Stadfæstelse af landzonetilladelse til telemast på [A1], 4684 Holmegaard

Næstved Kommune meddelte den 30. september 2021 landzonetilladelse til opførelse af en 42 meter høj telemast på ejendommen [A1], 4684 Holmegaard, matr.nr. [F1]. En beboer i området klagede over afgørelsen. Planklagenævnet behandlede spørgsmålet om, hvorvidt der kunne gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet kunne ikke behandle øvrige klagepunkter. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Ejendommen og kommuneplanen

Ejendommen, der er på ca. 25 ha, ligger i landzone og er registreret som en landbrugsejendom. Bebyggelsen på ejendommen er placeret i landsbyen Gødstrup og består af et stuehus, to lader, to maskinhuse, en gyllebeholder og en carport. Den ansøgte telemast skulle placeres nordøst for den eksisterende bygningsmasse, i umiddelbar tilknytning til laden.

Området er i kommuneplan 2021-2033 for Næstved Kommune udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab og potentielt naturbeskyttelsesområde. Landsbyen Gødstrup er desuden udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer.

Ansøgningen om telemasten var begrundet i Energistyrelsens krav til dækning i området omkring Gødstrup, hvor dækningen var begrænset.

Kommunens afgørelse

Næstved Kommune begrundede sin landzonetilladelse med, at det er en samfundsmæssig opgave at finde placeringsmuligheder for kritisk infrastruktur som telemaster. Kommunen lagde vægt på, at masten placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende, samlet bebyggelse.

Kommunen vurderede, at den ansøgte placering ca. 650 meter fra Natura 2000-området N163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose ikke ville påvirke Natura 2000-områdets udpegede naturtyper og arter væsentligt. Forslag til alternative placeringer blev afvist af kommunen, da ansøgeren havde oplyst, at de geografiske muligheder var meget snævre for at opfylde statens dækningskrav.

Klagen

Klageren anførte, at det tilladte forhold var uforeneligt med formålet med landzoner, da telemasten ville være til stor gene for omkringliggende naboer, områdets beboere generelt og naturen. Klageren mente, at kommunen ikke havde foretaget den nødvendige vurdering af mastens forenelighed med lovens formål og ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til mastens placering i landsbyen og beboernes indsigelser.

Det blev også anført, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at telemasten ikke kunne opføres på en mindre skæmmende placering med samme dækning, og at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt behovet for telemasten. Klageren mente, at en 42 meter høj telemast ville påvirke det særlige, åbne og naturskønne område negativt.

Planklagenævnet bemærkede, at spørgsmål om forringelse af ejendomsværdien af en naboejendom ikke er et hensyn, der kan varetages efter landzonereglerne. Dog kan urimelige nabogener, som kan medføre værdiforringelse, indgå i nævnets vurdering af, om der kan gives landzonetilladelse.

Planklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af en 42 meter høj telemast.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdien er ikke et hensyn, der direkte kan varetages efter landzonereglerne, men urimelige nabogener indgår i nævnets vurdering.

Krav om landzonetilladelse til telemaster

Byggeri, der er fritaget for byggetilladelse i bygningsreglementet, og som etableres til brug for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse, kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9. Panelantenner til mobilkommunikation på eksisterende master, siloer eller høje skorstene, der ikke forøger bebyggelsens højde, kræver heller ikke landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17. En telemast, der kræver byggetilladelse, anses dog for bebyggelse og kræver en landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Generelt om landzonetilladelser

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker, hvor der er planlagt for det. Reglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser, herunder hensynet til erhvervslivets vækst og udvikling, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Der kan også tages hensyn til urimelige nabogener.

Principper for placering af telemaster

Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni. Denne interesse vægtes tungt i vurderingen af landzonetilladelser til telemaster.

• Nye telemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse.
• I landzone uden for bymæssig bebyggelse bør de placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (f.eks. andre master, vindmøller, skorstene, siloer).
• Alternativt kan antenneanlæg integreres i eksisterende (lavere) bebyggelse. Hensynet til at undgå nabogener må normalt vige for hensynet til landskabet.
• Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås, men der skal altid ske en konkret vurdering.
• Kommunen skal overveje påbud efter Masteloven § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner.
• Ansøgeren skal undersøge alternative placeringsmuligheder og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste.

Planklagenævnets vurdering

Nævnet fandt det godtgjort, at der er et væsentligt samfundsmæssigt behov for telemasten i området, henset til Energistyrelsens licensforpligtelse med dækningskrav. Der findes ikke eksisterende høje konstruktioner eller anden bymæssig bebyggelse, hvor masten kan placeres for at opfylde dækningsforpligtelsen.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Næstved Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at telemasten opføres i umiddelbar tilknytning til den øvrige bygningsmasse på ejendommen i landsbyen Gødstrup, hvorved den ikke fremstår som spredt bebyggelse i det åbne land. Placeringen i udkanten af landsbyen bag en lade minimerer påvirkningen af det værdifulde kulturmiljø.

Selvom masten vil medføre en visuel påvirkning af landskabet, vægtes den betydelige samfundsmæssige interesse i at opføre masten (grundet dækningskravet) højere end hensynet til landskabet i denne konkrete sag. Nævnet vurderede desuden, at opførelsen af masten ikke vil medføre nabogener i et omfang, der kan ændre afgørelsen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.