Afslag på dispensation til etablering af grøft i § 3-beskyttet mose stadfæstes

Denne sag omhandler en klage over Køge Kommunes afgørelse om afslag på etablering af en grøft i en § 3-beskyttet mose på matr. nr. [m1] og et påbud om at lukke grøften. Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har stadfæstet kommunens afgørelse.

Baggrund for sagen

Køge Kommune konstaterede ved en besigtigelse den 17. marts 2021, at der var gravet en grøft på tværs af en § 3-beskyttet mose på klagers ejendom. Kommunen vurderede, at grøften var ulovligt etableret og medførte afvanding af mosen, hvilket ville forringe dens tilstand varigt. Kommunen baserede sin vurdering på luftfotos fra 2010 og frem samt højdemålinger fra 2007, 2015 og 2020, som indikerede, at grøften var ny og etableret mellem 2018 og 2019. Kommunen afviste klagers påstand om, at der var tale om oprensning af et eksisterende dræn, da det fremsendte drænkort ikke stemte overens med grøftens forløb, og tidligere luftfotos viste vandspejl i området.

Køge Kommune meddelte den 6. oktober 2021 afslag på dispensation til etablering af grøften og påbud om at lukke den i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2 og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Kommunen lagde vægt på, at selvom der tidligere måtte have været et dræn, kunne retten til vedligeholdelse fortabes, hvis misligholdelse havde ført til opståen af beskyttet natur, og genoptagelse af dræning ville ændre naturens tilstand.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 3. november 2021 med flere anbringender:

• Myndighedspassivitet: Klager mente, at Køge Kommune havde udvist retsfortabende myndighedspassivitet, da kommunen havde besigtiget området i oktober 2020 og modtaget et drænkort uden at påtale forholdet.
• Officialprincippet: Klager anførte, at kommunen ikke havde overholdt officialprincippet ved utilstrækkelig sagsoplysning og manglende dokumentation for, at grøften var ny.
• Vandtab: Klager mente, at vandtabet skyldtes tørken i 2018 og ikke den nye grøft.
• Formelle fejl: Klager påpegede overtrædelse af Offentlighedsloven § 15 om journaliseringspligt, Retssikkerhedsloven § 8 om rapporter, og Persondataforordningens regler om oplysningspligt, jf. art. 14. Desuden var varslet om påbud udstedt til klagers ægtefælle og angav forkert matrikelnummer.
• God tro: Klager havde indrettet sig i tillid til, at vedligeholdelsen af grøften var lovlig, da kommunen ikke havde reageret efter modtagelse af drænkortet.

Køge Kommunes bemærkninger

Køge Kommune fastholdt, at grøften afvandede moseområdet og forårsagede forfald. Kommunen forklarede, at besigtigelsen i oktober 2020 vedrørte jordforbedring, ikke drænforhold, og at grøften først blev opdaget i marts 2021. Kommunen afviste myndighedspassivitet, da partshøring og varsel blev sendt to måneder efter opdagelsen. Kommunen dokumenterede grøftens nye karakter med luftfotos, højdemålinger og fund af blåler. Kommunen afviste også, at tørken i 2018 var årsag til afvanding, da 2019 var et vådt år. Kommunen beklagede den administrative fejl med "Sorø Kommune" i varslingsbrevet, men mente, det var uden betydning for sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Køge Kommunes afgørelse af 6. oktober 2021 om afslag på etablering af grøft i § 3-beskyttet mose på matr. nr. [m1].

Myndighedspassivitet

MFKN fandt, at Køge Kommune ikke havde fortabt retten til at kræve grøften nedlagt på grund af myndighedspassivitet. Nævnet lagde vægt på, at kommunen først blev opmærksom på grøften ved besigtigelsen den 17. marts 2021, og at varsling om påbud skete inden for to måneder. Den samlede sagsbehandlingstid på syv måneder blev anset for for kort til at skabe en berettiget forventning hos klager om, at forholdet ikke ville kræves lovliggjort, jf. Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5.

Officialprincippet

MFKN vurderede, at Køge Kommune havde oplyst sagen tilstrækkeligt i overensstemmelse med officialprincippet. Kommunen havde indhentet oplysninger om drænforhold, gennemgået luftfotos og højdemålinger samt besigtiget ejendommen. Nævnet fandt, at dette var tilstrækkeligt til at vurdere, at grøften var ny og ikke en oprensning af et eksisterende dræn. Det forhold, at klager ikke blev varslet om besigtigelsen, ændrede ikke resultatet, da klager deltog i en del af tilsynet og efterfølgende havde mulighed for at komme med indsigelser. MFKN bemærkede, at nævnet ikke har kompetence til at prøve kommunens procesledende beslutning om uvarslet tilsyn, da nævnets kompetence jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1 er begrænset til forvaltningsretlige afgørelser.

Mulighed for dispensation

MFKN fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2. Nævnet lagde til grund, at mosen er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og at grøften dræner mosen for vand, hvilket udgør en væsentlig ændring i naturens tilstand. En lovliggørende dispensation ville desuden skabe en uønsket præcedens i strid med hensynet bag beskyttelsesordningen. MFKN bemærkede, at nævnet ikke har kompetence til at behandle den del af kommunens afgørelse, som omhandler påbud om retablering, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.