Energiklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten til kollektiv varmeforsyning i Præstø Kommune. Ansøgeren, en privat boligejer, havde installeret en luft-til-vand varmepumpe og ønskede derfor ikke at tilslutte sig det nyetablerede fjernvarmenet i området. Ansøgeren argumenterede for, at varmepumpen udgjorde en tilstrækkelig og miljøvenlig opvarmningskilde, og at en tilslutning ville medføre unødvendige omkostninger.

Præstø Kommune traf afgørelse om afslag på dispensationen. Kommunen henviste til, at området var omfattet af en vedtaget tilslutningspligt, og at ansøgerens varmepumpe ikke opfyldte de specifikke kriterier for dispensation, som var fastsat i den kommunale varmeplan og de gældende regler. Kommunen lagde vægt på princippet om kollektiv varmeforsyning og den økonomiske bæredygtighed af fjernvarmeprojektet, som ville blive undermineret ved for mange dispensationer.

Ansøgeren indbragte herefter kommunens afgørelse for Energiklagenævnet. Klagen fokuserede på en fortolkning af dispensationsmulighederne i Varmeforsyningsloven § 21 og argumenterede for, at kommunen havde udøvet et for snævert skøn. Ansøgeren fremhævede desuden de individuelle økonomiske byrder ved en tvungen tilslutning, når en fuldt funktionsdygtig og energieffektiv varmepumpe allerede var installeret.

Energiklagenævnet stadfæstede Præstø Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligten.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at kommunerne har en bred adgang til at fastsætte tilslutningspligt i henhold til Varmeforsyningsloven § 20, når det vurderes at være hensigtsmæssigt for den samlede varmeforsyning i et område. Denne pligt er et centralt element i at sikre en effektiv og økonomisk bæredygtig kollektiv varmeforsyning.

Nævnet fandt, at kommunens afslag var i overensstemmelse med de gældende regler og praksis for dispensationer. Det blev fremhævet, at dispensationsmulighederne i Varmeforsyningsloven § 21 er snævre og typisk kun gives under særlige omstændigheder, som ikke var til stede i denne sag. Selvom ansøgeren havde en velfungerende varmepumpe, opfyldte dette ikke i sig selv betingelserne for dispensation, da formålet med tilslutningspligten er at sikre en ensartet og kollektiv løsning.

Nævnet bemærkede, at en dispensation ville kunne skabe præcedens og potentielt underminere grundlaget for fjernvarmeprojektet, hvilket ville stride mod de overordnede samfundsmæssige hensyn til en effektiv varmeforsyning. Der blev ikke fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn.