Energiklagenævnets afgørelse vedrørende prisfastsættelse af fjernvarme i Skævinge

Sagen omhandler en klage indbragt for Energiklagenævnet den 25. maj 2003 af en fjernvarmeforbruger mod Energitilsynets afgørelse af 28. april 2003. Klagen vedrørte prisfastsættelsen for fjernvarme fra kraftvarmeanlægget i Skævinge, hvor forbrugeren mente, at prisen var beregnet forkert, og at der var en påstået underdækning samt forrentning heraf.

Energitilsynets afgørelse og baggrund

Energitilsynet havde i sin afgørelse godkendt, at tilbagebetaling af elprismæssige henlæggelser til finansiering af kraftvarmeanlægget i Skævinge kunne ske med forrentning, forudsat at renten var markedsbestemt og fremstod som en omkostningspost i grundlaget for fjernvarmeprisen, jf. Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1 og Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1. Tilsynet pålagde dog NESA Produktion A/S at ændre prisfastsættelsen, da den anvendte prisformel, der fik hele fjernvarmeprisen til at variere med naturgasprisen, var i strid med Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1. Den resterende underdækning pr. 30. april 2003 kunne indregnes i fjernvarmeprisen for det efterfølgende varmeår.

Sagen udsprang af en forespørgsel fra en fjernvarmeforbruger i juni 2001 vedrørende regler for prisfastsættelse. Energitilsynet havde tidligere bedt NESA redegøre for en underdækning på 2.536.200 kr. pr. 31. december 2000, som var opstået, fordi NESA havde fastholdt en lav fjernvarmepris, mens naturgasprisen steg. Klagepunkterne omfattede prisformlen, den beregnede underdækning, forrentning af underdækningen og størrelsen af det faste beløb på varmeregningen.

Lovgrundlag og praksis

Kraftvarmeanlægget i Skævinge og fjernvarmedistributionsnettet er omfattet af Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1. Ifølge Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1 kan kollektive varmeforsyningsanlæg indregne nødvendige udgifter i priserne. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4 giver Energitilsynet beføjelse til at pålægge ændringer, hvis tariffer er urimelige eller i strid med loven. Energitilsynet henviste til princippet om kostægte prisfastsættelse, hvor faste omkostninger dækkes af faste afgifter og variable omkostninger af forbrugsafregning. Tilsynet havde i den lignende Hjortekær-sag fundet, at en prisformel, der varierede med naturgasprisen, var i strid med Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1, og at forrentning af underdækning ikke var i overensstemmelse med loven.

Klagerens anke og Energitilsynets bemærkninger

Klageren fastholdt, at prisen var beregnet forkert, og at regnskaberne burde korrigeres med tilbagevirkende kraft fra NESA's overtagelse af fjernvarmeforsyningen i Skævinge den 1. juli 1999. Klageren mente, at Energitilsynet ikke havde undersøgt tilstrækkeligt, om der var betalt renter af underdækningen i tidligere år. Energitilsynet bemærkede, at underdækningen i perioden 1999-2000 skyldtes, at NESA havde fastholdt varmeprisen, mens naturgasprisen steg, og at tilsynet ikke havde fundet grundlag for at gribe ind over for prisfastsættelsen i den periode, jf. Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1 og Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4. Tilsynet understregede, at udjævning af over- eller underdækning sker fremadrettet og ikke ved bagudrettede korrektioner af varmeprisen, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1, Varmeforsyningsloven § 21, stk. 2, Varmeforsyningsloven § 21, stk. 3 samt Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser, omkostningsfordeling og andre betingelser for transport og levering af fjernvarme samt hel eller delvis salg af ejerandele i varmeforsyningsvirksomheder § 4, stk. 1.

Energiklagenævnet konstaterede, at det var ubestridt, at prisen for fjernvarme i Skævinge havde været beregnet forkert i perioden fra 1. juli 1999 til 31. december 2000. Nævnets primære spørgsmål var, hvilken konsekvens den forkerte beregning kunne medføre.

Nævnet var enig med Energitilsynet i, at en over- eller underdækning opstår som følge af ubalance mellem realiserede indtægter og omkostninger i varmeregnskabet. Med henvisning til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1, Varmeforsyningsloven § 21, stk. 2, Varmeforsyningsloven § 21, stk. 3 og Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser, omkostningsfordeling og andre betingelser for transport og levering af fjernvarme samt hel eller delvis salg af ejerandele i varmeforsyningsvirksomheder § 4, stk. 1, fastslog nævnet, at udjævning af over- eller underdækning sker fremadrettet og ikke ved bagudrettede korrektioner af varmeprisen.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte eller kritisere Energitilsynets vurdering af underdækningens størrelse eller forrentningen heraf. Der blev ikke fundet yderligere forhold, der tilsagde, at Energitilsynets afgørelse skulle ændres, ophæves eller hjemvises.

Afgørelse

Energitilsynets afgørelse af 28. april 2003 blev stadfæstet i medfør af Varmeforsyningsloven § 26.