Hjælp til boligudgifter under afsoning - beregning af hjælp - faktiske indtægter

En borger søgte om hjælp til dækning af boligudgifter under afsoning fra 9. august 2021 til 6. oktober 2021. Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at borgerens egenbetaling oversteg halvdelen af boligudgifterne.

Kommunen havde beregnet borgerens indtægt ud fra Kriminalforsorgens gennemsnitlige minimumstakster. Borgerens husstand bestod af borgeren selv, ægtefælle og fælles børn, med en månedlig boligudgift på 4.296 kr. efter boligstøtte, hvoraf borgerens andel var 2.148 kr.. Kommunen havde desuden ikke medregnet ægtefællens indtægter eller udgifter til el i beregningen.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen fastslår, at beregningen af hjælp til boligudgifter for indsatte, der ikke har frasagt sig muligheden for at arbejde, skal ske på baggrund af de faktiske nettoindtægter.

Principielle retningslinjer

• Beregningen skal ske måned for måned, baseret på de faktiske indtægter udbetalt i den forudgående måned. Eksempelvis skal indtægter fra august indgå i beregningen for september.
• Den indsattes ægtefælles faktiske nettoindtægter skal også indgå i beregningen.
• Udgifter til el skal betragtes som en del af boligudgifterne og indgå i opgørelsen.

Ankestyrelsen vurderede, at kommunens afgørelse ikke var tilstrækkeligt oplyst, da der manglede information om borgerens og ægtefællens faktiske nettoindtægter for perioden 1. august 2021 til 30. september 2021. Kommunen skal indhente disse oplysninger og foretage en ny, konkret vurdering.

Denne afgørelse præciserer praksis fra Ankestyrelsens principafgørelse A-35-06, som fastslog, at gennemsnitlige indtægter kun kan anvendes, hvis den indsatte har frasagt sig arbejde i fængslet. Reglerne om hjælp til boligudgifter findes i Aktivloven § 29.