Dispensation til skydeskjul inden for strandbeskyttelseslinjen på Egholm

Sagen omhandler Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til fem skydeskjul inden for strandbeskyttelseslinjen på Store Egholm og Lille Egholm i Ærø Kommune. Øerne, der ligger i Østersøen i det sydfynske øhav, er i deres helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen og Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav. De er desuden registreret med § 3-beskyttet strandeng og flere § 3-beskyttede søer. Der er adgangsforbud på øerne i perioden 1. marts til 15. juli og jagtforbud i september af hensyn til fuglelivet.

Kystdirektoratet modtog i 2014 en anmeldelse om opsatte skydeskjul. Efter at myndighedsopgaven overgik til Kystdirektoratet i 2016, blev der i 2017 fremsendt partshøring til ejerne, som ikke blev besvaret. I 2019 varslede direktoratet påbud om lovliggørelse, hvorefter der i 2020 blev ansøgt om dispensation. Kystdirektoratet vurderede, at skydeskjulene var skæmmende i landskabet og af nyere dato, og meddelte afslag på dispensation samt påbud om lovliggørelse i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 15 og Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klagen blev indbragt af [forening1], der repræsenterer ejerne af matriklerne. Klager ønskede bevarelse af fem specifikke skydeskjul, som ifølge klager blev etableret i perioden 1925-1932 og er blevet vedligeholdt siden. De resterende, nyere skydeskjul ville blive fjernet. Klager fremhævede en lang kulturbåren tradition for jagtformen på øerne og henviste til historisk dokumentation, herunder en bog om strandjagt, mundtlige overleveringer fra jægere gennem generationer, og et årstal (1929) fundet på cement ved et af skydeskjulene. Klager argumenterede for, at skydeskjulene og jagtformen bør bevares i lighed med andre historiske jagtstrukturer i Danmark.

Kystdirektoratet fastholdt sin vurdering og fandt ikke, at den fremsendte dokumentation var tilstrækkelig til at påvise, at samtlige skydeskjul havde eksisteret i mange år og var lovligt opført.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Kystdirektoratets afgørelse af 18. juni 2021 om afslag på lovliggørende dispensation for fem skydeskjul inden for strandbeskyttelseslinjen på Store Egholm og Lille Egholm til en dispensation. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Nævnets prøvelse og bemærkninger

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de fem specifikke skydeskjul, som klager ønskede bevaret, i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Formålet med Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 er at friholde strande og kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand. Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen kan kun meddeles i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, og administreres meget restriktivt.

Ved vurdering af lovliggørelse af et allerede etableret forhold indgår hensynet til ejerens berettigede forventning, god tro, samfundsmæssigt værdispild og proportionalitetsprincippet. Nævnet fandt efter en gennemgang af sagens oplysninger, herunder luftfotos fra 1954 og 1992, at der var grundlag for at antage, at de fem skydeskjul har været etableret på de pågældende placeringer og anvendt til strandjagt i en meget lang årrække. Jagtformen har efter det oplyste også i ældre tid været praktiseret ved anvendelse af skydeskjul.

Konklusion

Nævnet vurderede, at hensynet til klager, som må have indrettet sig i tillid til, at de konkrete skydeskjul ikke ville blive påtalt af myndighederne, vejede tungt over for hensynet til den samfundsmæssige interesse i en fysisk lovliggørelse. Påvirkningen af kystlandskabet blev anset for begrænset på grund af skydeskjulenes relativt lave højde og beskedne størrelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt på denne baggrund, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation til de fem ansøgte skydeskjul.