Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om formkrav til næringsdeklaration

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 10. november 2021 med en ændring i indskærpelsens ordlyd til: ”Den obligatoriske næringsdeklaration skal, hvis pladsen er tilstrækkelig, anføres i tabelformat med tallene under hinanden.”

Nævnets begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at næringsdeklarationernes linjeformat stred mod kravet i Mærkningsforordningen artikel 34, stk. 2. Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på, at næringsdeklarationen på de pågældende produkter var angivet i linjeformat. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens praksis om, at emballagens størrelse er den relevante faktor for vurderingen af tilstrækkelig plads til tabelformatet. Ligeledes fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering af, at produkternes emballage var tilstrækkeligt store til tabelformatet.

Nævnet inddrog styrelsens fotodokumentation, som viste, at produktetiketterne ikke dækkede hele emballagen, og at ingredienslisten var angivet på både dansk og engelsk. Nævnet vurderede, at der var plads til enten at udvide etiketterne eller skabe plads ved at undlade flersproget mærkning for at muliggøre tabelformatet. Det blev understreget, at flersproget mærkning er frivillig fødevareinformation, og pladsmangel forårsaget heraf kan ikke begrunde en fravigelse af kravet om tabelformat, jf. Mærkningsforordningen artikel 37.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at Fødevarestyrelsens kontrol er stikprøvebaseret, og at tidligere manglende anmærkninger ikke udgjorde en godkendelse af forholdene. Endvidere er opfølgende kontrol og gebyrer en lovbestemt konsekvens af en indskærpelse, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 6 og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 38, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt under besøget, at ernæringsanprisninger kun må anvendes, hvis de er angivet i bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og opfylder kriterierne for anvendelse. Denne indskærpelse fremgik også af kontrolrapporten, hvilket medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Klagerens indsigelser

Virksomheden påklagede den 6. december 2018 en del af indskærpelsesgrundlaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen omhandlede primært:

• Manglende forståelse for, hvorfor produktet ikke måtte kaldes en energibar.
• Påstand om, at energibaren opfyldte kriterierne for anvendelse af en ernæringsanprisning om højt fiberindhold. Virksomheden oplyste senere, at en regnefejl var opdaget, som bekræftede, at produktet faktisk opfyldte fiberkriterierne.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen sendte sine bemærkninger til klagen den 20. december 2018. De præciserede, at indskærpelsen var givet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 8, stk. 1. Vedrørende betegnelsen "energibar" oplyste styrelsen, at dette var en dialog efter kontrolrapportens afslutning, og der var derfor ikke truffet en afgørelse herom.

Fødevarestyrelsen bekræftede, at proteinbaren opfyldte kriteriet for "High in Dietary Fiber" (mindst 6 gram fibre pr. 100 gram), og dette forhold blev derfor ændret i kontrolrapporten den 14. december 2018 til "Ingen anmærkninger". Indskærpelsen vedrørte herefter udelukkende anprisningen "20+ næringsstoffer", som ikke er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og dermed ikke er en tilladt anprisning. Klager havde ikke anført bemærkninger til dette forhold.