Klage over afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage indgivet af Advokathuset Kongevejen på vegne af en klient over Brøndby Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen for en ejendom beliggende i kommunen. Klagen blev oprindeligt sendt til Brøndby Kommunes Kommunalbestyrelse den 10. juli 2002 og videresendt til Energiklagenævnet den 13. august 2002.

Baggrund for tilslutningspligten

Brøndby Kommune godkendte den 14. september 1988 et tillæg til kommunens varmeplan, som pålagde eksisterende villa- og rækkehusbebyggelse tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen med en frist på 12 år. Kommunen informerede berørte ejere om den forventede beslutning allerede den 15. februar 1988. Beslutningen om tilslutningspligt blev sendt i høring den 18. oktober 1988 og annonceret i lokalavisen. Den endelige vedtagelse af varmeplanen og tilslutningspligten skete den 20. september 1989, og berørte lodsejere blev informeret den 24. oktober 1989. Tilslutningsfristen var senest den 1. november 2001, og tilslutningspligten blev tinglyst på ejendommen. Klienten klagede ikke over tilslutningspligten i 1989 og hævdede ikke at have modtaget brevet af 24. oktober 1989, hvilket Energiklagenævnet dog lagde til grund, at klienten havde modtaget.

Ansøgning om dispensation og kommunens afslag

Klienten ansøgte den 28. maj 2002 om dispensation fra tilslutningspligten med følgende begrundelser:

• Ejendommen har tre brændeovne, hvoraf den ene opvarmer 160-170 m² af det samlede boligareal på 201 m².
• En solfanger på taget bidrager med ca. 15% af energien til vand og varme.
• Ejendommens olietank blev udskiftet i 1988.

Brøndby Kommune behandlede ansøgningen den 19. juni 2002 og meddelte afslag den 26. juni 2002, idet kommunen fandt, at ingen af de anførte forhold kunne begrunde en dispensation.

Klage og yderligere bemærkninger

Klienten påklagede kommunens afslag den 10. juli 2002 og anførte, at afgørelsen ikke opfyldte forvaltningsretlige principper, herunder kravet om begrundelse. Det blev også anført, at ejendommen, opvarmet med solenergi og kakkelovne, ikke burde kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, jf. pkt. 9 i ”Vejledning til Energiministeriets bekendtgørelse nr. 196 om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg”.

Kommunen bad om bekræftelse af BBR-registerets oplysninger om centralvarme og ovne til fast brændsel, hvilket ikke blev modbevist af klienten. Klienten oplyste, at tilslutning ville koste ca. 120.000 kr., mens kommunen fremlagde et tilbud på 56.959,30 kr. Klienten præciserede efterfølgende, at de 120.000 kr. inkluderede 60.000 kr. til VVS-installation. Kommunen fastholdt, at ejendommen ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, da anvendelse af energikoks og olie ikke er omfattet af undtagelserne.

Energiklagenævnet stadfæstede Brøndby Kommunes afgørelse af 26. juni 2002 om afslag på dispensation fra tilslutningspligt.

Energiklagenævnets vurdering af sagsbehandlingen

Energiklagenævnet lagde til grund, at klageren havde modtaget kommunens brev af 24. oktober 1989 om tilslutningspligten. Nævnet var enig i, at kommunens oprindelige begrundelse af 26. juni 2002 ikke levede op til forvaltningslovens krav, men fandt ikke grundlag for at hjemvise sagen, da en fyldestgørende begrundelse fremgik af sagsbehandlerens redegørelse af 3. juni 2002, som blev fremsendt til klageren.

Vurdering af fritagelse efter tilslutningsbekendtgørelsen

Nævnet vurderede, om ejendommen kunne fritages for tilslutningspligt med hjemmel i Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15:

Uforholdsmæssig bekostelig omstilling (§ 15, stk. 1, nr. 1)

Nævnet fandt, at ejendommen primært var opvarmet med et vandbaseret anlæg (oliefyr), hvilket fremgik af BBR-registeret og klientens oplysninger om olieforbrug. Tilbuddet på 56.959,30 kr. for tilslutning blev ikke anset for uforholdsmæssigt stort. Derfor kunne ejendommen ikke fritages på dette grundlag.

Alternative energianlæg (§ 15, stk. 1, nr. 2)

Det blev konstateret, at solfangeren kun dækkede ca. 15% af ejendommens energiforbrug til varme og varmt vand, hvilket ikke opfyldte kravet om mere end 50%. Brændeovne er desuden ikke nævnt i bestemmelsen. Derfor kunne ejendommen heller ikke fritages på dette grundlag.

Vurdering af dispensation i særlige tilfælde

Nævnet vurderede muligheden for dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17. Nævnet fandt ikke, at der forelå varmeforsyningsmæssige grunde, der kunne begrunde en tilsidesættelse af kommunens skøn. Ligeledes fandt nævnet ikke oplysninger om personlige forhold, der kunne begrunde en dispensation.

Afgørelse

Afgørelsen blev truffet af Energiklagenævnets formand i henhold til Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet § 5, stk. 2 og Lov om varmeforsyning § 26. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.