fjernvarme ville være "uforholdsmæssigt bekostelig" på grund af nødvendige installations- og bygningsmæssige ændringer. Ejeren fremlagde et overslag på ca. 100.000 kr. for konvertering, inklusive nye radiatorer, rør, tilkobling og demontering af det nuværende anlæg, samt yderligere udgifter til renovering af gulve, vægge, lofter og nedrivning af skorsten.

Kommunens og Fjernvarmeforsyningens synspunkter

Aars Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte, at installation af en varmeveksler kunne undgå udskiftning af radiatorer og de af ejeren oplyste renoveringer. Kommunen havde tidligere givet dispensation for et drivhus på ejendommen, da det udelukkende anvendte procesvarme. Kommunen oplyste desuden, at tidligere dispensationssager var baseret på konkrete vurderinger som ansøgerens pensionsstatus, overvejende brug af træfyr eller planlagt nedrivning af bygningen, og at ingen havde fået dispensation alene på grund af omkostninger ved omstilling fra oliefyr.

Aars Fjernvarmeforsyning støttede kommunens synspunkt og henviste til muligheden for at installere en varmeveksler for at undgå omfattende interne installationer. De bemærkede også, at løbesod i skorstenen kunne imødegås med naturlig ventilation. Fjernvarmeforsyningen argumenterede for, at vurderingen af, om en omstilling er uforholdsmæssigt bekostelig, bør inkludere det eksisterende varmeanlægs alder, potentielle reinvesteringer og de samlede årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter for oliefyret. De fremhævede desuden en årlig CO2-besparelse på ca. 13,5 tons ved omstilling til fjernvarme.

Klagerens modargumenter og økonomiske forhold

Ejeren bestred fjernvarmeforsyningens argumenter og anførte, at det var urealistisk at tilpasse fjernvarmen til de eksisterende rør fra 1931, at en varmeveksler ville medføre et varmetab på 5%, og at kælderen ville blive fugtig ved installation af fjernvarme. Ejeren oplyste årlige udgifter til oliefyring på 36.000 kr. og et overslag på 22.950 kr. ekskl. moms for et nyt oliefyr, der kunne spare 20% på varmeregningen. Tilslutningsafgiften til fjernvarmen udgjorde ifølge et tilbud 32.750 kr. ekskl. moms, forudsat aftag af fjernvarme, eller 17.250 kr. ekskl. moms, hvis der ikke blev aftaget fjernvarme. Ejeren havde under protest indbetalt 23.735,23 kr. for tilslutningsafgift og fast afgift for år 2002, hvilket var genstand for en verserende retssag.

Energiklagenævnet stadfæstede Aars Kommunes afgørelse af 13. marts 2002, som fastholdt kommunens afgørelse af 26. juni 2001 om afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde til grund, at fremgangsmåden for Aars Kommunes pålæg af tilslutningspligt var i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg.

Selvom der var uenighed mellem parterne om de præcise omkostninger ved at indlægge fjernvarme, fandt nævnet, at der ikke fremgik forhold i sagens akter, der kunne begrunde en dispensation. Dette inkluderede også vurderingen af, om en omstilling til fjernvarme på ejendommen ville være "uforholdsmæssigt bekostelig". Nævnet bemærkede dog, at der tidligere var givet dispensation for ejendommens drivhus.

Afgørelse

Aars Kommunes afgørelse af 13. marts 2002 med fastholdelse af kommunens afgørelse af 26. juni 2001 blev stadfæstet. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21.