Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til telemast i Roskilde

Roskilde Kommune afslog den 14. oktober 2021 en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af en 42 meter høj telemast på en landbrugsejendom i Roskilde. Afslaget blev begrundet med, at kommunen i samarbejde med naboer havde fundet en alternativ placering, som vurderedes at være bedre egnet, mindre dominerende i landskabet og med færre nabogener.

Ejendommen, der består af fire matrikler med et samlet areal på ca. 36,8 ha, ligger i landzone. Den ansøgte placering af masten var på en del af matriklen, der er tilplantet med træer og adskilt af en vej, uden eksisterende bygninger. Det omkringliggende landskab er åbent og kuperet.

Kommuneplanens udpegninger

Ejendommen er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde, værdifuldt kulturmiljø, bevaringsværdigt landskab og et område, hvor skovrejsning er uønsket i kommuneplan 2019 for Roskilde Kommune. Den er omfattet af kommuneplanramme 7.L.1, Landområde - Ågerup, som udlægger området til jordbrugsformål. Den ansøgte placering ligger desuden inden for kystnærhedszonen, ca. 3 km fra kysten.

Kommuneplanens retningslinjer for antennemaster (retningslinje 4.3.1) angiver, at nye master så vidt muligt skal placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til høje bygningselementer. Placering i sårbare natur-, landskabs- og kulturmiljøer, herunder kystnærhedszonen, bør så vidt muligt undgås.

Klagerens anbringender

Ansøgeren klagede over afgørelsen og anførte, at der foreligger en licensforpligtelse til at dække området. Klageren oplyste, at 15 alternative placeringer var undersøgt, men afvist enten af lodsejere, af planlægningsmæssige, radiotekniske eller fredningsmæssige årsager. Klageren fremhævede, at det ikke var muligt at placere masten ved eksisterende byggeri i et industri- eller erhvervsområde, og at kommunens anviste alternative placering lå længere væk fra eksisterende bebyggelse og inden for de samme udpegninger som den ansøgte. Klageren mente, at afslaget primært var begrundet i nabohensyn.

Planklagenævnet stadfæstede Roskilde Kommunes afslag på landzonetilladelse til etablering af telemasten. Nævnet vurderede sagen efter Planlovens § 35, stk. 1, som regulerer bygge- og anlægsarbejder i landzone, og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, der fastlægger nævnets kompetence.

Generelle principper for landzonetilladelser

Nævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt samfundsmæssige interesser, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Telemaster og samfundsmæssige hensyn

Planklagenævnet anerkendte den betydelige samfundsmæssige interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni, især når ansøgeren har en licensforpligtelse med dækningskrav. Dette hensyn vægter højt i vurderingen af landzonetilladelser til telemaster. Dog skal de landskabelige hensyn fortsat varetages.

Principper for placering af telemaster

Nævnet henviste til principperne om, at nye telemaster så vidt muligt bør placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, bør placering ske i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse. En placering i nærheden af andet byggeri er som udgangspunkt landskabeligt mere hensigtsmæssig end en placering op ad et læbælte eller en skov. Placering i værdifulde landskabsområder bør helt undgås.

Planklagenævnets vurdering af den ansøgte placering

Planklagenævnet fandt ikke, at der kunne gives landzonetilladelse til den ansøgte placering. Nævnet lagde vægt på, at placeringen var fritliggende uden tilknytning til eksisterende byggeri og lå i et område med væsentlige landskabelige interesser. Selvom klageren havde en licensforpligtelse, vurderede nævnet, at der fandtes flere bebyggelser inden for det licensforpligtende område, hvor en placering kunne være landskabeligt mere hensigtsmæssig.

Nævnet bemærkede desuden, at en placering af en telemast ikke kan afvises alene under henvisning til, at en grundejer ikke ønsker masten opført, idet Masteloven § 15 tilvejebringer mulighed for ekspropriation. Nævnet understregede, at det med denne afgørelse udelukkende havde taget stilling til den ansøgte placering og ikke til den af kommunen foreslåede alternative placering.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.