Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af ændringer i kommuneplanramme for Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune traf den 27. oktober 2021 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af ændringer til kommuneplanramme 16.O.02, [ejendom1], i forbindelse med forslag til kommuneplan nr. 21. Denne afgørelse, en såkaldt screeningsafgørelse, blev påklaget af en nabo til rammeområdet. Klagen omhandlede primært spørgsmål om, hvorvidt miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening var opfyldt i forhold til landskabelig påvirkning, indbliksgener samt lys- og skyggepåvirkning, og om der skulle have været foretaget en obligatorisk miljøvurdering af planen.

Rammeområdet 16.O.02 var i kommuneplan 2016 udlagt til skole, institution og legeplads med mulighed for byggeri i op til 1,5 etage og 8,5 meters højde. I det oprindelige forslag til kommuneplan 2021 var anvendelsen udvidet til også at omfatte idrætsanlæg, men byggebestemmelserne var uændrede. På baggrund af et lokalt ønske om udvidelse af hal- og skolebyggeri ændrede kommunen rammebestemmelserne i det reviderede forslag til kommuneplan 2021, så der blev mulighed for byggeri i 2 etager med en maksimal højde på 8,5 meter. Kommunen foretog en miljøscreening af denne ændring og offentliggjorde afgørelsen den 1. november 2021.

Planklagenævnet behandlede sagen i henhold til Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1, da afgørelser efter denne lov kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til. Da planen er udarbejdet i henhold til planloven, kunne screeningsafgørelsen påklages til Planklagenævnet. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Retsgrundlag for miljøscreeningen

Den påklagede screeningsafgørelse er behandlet efter den bekendtgørelse af miljøvurderingsloven, som blev udstedt i 2020. Nævnet vurderede, at den miljøscreenede plan udgør en mindre ændring af det eksisterende plangrundlag for området, da den alene muliggør byggeri i 2 etager frem for 1,5 etage, mens den maksimale bygningshøjde forbliver den samme. Derfor skulle planen kun miljøvurderes, hvis den måtte antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1. Dette er i modsætning til en obligatorisk miljøvurdering, som kræves for planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1.

Indholdet af kommunens miljøscreening

Kravene til en miljøscreening fremgår af Miljøvurderingsloven § 10 og bilag 3, som angiver kriterier for bestemmelse af planens sandsynlige betydning for miljøet. Dette inkluderer planens karakteristika, kendetegn ved indvirkningen og det berørte område. Omfanget og detaljeringsgraden af screeningen skal tilpasses de konkrete forhold, herunder lokalplanområdets sårbarhed og udstrækning. Loven kræver ikke besigtigelser eller detaljerede undersøgelser i sager om miljøscreening, men forudsætter en oversigtlig vurdering baseret på eksisterende oplysninger.

Landskabelig påvirkning

Klageren anførte, at en udbygning i to etager ville medføre en væsentlig landskabelig påvirkning. Kommunen vurderede, at ændringen ikke ville have en væsentlig negativ betydning for omkringliggende bebyggelse eller landskab, da et nyt byggeri ville opleves som en del af byen. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering, og at klagen ikke gav grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet bemærkede, at den maksimale bygningshøjde ikke var ændret, og at skolen allerede ligger omgivet af eksisterende bebyggelse.

Indbliksgener samt lys- og skyggepåvirkning

Klageren gjorde gældende, at byggeri i to etager helt ud til vejen ville give store indbliksgener og forringet lysindfald hos naboerne. Planklagenævnet bemærkede, at ikke enhver nabogene udløser et krav om miljøvurdering; påvirkningen skal være omfattet af miljøvurderingsloven og have et vist omfang. Loven nævner faren for menneskers sundhed og planers sandsynlige væsentlige indvirkning på befolkningen, menneskers sundhed og materielle goder, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2. Nævnet vurderede, at indbliksgener og lys- og skyggepåvirkning efter omstændighederne kan udgøre en sådan påvirkning, men at der skal være tale om betydelige gener for en personkreds af en vis størrelse. Kommunen vurderede, at ændringen ikke ville give betydelige indbliksgener eller væsentligt ændre lysindfaldet for genboerne. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering, og at klagen ikke gav grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Skanderborg Kommunes screeningsafgørelse af 27. oktober 2021. Dette betyder, at screeningsafgørelsen fortsat gælder.

Samlet vurdering af miljøscreeningen

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at miljøscreeningen ikke var sket i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vurderet ændringernes miljøkonsekvenser på det pågældende sted i forhold til de relevante miljøparametre og efter de kriterier, der fremgår af lovens bilag 3. Nævnet fandt heller ikke samlet set grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Nævnet fremhævede, at der var tale om en mindre ændring i forhold til de oprindelige rammebestemmelser, som ikke i sig selv indebar en væsentlig miljømæssig påvirkning, og at den maksimale bygningshøjde ikke var ændret.

Afgørelsens endelighed

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.